En længere roman...

Jajaja, ved godt det er lang tid siden at jeg har fået skrevet noget! :-) Jeg flyttede ind på kollegiet her i lørdags og blev meget godt modtaget – mange af pigerne på gangen havde ventet på jeg kom, da de var gode venner med de to danske piger der var her sidste år. Gangene var flot dekorerede og ens navn var skåret ud i pap på værelsesdøren. Værelset deler jeg med en 18-årig pige der er freshmen, dette kollegium er dog mest for ældre elever, men da hendes mor døde her i maj måned, blev hun nødt til at flytte ind hvor der var plads. Hun er meget sød – dog meget 18-årsagtig. Toilet og bad deler vi med et andet værelse hvor der bor en svensker og viceformanden for de internationale studerende – og de er også rigtig søde.

Jeg blev registreret til orientation-ugen og kom på et hold med transfer students – dvs. folk der kommer fra andre universiteter, jeg var dog den eneste udvekslingsstuderende. Der var en masse introduktionsarrangementer allerede lørdag som jeg ikke deltog i, da jeg tog ud til et supermarked for at skaffe lagner, puder mv. Generelt er det ret besværligt hvis man skal noget uden for campus, da det kræver en bil. Folk er generelt ret flinke til at give lifts, men det er stadig irriterende at være afhængige af andre, da busserne kun går ca. hver halve time.

Stemningen på skolen er meget sydstats, alle er utrolig flinke og hilser – det er samtidigt også et meget lille campus – så man kan ikke gå fra sit værelse ned til main campus uden at møde masse man kender. Det er der selvfølgelig både sine fordele og ulemper ved. Der arbejder den sødeste dame i vores kantine der siger ”hey baby darling”-agtige ting til alle, der kommer for at spise – hun er ret meget en legende her på stedet. Et andet tegn på at folk er meget uformelle hernede er, at her den anden dag kom præsidenten (altså af Belmont) og spiste med ved vores bord. En af de første dage sad jeg og spiste morgenmad alene ved et bord og en gruppe freshmen spurgte om jeg ikke ville spise sammen med dem. Ja, folk er bare utrolig søde!

I introduktionsugen var alt maden gratis, men nu har jeg købt den mindste mealplan, der lyder på 7 måltider om ugen samt 350 bruin bucks (dvs. $350). Det betyder, at jeg skal spise i kantinen 7 gange om ugen, ellers går måltidet spildt. Det er også helt fint, da maden i kantinen i udmærket og udvalget er stort. Der er en kæmpe buffet og så nogle forskellige valgmuligheder, hvor der står folk og laver maden til dig. Der er masser af frisk frugt og selvfølgelig alt det sodavand du kan drikke. De andre penge kan bruges på campus’ andre cafeer og restauranter – fx til sushi osv. Mit kort er dog ikke blevet registreret endnu så jeg spiser stadig gratis og drikker gratis smoothies osv. – det skal jo udnyttes.

Generelt kan man godt mærke at skolen har rigtig mange resurser (det koster mellem $20.000-25.000 bare for at gå på skolen pr. år, oveni kommer mad og kollegium) – det er meget flotte bygninger og de vi har fået smidt gratis ting efter os – masser af T-shirts osv. Skolen er meget kristen, men det er ikke længere obligatorisk at gå til gudstjenester. Derfor har de lavet et program der hedder convocation, hvor man indtjener point ved at deltage i forskellige arrangementer. Der er forskellige kategorier indenfor dette, fx community service, personal development, faith development osv. En studerende skal optjene et vist antal point ellers får man ikke sit diplom! Der er faktisk mange spændende foredrag og events man kan deltage for at optjene disse point, selvom jeg ikke behøver, så har jeg alligevel taget til de arrangementer jeg synes lød spændende. Det er ikke kun kristne ting.

