Denne uge har ligeledes været meget begivenhedrig - ja, jeg forstår ikke helt selv hvor fantastisk det er herovre! En af tyskerne havde sin ven på besøg fra Køln, så vi har brugt det meste af ugen på at vise ham rundt i Nashville. Torsdag aften beslutter vi dog at tage en roadtrip til St. Louis fra fredag til lørdag, to tyskerne, en af franskmand og jeg. Det var ca. 5 timers køretur og vi havde naturligvis lejet den sædvanlige kæmpe Toyota Tundra. Vi kørte gennem typiske midwest landskaber med marker, skove, kæmpe reklameskilte osv. Stoppede ved snuskede motorvejs dinere/gas stations - så et stykke af det ægte USA. Vi stiger ud af vores kæmpe pickup truck med "sweet home alabama" drønende ud af radioen og med Tennessee-nummerplader - ja, der var et par lokale der grinede lidt, men lidt redneck er man vel altid! Vi fik booket et værelse på et hotel, hvor der var continental morgenmad og 3 drinks i baren inkluderet i prisen . Der var pool, fitness center, faktisk et ret fedt hotel for $23 per person.
Det første vi gjorde var naturligvis at udnytte de tre gratis drinks. Drengene charmede dog bartenderen, så det endte med at være fri bar :-) Hotellet lå lige ved siden af party-distriket, så vi tog rundt på nogle forskellige barer.
Næste morgen tog vi op i toppen af the Arch, det vist sig at være en meget lang ekspedition. Sikkerhedstjekkene var mere grundig end JFK og Empire State tilsammen! Bagefter kunne man gå rundt i et museum om ekspansionen mod vest, mens man 1½ time på at komme ind i kabinen, der førte en til toppen. På toppen af the arch kunne man udover St. Louis og the Mississippi River, men da the Arch er hovedattraktionen, var der ikke meget at se :-) Vi havde egentlig planer om at tage ind og se USA's største bryggeri, hvor der blev serveret smagsprøver, men aftenens indtag af alkohol, havde sat en dæmper på den lyst. Vi nåede desværre ikke at se så meget, da det kun var 1 dags tur - men så fik jeg da set the big river endnu engang :-) Da vi kommer hjem mødes vi med Julie og crasher en bryllupsreception på wildhorse saloon. Det betød vi fik gratis adgang til en koncert med en eller anden kendt countrtystjerne, gratis vin, øl og bryllupskage. Bagefter tog vi til en technofest og hoppede lidt rundt :-)
I dag har Dominic og jeg endelig fået booket vores guesthouse på Jamaica (Paradise Jamaica) - vi vidste ikke så meget om det, men det har nu vist sig at være helt fantastisk. Vi har skrev til en af dem der arbejdede der om de kunne hente os i Ocho Rios, som er den turistby nærmest Paradise Jamaica. Han skrev, at vi altså bare kunne skrive på tysk, da han selv er tysker :-) og at de sagtens kunne hente os helt i Montego Bay, hvor vi lander. Det koster det samme og er en del nemmere, da vi så bliver kørt direkte og ikke skal skifte bus og taxi 3 gange. Hotellet lyder helt fantastisk - http://www.paradisejamaica.com/english.htm, tjek eventuelt deres billeder ud - aghhhhhrrrr det er så sindssygt!!!!!!!!! Det er ikke i et turistet område og har en PRIVAT strand... og de arrangerer også en masse ture. Vi har planlagt 2-3 ture, alt efter hvad vi har råd til. Tjek evt. deres ture på: http://cooljamaicatours.com/tours.htm ellers skal vi bare ligge på stranden, til reggae koncerter osv. FANTASTISK!!!
Forresten husk at tjekke Mette's blog om renoveringen af huset i Langegade
søndag den 11. november 2007
mandag den 5. november 2007
Here goes…
Ja, beklager de manglende indlæg. Jeg vil forsøge at redegøre for min færden den sidste 1½ måned – eller så meget jeg kan huske af den, da det er adskillige rejser, familiebesøg mv. siden mit sidste indlæg.
Tiden her i Nashville går primært med at drikke øl på den lokale med samme flok mennesker mere eller mindre hver aften – af og til afbrudt drag queen-action eller downtown honky tonking. Eksamener, opgaver, søge billige flybilletter osv. konsumerer også en del tid. Søndagen efter min tur til Chicago var dog jeg i kirke og til bible study (hvor vi fik udleveret en bog omhandlende hvad man bør tænke om de ti bud). Efter et par timers tilbedelse var jeg inviteret til familiefrokost hos Spencers bedsteforældre. De havde gjort rigtig meget ud af det og det var en rigtig lækker sydstatsfrokost med hjemmelavet sweet tea og hvad der ellers hører til.
Den efterfølgende uge vælger jeg blandt andet, at opsige mit job, da jeg ikke gider sælge min kostbare tid herovre til $6.5 i timen. Jobbet var ellers nemt nok – jeg arbejdede på optagelseskontoret, så halvdelen af tiden sad jeg ved telefonen i receptionen og sørgede for at folk kom på campus tours og informationsmøder, besvarede spørgsmål om mit indtryk af Belmont og bød folk velkommen. De ansatte på det internationale kontor synes det var meget sjovt, at det måske ikke var en af de mest religiøse studerende, der bød folk velkommen til moralens højborg: Belmont! Andre gange sendte jeg optagelsesbreve og brochurer ud eller arkiverede dokumenter.
