Lige for at afslutte denne blog har jeg lavet en oversigt over de byer jeg besøgte. Jeg nåede desværre aldrig at beskrive de sidste par destinationer: Jamaica og Las Vegas - begge ture var helt fantastiske.
July 27th-August 4th: NYC
August 4th-August 11th: New Orleans by flight
August 11th-August 15th: Memphis with Amtrak
August 15th: Arrived in Nashvegas by Greyhound
August 31st-September 1st: International student retreat in a tennessean christian camp.
September 6th-September 10th: Chicago by flight
September 29th: Jack Daniels Distillery, Lynchberg, Tennessee by car
San Francisco
October 5th-October 7th: Purdue University, Lafayette, Indiana by Greyhound
October 11th-Ovtober 19th: Family visit
October 26th-October 29th: Chicago by flight
November 9th-November 10th: St. Louis by car
November 15th-November 21st: Jamaica, ja mon
December 11th-December 14th: Las Vegas, baby
December 15th: NYC
December 16th: Back in Copenhagen :-(
onsdag den 8. oktober 2008
søndag den 11. november 2007
Big River Drawl
Denne uge har ligeledes været meget begivenhedrig - ja, jeg forstår ikke helt selv hvor fantastisk det er herovre! En af tyskerne havde sin ven på besøg fra Køln, så vi har brugt det meste af ugen på at vise ham rundt i Nashville. Torsdag aften beslutter vi dog at tage en roadtrip til St. Louis fra fredag til lørdag, to tyskerne, en af franskmand og jeg. Det var ca. 5 timers køretur og vi havde naturligvis lejet den sædvanlige kæmpe Toyota Tundra. Vi kørte gennem typiske midwest landskaber med marker, skove, kæmpe reklameskilte osv. Stoppede ved snuskede motorvejs dinere/gas stations - så et stykke af det ægte USA. Vi stiger ud af vores kæmpe pickup truck med "sweet home alabama" drønende ud af radioen og med Tennessee-nummerplader - ja, der var et par lokale der grinede lidt, men lidt redneck er man vel altid! Vi fik booket et værelse på et hotel, hvor der var continental morgenmad og 3 drinks i baren inkluderet i prisen . Der var pool, fitness center, faktisk et ret fedt hotel for $23 per person.
Det første vi gjorde var naturligvis at udnytte de tre gratis drinks. Drengene charmede dog bartenderen, så det endte med at være fri bar :-) Hotellet lå lige ved siden af party-distriket, så vi tog rundt på nogle forskellige barer.
Næste morgen tog vi op i toppen af the Arch, det vist sig at være en meget lang ekspedition. Sikkerhedstjekkene var mere grundig end JFK og Empire State tilsammen! Bagefter kunne man gå rundt i et museum om ekspansionen mod vest, mens man 1½ time på at komme ind i kabinen, der førte en til toppen. På toppen af the arch kunne man udover St. Louis og the Mississippi River, men da the Arch er hovedattraktionen, var der ikke meget at se :-) Vi havde egentlig planer om at tage ind og se USA's største bryggeri, hvor der blev serveret smagsprøver, men aftenens indtag af alkohol, havde sat en dæmper på den lyst. Vi nåede desværre ikke at se så meget, da det kun var 1 dags tur - men så fik jeg da set the big river endnu engang :-) Da vi kommer hjem mødes vi med Julie og crasher en bryllupsreception på wildhorse saloon. Det betød vi fik gratis adgang til en koncert med en eller anden kendt countrtystjerne, gratis vin, øl og bryllupskage. Bagefter tog vi til en technofest og hoppede lidt rundt :-)
I dag har Dominic og jeg endelig fået booket vores guesthouse på Jamaica (Paradise Jamaica) - vi vidste ikke så meget om det, men det har nu vist sig at være helt fantastisk. Vi har skrev til en af dem der arbejdede der om de kunne hente os i Ocho Rios, som er den turistby nærmest Paradise Jamaica. Han skrev, at vi altså bare kunne skrive på tysk, da han selv er tysker :-) og at de sagtens kunne hente os helt i Montego Bay, hvor vi lander. Det koster det samme og er en del nemmere, da vi så bliver kørt direkte og ikke skal skifte bus og taxi 3 gange. Hotellet lyder helt fantastisk - http://www.paradisejamaica.com/english.htm, tjek eventuelt deres billeder ud - aghhhhhrrrr det er så sindssygt!!!!!!!!! Det er ikke i et turistet område og har en PRIVAT strand... og de arrangerer også en masse ture. Vi har planlagt 2-3 ture, alt efter hvad vi har råd til. Tjek evt. deres ture på: http://cooljamaicatours.com/tours.htm ellers skal vi bare ligge på stranden, til reggae koncerter osv. FANTASTISK!!!