Om søndagen mødtes jeg med min gruppe og vores to introvejledere – de var nok ikke de mest engagerede, men meget sjove. Vores gruppe var på 50 mennesker, da det var transfer students og man ikke forventede at mange gad, at komme til introduktionen – omkring 20 dukkede op, men dette tal, faldt dog drastisk i løbet af ugen! Alle nye studerende mødtes inde på skolens arena, hvor skoleånden blev slået fast i bedste amerikanske stil. Vi stod på stolene, mens maskotten kom svævende ned fra loftet, alle atleterne blev præsenteret, cheerleaderne jublede med og basketball-træneren opfordrede til at deltage i skolens arrangementer. Om aftenen var der koncerter med skolens bedste bands – der spillede på tre scener.

Mandagen startede med et convocation-projekt der hedder SERVE, alle nye studerende skulle ud og hjælpe i lokalsamfundet. Vores hold blev kørt hen til et sted der hedder Center for Human Development, der er et homeless shelter, der mere eller mindre står for alt for de 3.500 hjemløse i Nashville. Først følte jeg mig lidt latterlig missionær-agtig, da vi i kæmpe flok troppede op blege og i ens t-shirts, men det var faktisk en meget spændende oplevelse og vi hjalp til i deres art room. Bagefter spiste vi frokost også tog jeg til et job fair for at undersøge mulighederne for et job på campus. Mange af de ledige stillinger hørte desværre ikke under hvad jeg må arbejde med på mit visum, så jeg tror bare at jeg dropper det. Resten af dagen var vi sammen med vores hold (tower team) og legede forskellige lege. Jeg tog hen for at hilse på dem der arbejder i det internationale kontor, som jeg har mailet en del frem og tilbage med i årets løb. Der mødte jeg en af de tyske udvekslingsstuderende. Da jeg kun havde et lagen at sove med, tilbød hun, at jeg kunne tage hen til det tyske hus og låne et tæppe – så det gjorde jeg. Gennem det internationale kontor kom jeg i kontakt med en studerende fra Belmont der skal læse på CBS, som jeg mødtes med til en kop kaffe. Om aftenen var jeg til endnu en convocation-ting – et foredrag a la mænd er fra marts og kvinder er fra venus. Da jeg først kom sent hjem nåede jeg ikke at vaske mit nye tyske tæppe – der ellers også så meget rent ud! Næste morgen vågnede jeg så bare op med små stik OVERALT – så var der åbenbart bedbugs i tæppet. Jeg smed det ud med det samme og håber at det ikke har nået at sprede sig – de er vist ret svære at skaffe sig af med! Nu har jeg et Belmont-tæppe – ja, lidt amerikansk er man vel!

Om tirsdagen kunne jeg vælge mine fag, jeg ville have survey of music business, principles of macroeconomics, principles of marketing og marketing of recorded music. Jeg tager de to music business fag, mest fordi det er skolens kernefag, men det er faktisk meget interessant. Jeg kunne dog ikke tilmelde mig nogle af fagene, så en fra det internationale kontor gik sammen med mig rundt til de forskellige fakulteter for, at få mig ind på holdene – ja, der er næsten ingen grænser for hvor hjælpsomme folk er. Marketing of Recorded Music krævede dog at man allerede havde survey of music business samt principles of marketing, men jeg ringede og mailede til professoren – der endelig har optaget mig på holdet. Man har vel evner indenfor plagekunsten.


Senere på dagen mødtes jeg med de andre udvekslingsstuderende – ikke denne weekend men næste, tager alle de international studerende ud til en camp, hvor vi skal overnatte og lave en masse ting. Jeg spiste frokost med nogle tyskere og en australier – det var skønt at snakke med dem, selvom man jo er her for at lære amerikanere at kende. De var også overrasket over hvor kristen skolen er – og var også klar på at tage i byen (man kan altid regne med tyskere og australiere :-)). Belmont er på ingen måder en fest-skole, man skal lede længe efter festlige mennesker. Selvom mange har valgt skolen pga. musikken, så er der også mange der har valgt skolen på grund af dens religiøse indgangsvinkel. Da jeg spurgte en pige hvad forskellen mellem en religiøs og ikke-religiøs skole var, sagde hun, at hun var træt af at man fik presset en masse ned over hovedet i ikke-kristne skole (darwinisme?). De første dage var jeg meget skeptisk overfor det religiøse aspekt, men jeg har nu besluttet mig for at være mere tolerant og åben overfor det. Alle går i kirke om søndagen, men mit indtryk er, at det mere er en social begivenhed end en religiøs.