Så har jeg ellers mødtes med et par studerende der gerne vil læse på CBS og fortalt dem lidt om Danmark og hvad vi går og roder med. Jeg er også blevet interviewet af skoleavisen vedrørende mit møde med Belmont Police, hvor de fangede mig på fersk gerning med en øl i den ene hånd og poker chips i den anden – syndige europæer som jeg er. Jeg har i den forbindelse gennemført første del af min alkoholtest, men mangler stadig anden del.
Jeg har i løbet af den sidste måned også været så heldig at være i kontakt med det amerikanske sundhedssystem hele to gange. Jeg fik pludselig en meget slem tandpine og måtte modvilligt investere i en meget omkostningsfuld midlertidig nødbehandling. Amerikanske tandlæger er åbenbart blandt verdens dyreste, så lærte man også det. Min midlertidige behandling kan kun holde i maksimalt en måned – men den bliver nødt til at holde tre, da jeg ikke har planer om at bruge $1200 på tandlægeregninger, dollars der ellers kunne benyttes mere fornuftigt på at rejse og cowboystøvler (ja, jeg er den stolte indehaver af et par ægte republikanske cowboystøvler og tilhørende hat). Derudover måtte jeg til lægen med blærebetændelse – det løb dog heldigvis kun op i $10.
Så er jeg begyndt at følge et hold af rent interesse, det vil sige, at jeg bare følger timerne, men da jeg ikke er tilmeldt, deltager jeg ikke i eksamener osv. Det er African-American History og det er utroligt spændende og meget lærerigt. Vi læser Ralph Ellison’s Invisible Man og sætter det i perspektiv til faktiske historiske begivenheder.
Ja, jeg blev lige afbrudt i blog-skrivningen, da der blev råbt på gangen at vi skulle skynde os ned i kælderen. Det regner helt sindssygt og man kan se lynene slå ned i jorden, så de samlede os alle nedenunder indtil advarslen var afblæst. Vi havde lige netop 45 minutter før den næste storm ville melde sin ankomst, så der var lige tid til at spise aftensmad i kantinen. Heldigvis behøver vi ikke at blive evakueret under denne storm.
Dominic, der er en af de tyske udvekslingsstudenter og jeg har lige bestilt billetter til Jamaica om 10 dage, så vi håber stærkt på ikke at støde ind i nogle tropiske hurricanes. Det bliver skønt at komme ned til tropiske omgivelser, reggae, jamaicansk rum og jaaahh mahhn hvad der ellers hører til ;-) (Selvom det for det meste af tiden stadig er omkring 25 grader her i Nashville – i november). Vi har lige fået underskrevet vores visum så vi kan komme tilbage til staterne (selvom Jamaica nok ikke er den værste ø, at strande på) og fået en recept til Malaria-piller. Vi flyver ind i Montego Bay og overvejer at bo på i et guesthouse der ligger i byen eller et guesthouse der ligger i et mindre turistet område. Det sidstnævnte lyder helt fantastisk fedt, men det er dog en lidt længere tur fra lufthavnen og er virkelig ude på landet, men da ingen af os er all-inclusive resort typer, bliver det nok der.
Men ellers har jeg været ude og se, og gense, flere amerikanske byer siden sidste indlæg. Første tur efter Chicago var til tolerancens hovedstad, San Francisco:
Kærlighed til folket
Jeg ankommer til The Green Tortoise, der bare viser sig at være HOSTELLET at bo på i SF. Green Tortoise er oprindeligt et hippie-busselskab, der lavede forskellige busture rundt omkring i landet. De har stadig mange ture til nationalparker, Mexico osv., men også dette hostel, der ligger i hjertet af det gamle beatnik kvarter, hvor stripklubberne dog fylder mere end de intellektuelle cafeer i dag. Det var meget socialt med arrangementer hver aften og jeg mødte så mange fantastisk interessante mennesker. Jeg ankom om aftenen, hvor deltagerne i aftenens pub crawl lige var taget af sted. Så jeg skyndte mig ind i en taxi for at mødes med dem i den mexicanske joint hvor aftensmaden skulle indtages. Taxichaufføren vidste ikke præcis hvor det var, så jeg blev sat af i et ret befærdet kryds – jeg var dog den eneste der ikke var hjemløs. (Der er utrolig mange hjemløse i San Francisco). Jeg finder restauranten og leder efter en stor international gruppe, men de er allerede taget af sted til den første bar. Jeg spiser noget ultra-lækkert mexicansk mad inden jeg finder dem på den første bar. Baren var helt proppet, men jeg gik hen til dem der så mest backpacker-agtig ud og det var heldigvis dem. Det var en rigtig sjov aften og vi fik snakket om studie, job, fritid, politik i Holland, Chile, Australien osv.