Forresten husk at tjekke Mette's blog om renoveringen af huset i Langegade
Det første vi gjorde var naturligvis at udnytte de tre gratis drinks. Drengene charmede dog bartenderen, så det endte med at være fri bar :-) Hotellet lå lige ved siden af party-distriket, så vi tog rundt på nogle forskellige barer.
Næste morgen tog vi op i toppen af the Arch, det vist sig at være en meget lang ekspedition. Sikkerhedstjekkene var mere grundig end JFK og Empire State tilsammen! Bagefter kunne man gå rundt i et museum om ekspansionen mod vest, mens man 1½ time på at komme ind i kabinen, der førte en til toppen. På toppen af the arch kunne man udover St. Louis og the Mississippi River, men da the Arch er hovedattraktionen, var der ikke meget at se :-) Vi havde egentlig planer om at tage ind og se USA's største bryggeri, hvor der blev serveret smagsprøver, men aftenens indtag af alkohol, havde sat en dæmper på den lyst. Vi nåede desværre ikke at se så meget, da det kun var 1 dags tur - men så fik jeg da set the big river endnu engang :-) Da vi kommer hjem mødes vi med Julie og crasher en bryllupsreception på wildhorse saloon. Det betød vi fik gratis adgang til en koncert med en eller anden kendt countrtystjerne, gratis vin, øl og bryllupskage. Bagefter tog vi til en technofest og hoppede lidt rundt :-)
I dag har Dominic og jeg endelig fået booket vores guesthouse på Jamaica (Paradise Jamaica) - vi vidste ikke så meget om det, men det har nu vist sig at være helt fantastisk. Vi har skrev til en af dem der arbejdede der om de kunne hente os i Ocho Rios, som er den turistby nærmest Paradise Jamaica. Han skrev, at vi altså bare kunne skrive på tysk, da han selv er tysker :-) og at de sagtens kunne hente os helt i Montego Bay, hvor vi lander. Det koster det samme og er en del nemmere, da vi så bliver kørt direkte og ikke skal skifte bus og taxi 3 gange. Hotellet lyder helt fantastisk - http://www.paradisejamaica.com/english.htm, tjek eventuelt deres billeder ud - aghhhhhrrrr det er så sindssygt!!!!!!!!! Det er ikke i et turistet område og har en PRIVAT strand... og de arrangerer også en masse ture. Vi har planlagt 2-3 ture, alt efter hvad vi har råd til. Tjek evt. deres ture på: http://cooljamaicatours.com/tours.htm ellers skal vi bare ligge på stranden, til reggae koncerter osv. FANTASTISK!!!
Forresten husk at tjekke Mette's blog om renoveringen af huset i Langegade
mandag den 5. november 2007
Here goes…
Ja, beklager de manglende indlæg. Jeg vil forsøge at redegøre for min færden den sidste 1½ måned – eller så meget jeg kan huske af den, da det er adskillige rejser, familiebesøg mv. siden mit sidste indlæg.
Tiden her i Nashville går primært med at drikke øl på den lokale med samme flok mennesker mere eller mindre hver aften – af og til afbrudt drag queen-action eller downtown honky tonking. Eksamener, opgaver, søge billige flybilletter osv. konsumerer også en del tid. Søndagen efter min tur til Chicago var dog jeg i kirke og til bible study (hvor vi fik udleveret en bog omhandlende hvad man bør tænke om de ti bud). Efter et par timers tilbedelse var jeg inviteret til familiefrokost hos Spencers bedsteforældre. De havde gjort rigtig meget ud af det og det var en rigtig lækker sydstatsfrokost med hjemmelavet sweet tea og hvad der ellers hører til.