Om aftenen mødtes alle os der bor på denne gang og hilste på hinanden samt talte om de forskellige regler – selvfølgelig. Bagefter tog jeg med ham der skal til CBS (Spencer) og hans venner i byen, vi tog hen på The Lipstick Lounge, en lesbisk karaoke bar. Det var supersjovt og fantastisk endelig at møde nogle af guds mindre gode børn fra Belmont! Der var dog en drag queen der sang en lidt skræmmende udgave af 50 cents ”the magic stick”!

Der er rigtig mange regler her på campus naturligvis – man må ikke komme stiv hjem osv. Man kan selvfølgelig godt drikke når man er i byen, men man skal bare ikke komme væltende hjem.

I går var den første dag med timer – jeg havde dog kun en time i survey of music business, så det var til at overkomme. Faget handler om processen fra man har en sang til den bliver udgivet, markedsført osv. Det virker som et ret nemt fag og læreren var ret sjov. Vores timer bliver holdt sammen med en klasse på Honolulu, Hawaii, så vi kan se dem på projektoren og de kan se os. Dette skyldes at Belmont hjælper dem med at få en større musikindustri. Jeg ved ikke om det måske bliver irriterende i længden, men fordelen ved ordningen er at optagelser af vores timer bliver lagt online, så vi altid kan gå tilbage og se hvad der er blevet sagt. Næsten alle her på skolen læser en eller anden form for music business og enten synger eller spiller et instrument. Mange er meget talentfulde og mange berømtheder har gået her på skolen.

Om aftenen tog jeg med Spencer hen i hans kirke, hvor vi var til noget bible school-agtigt noget for college-studerende. Det var faktisk en meget spændende oplevelse, folk var slet ikke superhellige og man lærte mange at kende. Mange har et meget afslappet forhold til deres tro, men selvfølgelig var der nogle ting som jeg syntes var lidt for ekstreme. Bagefter tog vi en flok hen til en rigtig milkshake-bar – total amerikansk. Vi gik henover en bro hvor der var udsigt over hele byen. Herefter tog vi hen til en af dem vi havde været i byen med dagen før og drak nogle øl inden vi tog hen på andet homo-sted der hedder Play. Play er nok den eneste rigtige club i Nashville. Her var der bar overkroppe og vilde drag shows – ja, hvad der nu skal være på en bøssebar. Jeg tog tidligt hjem, da jeg havde timer kl 8 om morgenen.

I morges var jeg til Principles of Marketing – dette fag virker også meget ligetil. Læreren var superflink, der blev spist kager og hørt Bob Marley, så det var til at overleve. Seners havde jeg principles of macroeconomics – her tror jeg dog arbejdsbyrden er forholdsvis stor, man skal aflevere sine lektier skriftligt til hver time samt aflevere en masse rapporter osv. Marketing of Recorded Music har jeg først på tirsdag, men det skulle vist også være ret udfordrende. Der skal man lave en rigtig markedsføringsplan for en single og give det til pladeselskabet, så vidt jeg har forstået. Generelt skal man vist interviewe samt have gæsteforelæsninger af folk fra ”industrien” en del gange i løbet af semesteret – så det bliver sikkert meget spændende!

Derudover er det bare sindssygt varmt hernede – der har ikke været så varmt siden 1954 eller noget i den stil. Jeg håber jeg får mere tid til at skrive i bloggen igen – ellers glæder jeg mig til at høre hvordan det går derhjemme.

Kram Kram