Næste dag er jeg tidligt nede ved båden til Alcatraz, da turen er yderst populær og ofte booket og jeg er så heldig at få en billet til den næste tur. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til turen, men det var faktisk en superfed oplevelse. Man fik en gratis audio-tur der meget fint fortalte øens historie med lydeffekter. Der blev berettet om fangernes liv, blandt andet den berømte flugt der senere blev filmatiseret, hvor der blev gravet hul gennem væggen med skeer og lavet falske hoveder af elastikker, så vagterne ikke blev mistænkelige før den næste morgen. Der blev fortalt om de berømte fanger der havde været buret inde på stedet: Capone, Birdman mv. Som de siger:”if you break the rules you go to prison. If you break the prison rules, you go to Alcatraz”. Da fængslet blev lukket, besatte indianerne øen for at få deres land tilbage. Der er stadig levn fra denne besættelse rundt omkring på øen. I dag er det deres land samt et reservat for et rigt planteliv.
Bagefter hang jeg ud på Fisherman’s Wharf – det er et turistparadis med masser af butikker, Bubba Gump restaurant, forlystelser, lystbåde, hjuldampere, kæmpe historiske skibe og ikke mindst… SØLØVER!! Masser af solbadende søløver – superfedt! Jeg får en lokal ret til frokost som er en slags muslingesuppe serveret i en skål af brød.
Jeg begyndte derefter at GÅ rundt i byen, hvilket er noget af en udfordring med alle San Francisco’s bakker – den stejleste vej har en hældning på 31 % (jeg nåede desværre aldrig at køre med en af de berømte sporvogne). Jeg kommer tilfældigvis forbi den skandinaviske kirke og får snakket lidt svensk. Derefter kommer jeg forbi ”verdens mest snoede vej”: Lombard street. Bagefter udforsker jeg det område hvor hostellet ligger, der hedder North Beach. Her færdes forfattere som Jack Kerouac i 1950’erne. Bogbutikken City Light Bookstore eksisterer stadigvæk og er en meget sjov oplevelse. Jeg tjekkede også den legendariske Cafe Trieste ud der har væggen fyldt med de berømtheder der har besøgt stedet, samt Vesuvio der også er en berømt beat-bar. I området, eller faktisk generelt overalt i SF, er der masser af flot kunst på husmurene. Om aftenen er der gratis middag på hostellet og vi er en flok der tager i byen bagefter. Jeg bor på et værelse med fire piger, hvoraf vi alle rejser alene.
Næste dag starter jeg i Chinatown hvor jeg får noget superlækkert Dim Sum, dog i en butik hvor alt står på kinesisk – ja selv priserne. Så jeg pegede bare på nogle tilfældige ting. I China Town sker der som altid en masse skøre ting. Jeg gik derefter ned til Union Square hvor der er masser af shopping centre, hvor jeg kom til at bruge lidt for meget tid. Jeg var også hurtigt inde i Sony’ Metreon som jeg vil tro er himmerige for enhver computerspils freak. Bagefter var jeg i San Francisco’ Museum of Modern Art. Jeg overvejede først om jeg gad, da jeg havde været i MOMA i NYC, men jeg havde hørt så meget godt om SFMOMA. De har rigtig meget godt installationskunst, fx fik man udleveret et tæppe og blev derefter lukket ind i et kæmpe fryserum for at se en skulptur af is og mange, mange andre fede installationer. Man måtte dog desværre ikke tage billeder på museet. Lige ved siden af SFMOMA ligger Yerba Buena Gardens, hvor der er et mindevandfald til ære for Martin Luther King og en skulpturpark. Bagefter gik jeg en lang, lang vej for at få det klassiske foto med de victorianske huse, man blandt andet kender fra serien ”Full House” (særligt kendt af os der er opvokset i 90’erne). Jeg gik derefter ud mod det latinamerikanske kvarter hvor der var mange kæmpe, flotte bygninger blandt andet City Hall.
Søndag morgen over morgenmaden beslutter en af pigerne fra mit værelse Monique samt en af fyrene, Tim og jeg at tage ud i hippiekvarteret (Haight/Ashbury) – et område hvor Grateful Dead stadig betragtes som guddommelige. Vi besøgte en masse sjove butikker, men endte med at bruge mindst en halv time i hver af dem, da der blev diskuteret positive energier, budt på the og økologiske kager osv. Bagefter tog vi bussen over golden gate bridge til the Muir Woods. Vi kørte gennem små surferbyer og flotte bjerglandskaber. Trekking i Muir woods var virkelig en super oplevelse – de prægtige redwood træer var virkelig flotte.
Jeg skal desværre allerede hjem mandag aften, hvilket var ufattelig trist, da man skal bruge meget mere tid i SF – der er sååå meget jeg mangler at se! Jeg kunne dog lige nå at besøge castro-kvarteret, der er bøssernes område. Der hænger regnbueflag overalt, ja selv i Bank of Americas vindue. Jeg har aftalt at mødes med Erin, Marc’ kærestes søster og mens jeg venter på hende, møder jeg tilfældigvis en dansker, der flyttede til USA som 7-årig. Han har så en storesøster der bor i Nashville – ja, hvorfor ikke? Jeg har skrevet lidt med hans søster, men vi har ikke mødtes endnu. Jeg mødes kort med Erin over noget sushi inden jeg drager tilbage sydpå.