Den efterfølgende uge vælger jeg blandt andet, at opsige mit job, da jeg ikke gider sælge min kostbare tid herovre til $6.5 i timen. Jobbet var ellers nemt nok – jeg arbejdede på optagelseskontoret, så halvdelen af tiden sad jeg ved telefonen i receptionen og sørgede for at folk kom på campus tours og informationsmøder, besvarede spørgsmål om mit indtryk af Belmont og bød folk velkommen. De ansatte på det internationale kontor synes det var meget sjovt, at det måske ikke var en af de mest religiøse studerende, der bød folk velkommen til moralens højborg: Belmont! Andre gange sendte jeg optagelsesbreve og brochurer ud eller arkiverede dokumenter.
Så har jeg ellers mødtes med et par studerende der gerne vil læse på CBS og fortalt dem lidt om Danmark og hvad vi går og roder med. Jeg er også blevet interviewet af skoleavisen vedrørende mit møde med Belmont Police, hvor de fangede mig på fersk gerning med en øl i den ene hånd og poker chips i den anden – syndige europæer som jeg er. Jeg har i den forbindelse gennemført første del af min alkoholtest, men mangler stadig anden del.
Jeg har i løbet af den sidste måned også været så heldig at være i kontakt med det amerikanske sundhedssystem hele to gange. Jeg fik pludselig en meget slem tandpine og måtte modvilligt investere i en meget omkostningsfuld midlertidig nødbehandling. Amerikanske tandlæger er åbenbart blandt verdens dyreste, så lærte man også det. Min midlertidige behandling kan kun holde i maksimalt en måned – men den bliver nødt til at holde tre, da jeg ikke har planer om at bruge $1200 på tandlægeregninger, dollars der ellers kunne benyttes mere fornuftigt på at rejse og cowboystøvler (ja, jeg er den stolte indehaver af et par ægte republikanske cowboystøvler og tilhørende hat). Derudover måtte jeg til lægen med blærebetændelse – det løb dog heldigvis kun op i $10.
Så er jeg begyndt at følge et hold af rent interesse, det vil sige, at jeg bare følger timerne, men da jeg ikke er tilmeldt, deltager jeg ikke i eksamener osv. Det er African-American History og det er utroligt spændende og meget lærerigt. Vi læser Ralph Ellison’s Invisible Man og sætter det i perspektiv til faktiske historiske begivenheder.
Ja, jeg blev lige afbrudt i blog-skrivningen, da der blev råbt på gangen at vi skulle skynde os ned i kælderen. Det regner helt sindssygt og man kan se lynene slå ned i jorden, så de samlede os alle nedenunder indtil advarslen var afblæst. Vi havde lige netop 45 minutter før den næste storm ville melde sin ankomst, så der var lige tid til at spise aftensmad i kantinen. Heldigvis behøver vi ikke at blive evakueret under denne storm.
Dominic, der er en af de tyske udvekslingsstudenter og jeg har lige bestilt billetter til Jamaica om 10 dage, så vi håber stærkt på ikke at støde ind i nogle tropiske hurricanes. Det bliver skønt at komme ned til tropiske omgivelser, reggae, jamaicansk rum og jaaahh mahhn hvad der ellers hører til ;-) (Selvom det for det meste af tiden stadig er omkring 25 grader her i Nashville – i november). Vi har lige fået underskrevet vores visum så vi kan komme tilbage til staterne (selvom Jamaica nok ikke er den værste ø, at strande på) og fået en recept til Malaria-piller. Vi flyver ind i Montego Bay og overvejer at bo på i et guesthouse der ligger i byen eller et guesthouse der ligger i et mindre turistet område. Det sidstnævnte lyder helt fantastisk fedt, men det er dog en lidt længere tur fra lufthavnen og er virkelig ude på landet, men da ingen af os er all-inclusive resort typer, bliver det nok der.