Weekenden efter besøgte jeg den berygtede by: Lynchberg, Tennessee
Tour de Jack
Et par af tyskerne, franskmændene, en enkelt amerikaner samt undertegnede havde lejet en kæmpe rød Toyota Tundra pickup truck. Jeg havde naturligvis i ført mig min cowboyhat i dagens anledning og jeg må indrømme at der er noget over, at cruise ud af interstate’en i en kæmpe benzinslugende monster. Formålet med vores tur var Jack Daniels destilleriet i Lynchberg. Turen var gratis og blev udført af Marlene, der havde en meget kraftig sydstatsaccent. Der var desværre ingen smagsprøver da destilleriet ligger i et dry county, hvilket betyder at der ikke serveres eller sælges alkohol i området, men vi fik lov til at dufte til den skønne duft af Jack D. (tror ingen der har været der, kan drikke Jack D på samme måde igen – smukt). Bagefter gik vi rundt i Lynchberg som virkelig er en lille flække som man kender det fra filmene – en hovedgade, støv og gyngestole.
Weekenden efter fik jeg en rigtig college-oplevelse på Purdue University:
Boiler Up!
Jeg ville besøge Andrew, som jeg var buddy for på CBS, på en football weekend og jeg vælger meget modigt for at spare lidt penge, at tage Greyhound op til Lafayette, Indiana hvor Purdue University ligger. Turen i bus har en beregnet rejsetid på lidt over 14 timer – en tur som kan gøres på 8-9 timer i bil. Jeg skal skifte bus to gange på vej derop, første gang i Louisville, Kentucky. Jeg ankommer ved en ti-tiden om aftenen i Louisville og den næste bus kører omkring midnat, hvilket er fuldstændig efter planen. Dog er damen foran mig i køen den sidste der bliver lukket ind i bussen før den erklæres for fuld. Jeg informeres om at næste bus afgår klokken 4.30, men jeg kan få en middagskupon som kompensation (dog kun til benyttelse i Greyhound kantinen og maksimalt for $6 – other restrictions may apply :-)). Jeg sidder sammen med en flok kvinder der også blev afvist og vi bruger det meste af de fire-fem timers ventetid på højlydt at beklage situationen. Da den næste bus endelig ankommer, er den også fuld og den næste bus går kl 6.30 – den kommer jeg dog heldigvis på. Jeg ankommer i Indianapolis kl 9 næste morgen, hvor jeg får af vide at næste bus til Lafayette først afgår 8 timer senere. Jeg ringer fortvivlet til Andrew, der er så sød at skippe sine timer og køre ned og hente mig. Jeg når lige at få et par timer i Indianapolis, hvor der umiddelbart ikke er det helt vilde at se. Andrew kører mig ud til den folkeskole hvor hans mor arbejder og vi tager ud og spiser frokost med hende.
Vi tager til Lafayette som egentlig bare er Purdue Univesity – det er et kæmpe universitet, så det er stort set kun studerende der bor i byen, dvs. masser af barer osv. Andrew bor i et townhouse sammen med en flok fyre og mange af hans venner bor i husene lige ved siden af. Resten af weekenden var mere eller mindre hardcore druk. Om aftenen var vi rundt i de forskellige barer og lejligheder. Næste morgen stod vi op kl 6 og klædte os ud, jeg havde medbragt noget Honolulu-kostume. Barerne åbner kl 7 når det er football weekend, så lidt i 7 stod der en lang kø foran alle barerne, bestående af folk i de mærkeligste kostumer. Der var sprut til meget billige priser. Om formiddagen tog vi hjem og tog en lur, da vi skulle feste videre om eftermiddagen.
Samme eftermiddag tog vi vores Purdue-udstyr på og drog til tailgating – et genialt koncept. Det var et kæmpe, kæmpe areal, hvor forældre havde opsat grill, borde med masser af mad, sprut osv. Så vi gik rundt til de forskellige folks forældre og spiste og drak. Jeg tog blandt andet jello-shots med en af mødrene – lidt anderledes end hvad man gør hernede. Det kostede desværre $100 at se selve Purdue vs, Ohio State kampen, så vi så den hjemmefra. Næste morgen tog jeg hjem igen – denne gang var bussen kun to timer forsinket.
Den efterfølgende weekend starter Fall break og familien Simonsen meldte sin ankomst:
Simonsen-klanen sydpå
Jeg havde advaret dem om at der ikke var meget at se i Nashville, men de fandt en masse attraktioner jeg aldrig havde hørt om, selvom mor mente, at downtown mest mindede om en konstant havnefest. De fik sig også en række meget realistiske situationer, da de valgte moteller lå i et meget skummelt kvarter – men hvad er en USA rejse uden lidt action? De besøgte også campus, hvor de blandt andet alle seks deltog i en af African-American History timerne. Det var superfedt at have besøg hjemmefra og vise dem hvor jeg tilbringer min hverdag – og ikke mindst skønt at spise de medbragte saltfisk. De havde dog desværre glemt chilimusen hjemme!
Weekenden efter de tog hjem, rejste jeg tilbage til sweet home Chicago – jeg fandt et super sidste øjebliks tilbud som jeg ikke kunne sige nej til:
Tilbage i The Windy City
Jeg går rundt i the cultural center sammen med Tim, som jeg mødte i San Francisco men der bor i Chicago, og der er et halloween arrangement, så der er pyntet vildt flot op. Det er generelt en vildt flot bygning, man kan bruge lang tid på at udforske. Da vi går gennem en meget uhyggelig gang kommer en pige med en farverig papegøje på hver arm hen til mig og siger ”India House? New Orleans?” Ja, USA er sgu ved at blive lidt lille, men det var så pigen der lavede en henna-tatovering på mig i New Orleans. Kort efter jeg møder hende, står jeg med en papegøje på armen, der kigger meget suspekt på mig. Mærkelig nok, støder jeg ind i Marc midt på gaden ikke lang tid efter – Chicago er vel og mærke en by med 6 millioner mennesker. Vi tager sammen med hans kærestes (Shannon) forældre hen og ser et teaterstykke som hun optræder i. Bagefter tager vi ud og spiser dessert alle sammen – det var meget sjovt også at mødes hendes forældre eftersom jeg mødtes med hendes søster i San Fran. Det var meget sjovt at gå rundt i gaderne og tage toget den aften, da det var lørdagen før Halloween, så folk gik rundt i de sjoveste kostumer.
Derudover var jeg ude i forstaden Oak Park hvor der findes meget af Wrights arkitektur og Hemingways hjem. Jeg var også inde i endnu en botanisk have og se den franske kunstner Niki flotte skulpturer. Og ja, så hang jeg ellers bare ud rundt omkring… jeg elsker Chicago!!
Sindssyg onsdag
Halloween faldt heldigvis på en onsdag, der jo traditionelt er vores drag-show aften – og ja Halloween er jo klokkeklart bøssernes juleaften. Det var lige så sindssygt som forventet, da vi ankommer til den helt utrolig lange kø foran Play. Alle i køen har de vildeste kostumer på (eller andre har dog valgt at komme helt au naturel). Jeg kunne særligt godt lide det de mange bøsser der havde valgt at iføre sig et nonne-kostume i dagens anledning - man er jo i bibelbeltets hovedstad ;-)
Puha…jeg tror det var hovedpunkterne, må nok hellere opdatere oftere, da dette er ret udmattende.
Kram Sanne
P.s. Dorthe – jeg skal nok få købt ind og sendt inden næste uge. :-)
Tiden her i Nashville går primært med at drikke øl på den lokale med samme flok mennesker mere eller mindre hver aften – af og til afbrudt drag queen-action eller downtown honky tonking. Eksamener, opgaver, søge billige flybilletter osv. konsumerer også en del tid. Søndagen efter min tur til Chicago var dog jeg i kirke og til bible study (hvor vi fik udleveret en bog omhandlende hvad man bør tænke om de ti bud). Efter et par timers tilbedelse var jeg inviteret til familiefrokost hos Spencers bedsteforældre. De havde gjort rigtig meget ud af det og det var en rigtig lækker sydstatsfrokost med hjemmelavet sweet tea og hvad der ellers hører til.
Den efterfølgende uge vælger jeg blandt andet, at opsige mit job, da jeg ikke gider sælge min kostbare tid herovre til $6.5 i timen. Jobbet var ellers nemt nok – jeg arbejdede på optagelseskontoret, så halvdelen af tiden sad jeg ved telefonen i receptionen og sørgede for at folk kom på campus tours og informationsmøder, besvarede spørgsmål om mit indtryk af Belmont og bød folk velkommen. De ansatte på det internationale kontor synes det var meget sjovt, at det måske ikke var en af de mest religiøse studerende, der bød folk velkommen til moralens højborg: Belmont! Andre gange sendte jeg optagelsesbreve og brochurer ud eller arkiverede dokumenter.
Så har jeg ellers mødtes med et par studerende der gerne vil læse på CBS og fortalt dem lidt om Danmark og hvad vi går og roder med. Jeg er også blevet interviewet af skoleavisen vedrørende mit møde med Belmont Police, hvor de fangede mig på fersk gerning med en øl i den ene hånd og poker chips i den anden – syndige europæer som jeg er. Jeg har i den forbindelse gennemført første del af min alkoholtest, men mangler stadig anden del.
Jeg har i løbet af den sidste måned også været så heldig at være i kontakt med det amerikanske sundhedssystem hele to gange. Jeg fik pludselig en meget slem tandpine og måtte modvilligt investere i en meget omkostningsfuld midlertidig nødbehandling. Amerikanske tandlæger er åbenbart blandt verdens dyreste, så lærte man også det. Min midlertidige behandling kan kun holde i maksimalt en måned – men den bliver nødt til at holde tre, da jeg ikke har planer om at bruge $1200 på tandlægeregninger, dollars der ellers kunne benyttes mere fornuftigt på at rejse og cowboystøvler (ja, jeg er den stolte indehaver af et par ægte republikanske cowboystøvler og tilhørende hat). Derudover måtte jeg til lægen med blærebetændelse – det løb dog heldigvis kun op i $10.
Så er jeg begyndt at følge et hold af rent interesse, det vil sige, at jeg bare følger timerne, men da jeg ikke er tilmeldt, deltager jeg ikke i eksamener osv. Det er African-American History og det er utroligt spændende og meget lærerigt. Vi læser Ralph Ellison’s Invisible Man og sætter det i perspektiv til faktiske historiske begivenheder.