Men ellers har jeg været ude og se, og gense, flere amerikanske byer siden sidste indlæg. Første tur efter Chicago var til tolerancens hovedstad, San Francisco:
Kærlighed til folket
Jeg ankommer til The Green Tortoise, der bare viser sig at være HOSTELLET at bo på i SF. Green Tortoise er oprindeligt et hippie-busselskab, der lavede forskellige busture rundt omkring i landet. De har stadig mange ture til nationalparker, Mexico osv., men også dette hostel, der ligger i hjertet af det gamle beatnik kvarter, hvor stripklubberne dog fylder mere end de intellektuelle cafeer i dag. Det var meget socialt med arrangementer hver aften og jeg mødte så mange fantastisk interessante mennesker. Jeg ankom om aftenen, hvor deltagerne i aftenens pub crawl lige var taget af sted. Så jeg skyndte mig ind i en taxi for at mødes med dem i den mexicanske joint hvor aftensmaden skulle indtages. Taxichaufføren vidste ikke præcis hvor det var, så jeg blev sat af i et ret befærdet kryds – jeg var dog den eneste der ikke var hjemløs. (Der er utrolig mange hjemløse i San Francisco). Jeg finder restauranten og leder efter en stor international gruppe, men de er allerede taget af sted til den første bar. Jeg spiser noget ultra-lækkert mexicansk mad inden jeg finder dem på den første bar. Baren var helt proppet, men jeg gik hen til dem der så mest backpacker-agtig ud og det var heldigvis dem. Det var en rigtig sjov aften og vi fik snakket om studie, job, fritid, politik i Holland, Chile, Australien osv.
Næste dag er jeg tidligt nede ved båden til Alcatraz, da turen er yderst populær og ofte booket og jeg er så heldig at få en billet til den næste tur. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til turen, men det var faktisk en superfed oplevelse. Man fik en gratis audio-tur der meget fint fortalte øens historie med lydeffekter. Der blev berettet om fangernes liv, blandt andet den berømte flugt der senere blev filmatiseret, hvor der blev gravet hul gennem væggen med skeer og lavet falske hoveder af elastikker, så vagterne ikke blev mistænkelige før den næste morgen. Der blev fortalt om de berømte fanger der havde været buret inde på stedet: Capone, Birdman mv. Som de siger:”if you break the rules you go to prison. If you break the prison rules, you go to Alcatraz”. Da fængslet blev lukket, besatte indianerne øen for at få deres land tilbage. Der er stadig levn fra denne besættelse rundt omkring på øen. I dag er det deres land samt et reservat for et rigt planteliv.
Bagefter hang jeg ud på Fisherman’s Wharf – det er et turistparadis med masser af butikker, Bubba Gump restaurant, forlystelser, lystbåde, hjuldampere, kæmpe historiske skibe og ikke mindst… SØLØVER!! Masser af solbadende søløver – superfedt! Jeg får en lokal ret til frokost som er en slags muslingesuppe serveret i en skål af brød.
Jeg begyndte derefter at GÅ rundt i byen, hvilket er noget af en udfordring med alle San Francisco’s bakker – den stejleste vej har en hældning på 31 % (jeg nåede desværre aldrig at køre med en af de berømte sporvogne). Jeg kommer tilfældigvis forbi den skandinaviske kirke og får snakket lidt svensk. Derefter kommer jeg forbi ”verdens mest snoede vej”: Lombard street. Bagefter udforsker jeg det område hvor hostellet ligger, der hedder North Beach. Her færdes forfattere som Jack Kerouac i 1950’erne. Bogbutikken City Light Bookstore eksisterer stadigvæk og er en meget sjov oplevelse. Jeg tjekkede også den legendariske Cafe Trieste ud der har væggen fyldt med de berømtheder der har besøgt stedet, samt Vesuvio der også er en berømt beat-bar. I området, eller faktisk generelt overalt i SF, er der masser af flot kunst på husmurene. Om aftenen er der gratis middag på hostellet og vi er en flok der tager i byen bagefter. Jeg bor på et værelse med fire piger, hvoraf vi alle rejser alene.