Ja, jeg blev lige afbrudt i blog-skrivningen, da der blev råbt på gangen at vi skulle skynde os ned i kælderen. Det regner helt sindssygt og man kan se lynene slå ned i jorden, så de samlede os alle nedenunder indtil advarslen var afblæst. Vi havde lige netop 45 minutter før den næste storm ville melde sin ankomst, så der var lige tid til at spise aftensmad i kantinen. Heldigvis behøver vi ikke at blive evakueret under denne storm.
Dominic, der er en af de tyske udvekslingsstudenter og jeg har lige bestilt billetter til Jamaica om 10 dage, så vi håber stærkt på ikke at støde ind i nogle tropiske hurricanes. Det bliver skønt at komme ned til tropiske omgivelser, reggae, jamaicansk rum og jaaahh mahhn hvad der ellers hører til ;-) (Selvom det for det meste af tiden stadig er omkring 25 grader her i Nashville – i november). Vi har lige fået underskrevet vores visum så vi kan komme tilbage til staterne (selvom Jamaica nok ikke er den værste ø, at strande på) og fået en recept til Malaria-piller. Vi flyver ind i Montego Bay og overvejer at bo på i et guesthouse der ligger i byen eller et guesthouse der ligger i et mindre turistet område. Det sidstnævnte lyder helt fantastisk fedt, men det er dog en lidt længere tur fra lufthavnen og er virkelig ude på landet, men da ingen af os er all-inclusive resort typer, bliver det nok der.
Men ellers har jeg været ude og se, og gense, flere amerikanske byer siden sidste indlæg. Første tur efter Chicago var til tolerancens hovedstad, San Francisco:
Kærlighed til folket
Jeg ankommer til The Green Tortoise, der bare viser sig at være HOSTELLET at bo på i SF. Green Tortoise er oprindeligt et hippie-busselskab, der lavede forskellige busture rundt omkring i landet. De har stadig mange ture til nationalparker, Mexico osv., men også dette hostel, der ligger i hjertet af det gamle beatnik kvarter, hvor stripklubberne dog fylder mere end de intellektuelle cafeer i dag. Det var meget socialt med arrangementer hver aften og jeg mødte så mange fantastisk interessante mennesker. Jeg ankom om aftenen, hvor deltagerne i aftenens pub crawl lige var taget af sted. Så jeg skyndte mig ind i en taxi for at mødes med dem i den mexicanske joint hvor aftensmaden skulle indtages. Taxichaufføren vidste ikke præcis hvor det var, så jeg blev sat af i et ret befærdet kryds – jeg var dog den eneste der ikke var hjemløs. (Der er utrolig mange hjemløse i San Francisco). Jeg finder restauranten og leder efter en stor international gruppe, men de er allerede taget af sted til den første bar. Jeg spiser noget ultra-lækkert mexicansk mad inden jeg finder dem på den første bar. Baren var helt proppet, men jeg gik hen til dem der så mest backpacker-agtig ud og det var heldigvis dem. Det var en rigtig sjov aften og vi fik snakket om studie, job, fritid, politik i Holland, Chile, Australien osv.
Næste dag er jeg tidligt nede ved båden til Alcatraz, da turen er yderst populær og ofte booket og jeg er så heldig at få en billet til den næste tur. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til turen, men det var faktisk en superfed oplevelse. Man fik en gratis audio-tur der meget fint fortalte øens historie med lydeffekter. Der blev berettet om fangernes liv, blandt andet den berømte flugt der senere blev filmatiseret, hvor der blev gravet hul gennem væggen med skeer og lavet falske hoveder af elastikker, så vagterne ikke blev mistænkelige før den næste morgen. Der blev fortalt om de berømte fanger der havde været buret inde på stedet: Capone, Birdman mv. Som de siger:”if you break the rules you go to prison. If you break the prison rules, you go to Alcatraz”. Da fængslet blev lukket, besatte indianerne øen for at få deres land tilbage. Der er stadig levn fra denne besættelse rundt omkring på øen. I dag er det deres land samt et reservat for et rigt planteliv.
Bagefter hang jeg ud på Fisherman’s Wharf – det er et turistparadis med masser af butikker, Bubba Gump restaurant, forlystelser, lystbåde, hjuldampere, kæmpe historiske skibe og ikke mindst… SØLØVER!! Masser af solbadende søløver – superfedt! Jeg får en lokal ret til frokost som er en slags muslingesuppe serveret i en skål af brød.
Jeg begyndte derefter at GÅ rundt i byen, hvilket er noget af en udfordring med alle San Francisco’s bakker – den stejleste vej har en hældning på 31 % (jeg nåede desværre aldrig at køre med en af de berømte sporvogne). Jeg kommer tilfældigvis forbi den skandinaviske kirke og får snakket lidt svensk. Derefter kommer jeg forbi ”verdens mest snoede vej”: Lombard street. Bagefter udforsker jeg det område hvor hostellet ligger, der hedder North Beach. Her færdes forfattere som Jack Kerouac i 1950’erne. Bogbutikken City Light Bookstore eksisterer stadigvæk og er en meget sjov oplevelse. Jeg tjekkede også den legendariske Cafe Trieste ud der har væggen fyldt med de berømtheder der har besøgt stedet, samt Vesuvio der også er en berømt beat-bar. I området, eller faktisk generelt overalt i SF, er der masser af flot kunst på husmurene. Om aftenen er der gratis middag på hostellet og vi er en flok der tager i byen bagefter. Jeg bor på et værelse med fire piger, hvoraf vi alle rejser alene.