Næste dag starter jeg i Chinatown hvor jeg får noget superlækkert Dim Sum, dog i en butik hvor alt står på kinesisk – ja selv priserne. Så jeg pegede bare på nogle tilfældige ting. I China Town sker der som altid en masse skøre ting. Jeg gik derefter ned til Union Square hvor der er masser af shopping centre, hvor jeg kom til at bruge lidt for meget tid. Jeg var også hurtigt inde i Sony’ Metreon som jeg vil tro er himmerige for enhver computerspils freak. Bagefter var jeg i San Francisco’ Museum of Modern Art. Jeg overvejede først om jeg gad, da jeg havde været i MOMA i NYC, men jeg havde hørt så meget godt om SFMOMA. De har rigtig meget godt installationskunst, fx fik man udleveret et tæppe og blev derefter lukket ind i et kæmpe fryserum for at se en skulptur af is og mange, mange andre fede installationer. Man måtte dog desværre ikke tage billeder på museet. Lige ved siden af SFMOMA ligger Yerba Buena Gardens, hvor der er et mindevandfald til ære for Martin Luther King og en skulpturpark. Bagefter gik jeg en lang, lang vej for at få det klassiske foto med de victorianske huse, man blandt andet kender fra serien ”Full House” (særligt kendt af os der er opvokset i 90’erne). Jeg gik derefter ud mod det latinamerikanske kvarter hvor der var mange kæmpe, flotte bygninger blandt andet City Hall.
Søndag morgen over morgenmaden beslutter en af pigerne fra mit værelse Monique samt en af fyrene, Tim og jeg at tage ud i hippiekvarteret (Haight/Ashbury) – et område hvor Grateful Dead stadig betragtes som guddommelige. Vi besøgte en masse sjove butikker, men endte med at bruge mindst en halv time i hver af dem, da der blev diskuteret positive energier, budt på the og økologiske kager osv. Bagefter tog vi bussen over golden gate bridge til the Muir Woods. Vi kørte gennem små surferbyer og flotte bjerglandskaber. Trekking i Muir woods var virkelig en super oplevelse – de prægtige redwood træer var virkelig flotte.
Jeg skal desværre allerede hjem mandag aften, hvilket var ufattelig trist, da man skal bruge meget mere tid i SF – der er sååå meget jeg mangler at se! Jeg kunne dog lige nå at besøge castro-kvarteret, der er bøssernes område. Der hænger regnbueflag overalt, ja selv i Bank of Americas vindue. Jeg har aftalt at mødes med Erin, Marc’ kærestes søster og mens jeg venter på hende, møder jeg tilfældigvis en dansker, der flyttede til USA som 7-årig. Han har så en storesøster der bor i Nashville – ja, hvorfor ikke? Jeg har skrevet lidt med hans søster, men vi har ikke mødtes endnu. Jeg mødes kort med Erin over noget sushi inden jeg drager tilbage sydpå.
Weekenden efter besøgte jeg den berygtede by: Lynchberg, Tennessee
Tour de Jack
Et par af tyskerne, franskmændene, en enkelt amerikaner samt undertegnede havde lejet en kæmpe rød Toyota Tundra pickup truck. Jeg havde naturligvis i ført mig min cowboyhat i dagens anledning og jeg må indrømme at der er noget over, at cruise ud af interstate’en i en kæmpe benzinslugende monster. Formålet med vores tur var Jack Daniels destilleriet i Lynchberg. Turen var gratis og blev udført af Marlene, der havde en meget kraftig sydstatsaccent. Der var desværre ingen smagsprøver da destilleriet ligger i et dry county, hvilket betyder at der ikke serveres eller sælges alkohol i området, men vi fik lov til at dufte til den skønne duft af Jack D. (tror ingen der har været der, kan drikke Jack D på samme måde igen – smukt). Bagefter gik vi rundt i Lynchberg som virkelig er en lille flække som man kender det fra filmene – en hovedgade, støv og gyngestole.
Weekenden efter fik jeg en rigtig college-oplevelse på Purdue University:
Boiler Up!