Næste dag starter jeg i Chinatown hvor jeg får noget superlækkert Dim Sum, dog i en butik hvor alt står på kinesisk – ja selv priserne. Så jeg pegede bare på nogle tilfældige ting. I China Town sker der som altid en masse skøre ting. Jeg gik derefter ned til Union Square hvor der er masser af shopping centre, hvor jeg kom til at bruge lidt for meget tid. Jeg var også hurtigt inde i Sony’ Metreon som jeg vil tro er himmerige for enhver computerspils freak. Bagefter var jeg i San Francisco’ Museum of Modern Art. Jeg overvejede først om jeg gad, da jeg havde været i MOMA i NYC, men jeg havde hørt så meget godt om SFMOMA. De har rigtig meget godt installationskunst, fx fik man udleveret et tæppe og blev derefter lukket ind i et kæmpe fryserum for at se en skulptur af is og mange, mange andre fede installationer. Man måtte dog desværre ikke tage billeder på museet. Lige ved siden af SFMOMA ligger Yerba Buena Gardens, hvor der er et mindevandfald til ære for Martin Luther King og en skulpturpark. Bagefter gik jeg en lang, lang vej for at få det klassiske foto med de victorianske huse, man blandt andet kender fra serien ”Full House” (særligt kendt af os der er opvokset i 90’erne). Jeg gik derefter ud mod det latinamerikanske kvarter hvor der var mange kæmpe, flotte bygninger blandt andet City Hall.
Søndag morgen over morgenmaden beslutter en af pigerne fra mit værelse Monique samt en af fyrene, Tim og jeg at tage ud i hippiekvarteret (Haight/Ashbury) – et område hvor Grateful Dead stadig betragtes som guddommelige. Vi besøgte en masse sjove butikker, men endte med at bruge mindst en halv time i hver af dem, da der blev diskuteret positive energier, budt på the og økologiske kager osv. Bagefter tog vi bussen over golden gate bridge til the Muir Woods. Vi kørte gennem små surferbyer og flotte bjerglandskaber. Trekking i Muir woods var virkelig en super oplevelse – de prægtige redwood træer var virkelig flotte.
Jeg skal desværre allerede hjem mandag aften, hvilket var ufattelig trist, da man skal bruge meget mere tid i SF – der er sååå meget jeg mangler at se! Jeg kunne dog lige nå at besøge castro-kvarteret, der er bøssernes område. Der hænger regnbueflag overalt, ja selv i Bank of Americas vindue. Jeg har aftalt at mødes med Erin, Marc’ kærestes søster og mens jeg venter på hende, møder jeg tilfældigvis en dansker, der flyttede til USA som 7-årig. Han har så en storesøster der bor i Nashville – ja, hvorfor ikke? Jeg har skrevet lidt med hans søster, men vi har ikke mødtes endnu. Jeg mødes kort med Erin over noget sushi inden jeg drager tilbage sydpå.
Weekenden efter besøgte jeg den berygtede by: Lynchberg, Tennessee
Tour de Jack
Et par af tyskerne, franskmændene, en enkelt amerikaner samt undertegnede havde lejet en kæmpe rød Toyota Tundra pickup truck. Jeg havde naturligvis i ført mig min cowboyhat i dagens anledning og jeg må indrømme at der er noget over, at cruise ud af interstate’en i en kæmpe benzinslugende monster. Formålet med vores tur var Jack Daniels destilleriet i Lynchberg. Turen var gratis og blev udført af Marlene, der havde en meget kraftig sydstatsaccent. Der var desværre ingen smagsprøver da destilleriet ligger i et dry county, hvilket betyder at der ikke serveres eller sælges alkohol i området, men vi fik lov til at dufte til den skønne duft af Jack D. (tror ingen der har været der, kan drikke Jack D på samme måde igen – smukt). Bagefter gik vi rundt i Lynchberg som virkelig er en lille flække som man kender det fra filmene – en hovedgade, støv og gyngestole.
Weekenden efter fik jeg en rigtig college-oplevelse på Purdue University:
Boiler Up!
Jeg ville besøge Andrew, som jeg var buddy for på CBS, på en football weekend og jeg vælger meget modigt for at spare lidt penge, at tage Greyhound op til Lafayette, Indiana hvor Purdue University ligger. Turen i bus har en beregnet rejsetid på lidt over 14 timer – en tur som kan gøres på 8-9 timer i bil. Jeg skal skifte bus to gange på vej derop, første gang i Louisville, Kentucky. Jeg ankommer ved en ti-tiden om aftenen i Louisville og den næste bus kører omkring midnat, hvilket er fuldstændig efter planen. Dog er damen foran mig i køen den sidste der bliver lukket ind i bussen før den erklæres for fuld. Jeg informeres om at næste bus afgår klokken 4.30, men jeg kan få en middagskupon som kompensation (dog kun til benyttelse i Greyhound kantinen og maksimalt for $6 – other restrictions may apply :-)). Jeg sidder sammen med en flok kvinder der også blev afvist og vi bruger det meste af de fire-fem timers ventetid på højlydt at beklage situationen. Da den næste bus endelig ankommer, er den også fuld og den næste bus går kl 6.30 – den kommer jeg dog heldigvis på. Jeg ankommer i Indianapolis kl 9 næste morgen, hvor jeg får af vide at næste bus til Lafayette først afgår 8 timer senere. Jeg ringer fortvivlet til Andrew, der er så sød at skippe sine timer og køre ned og hente mig. Jeg når lige at få et par timer i Indianapolis, hvor der umiddelbart ikke er det helt vilde at se. Andrew kører mig ud til den folkeskole hvor hans mor arbejder og vi tager ud og spiser frokost med hende.
Vi tager til Lafayette som egentlig bare er Purdue Univesity – det er et kæmpe universitet, så det er stort set kun studerende der bor i byen, dvs. masser af barer osv. Andrew bor i et townhouse sammen med en flok fyre og mange af hans venner bor i husene lige ved siden af. Resten af weekenden var mere eller mindre hardcore druk. Om aftenen var vi rundt i de forskellige barer og lejligheder. Næste morgen stod vi op kl 6 og klædte os ud, jeg havde medbragt noget Honolulu-kostume. Barerne åbner kl 7 når det er football weekend, så lidt i 7 stod der en lang kø foran alle barerne, bestående af folk i de mærkeligste kostumer. Der var sprut til meget billige priser. Om formiddagen tog vi hjem og tog en lur, da vi skulle feste videre om eftermiddagen.
Samme eftermiddag tog vi vores Purdue-udstyr på og drog til tailgating – et genialt koncept. Det var et kæmpe, kæmpe areal, hvor forældre havde opsat grill, borde med masser af mad, sprut osv. Så vi gik rundt til de forskellige folks forældre og spiste og drak. Jeg tog blandt andet jello-shots med en af mødrene – lidt anderledes end hvad man gør hernede. Det kostede desværre $100 at se selve Purdue vs, Ohio State kampen, så vi så den hjemmefra. Næste morgen tog jeg hjem igen – denne gang var bussen kun to timer forsinket.
Den efterfølgende weekend starter Fall break og familien Simonsen meldte sin ankomst:
Simonsen-klanen sydpå
Jeg havde advaret dem om at der ikke var meget at se i Nashville, men de fandt en masse attraktioner jeg aldrig havde hørt om, selvom mor mente, at downtown mest mindede om en konstant havnefest. De fik sig også en række meget realistiske situationer, da de valgte moteller lå i et meget skummelt kvarter – men hvad er en USA rejse uden lidt action? De besøgte også campus, hvor de blandt andet alle seks deltog i en af African-American History timerne. Det var superfedt at have besøg hjemmefra og vise dem hvor jeg tilbringer min hverdag – og ikke mindst skønt at spise de medbragte saltfisk. De havde dog desværre glemt chilimusen hjemme!
Weekenden efter de tog hjem, rejste jeg tilbage til sweet home Chicago – jeg fandt et super sidste øjebliks tilbud som jeg ikke kunne sige nej til:
Tilbage i The Windy City
Jeg går rundt i the cultural center sammen med Tim, som jeg mødte i San Francisco men der bor i Chicago, og der er et halloween arrangement, så der er pyntet vildt flot op. Det er generelt en vildt flot bygning, man kan bruge lang tid på at udforske. Da vi går gennem en meget uhyggelig gang kommer en pige med en farverig papegøje på hver arm hen til mig og siger ”India House? New Orleans?” Ja, USA er sgu ved at blive lidt lille, men det var så pigen der lavede en henna-tatovering på mig i New Orleans. Kort efter jeg møder hende, står jeg med en papegøje på armen, der kigger meget suspekt på mig. Mærkelig nok, støder jeg ind i Marc midt på gaden ikke lang tid efter – Chicago er vel og mærke en by med 6 millioner mennesker. Vi tager sammen med hans kærestes (Shannon) forældre hen og ser et teaterstykke som hun optræder i. Bagefter tager vi ud og spiser dessert alle sammen – det var meget sjovt også at mødes hendes forældre eftersom jeg mødtes med hendes søster i San Fran. Det var meget sjovt at gå rundt i gaderne og tage toget den aften, da det var lørdagen før Halloween, så folk gik rundt i de sjoveste kostumer.
Derudover var jeg ude i forstaden Oak Park hvor der findes meget af Wrights arkitektur og Hemingways hjem. Jeg var også inde i endnu en botanisk have og se den franske kunstner Niki flotte skulpturer. Og ja, så hang jeg ellers bare ud rundt omkring… jeg elsker Chicago!!
Sindssyg onsdag
Halloween faldt heldigvis på en onsdag, der jo traditionelt er vores drag-show aften – og ja Halloween er jo klokkeklart bøssernes juleaften. Det var lige så sindssygt som forventet, da vi ankommer til den helt utrolig lange kø foran Play. Alle i køen har de vildeste kostumer på (eller andre har dog valgt at komme helt au naturel). Jeg kunne særligt godt lide det de mange bøsser der havde valgt at iføre sig et nonne-kostume i dagens anledning - man er jo i bibelbeltets hovedstad ;-)
Puha…jeg tror det var hovedpunkterne, må nok hellere opdatere oftere, da dette er ret udmattende.
Kram Sanne
P.s. Dorthe – jeg skal nok få købt ind og sendt inden næste uge. :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)