Jeg ville besøge Andrew, som jeg var buddy for på CBS, på en football weekend og jeg vælger meget modigt for at spare lidt penge, at tage Greyhound op til Lafayette, Indiana hvor Purdue University ligger. Turen i bus har en beregnet rejsetid på lidt over 14 timer – en tur som kan gøres på 8-9 timer i bil. Jeg skal skifte bus to gange på vej derop, første gang i Louisville, Kentucky. Jeg ankommer ved en ti-tiden om aftenen i Louisville og den næste bus kører omkring midnat, hvilket er fuldstændig efter planen. Dog er damen foran mig i køen den sidste der bliver lukket ind i bussen før den erklæres for fuld. Jeg informeres om at næste bus afgår klokken 4.30, men jeg kan få en middagskupon som kompensation (dog kun til benyttelse i Greyhound kantinen og maksimalt for $6 – other restrictions may apply :-)). Jeg sidder sammen med en flok kvinder der også blev afvist og vi bruger det meste af de fire-fem timers ventetid på højlydt at beklage situationen. Da den næste bus endelig ankommer, er den også fuld og den næste bus går kl 6.30 – den kommer jeg dog heldigvis på. Jeg ankommer i Indianapolis kl 9 næste morgen, hvor jeg får af vide at næste bus til Lafayette først afgår 8 timer senere. Jeg ringer fortvivlet til Andrew, der er så sød at skippe sine timer og køre ned og hente mig. Jeg når lige at få et par timer i Indianapolis, hvor der umiddelbart ikke er det helt vilde at se. Andrew kører mig ud til den folkeskole hvor hans mor arbejder og vi tager ud og spiser frokost med hende.
Vi tager til Lafayette som egentlig bare er Purdue Univesity – det er et kæmpe universitet, så det er stort set kun studerende der bor i byen, dvs. masser af barer osv. Andrew bor i et townhouse sammen med en flok fyre og mange af hans venner bor i husene lige ved siden af. Resten af weekenden var mere eller mindre hardcore druk. Om aftenen var vi rundt i de forskellige barer og lejligheder. Næste morgen stod vi op kl 6 og klædte os ud, jeg havde medbragt noget Honolulu-kostume. Barerne åbner kl 7 når det er football weekend, så lidt i 7 stod der en lang kø foran alle barerne, bestående af folk i de mærkeligste kostumer. Der var sprut til meget billige priser. Om formiddagen tog vi hjem og tog en lur, da vi skulle feste videre om eftermiddagen.
Samme eftermiddag tog vi vores Purdue-udstyr på og drog til tailgating – et genialt koncept. Det var et kæmpe, kæmpe areal, hvor forældre havde opsat grill, borde med masser af mad, sprut osv. Så vi gik rundt til de forskellige folks forældre og spiste og drak. Jeg tog blandt andet jello-shots med en af mødrene – lidt anderledes end hvad man gør hernede. Det kostede desværre $100 at se selve Purdue vs, Ohio State kampen, så vi så den hjemmefra. Næste morgen tog jeg hjem igen – denne gang var bussen kun to timer forsinket.
Den efterfølgende weekend starter Fall break og familien Simonsen meldte sin ankomst:
Simonsen-klanen sydpå
Jeg havde advaret dem om at der ikke var meget at se i Nashville, men de fandt en masse attraktioner jeg aldrig havde hørt om, selvom mor mente, at downtown mest mindede om en konstant havnefest. De fik sig også en række meget realistiske situationer, da de valgte moteller lå i et meget skummelt kvarter – men hvad er en USA rejse uden lidt action? De besøgte også campus, hvor de blandt andet alle seks deltog i en af African-American History timerne. Det var superfedt at have besøg hjemmefra og vise dem hvor jeg tilbringer min hverdag – og ikke mindst skønt at spise de medbragte saltfisk. De havde dog desværre glemt chilimusen hjemme!
Weekenden efter de tog hjem, rejste jeg tilbage til sweet home Chicago – jeg fandt et super sidste øjebliks tilbud som jeg ikke kunne sige nej til:
Tilbage i The Windy City
Jeg går rundt i the cultural center sammen med Tim, som jeg mødte i San Francisco men der bor i Chicago, og der er et halloween arrangement, så der er pyntet vildt flot op. Det er generelt en vildt flot bygning, man kan bruge lang tid på at udforske. Da vi går gennem en meget uhyggelig gang kommer en pige med en farverig papegøje på hver arm hen til mig og siger ”India House? New Orleans?” Ja, USA er sgu ved at blive lidt lille, men det var så pigen der lavede en henna-tatovering på mig i New Orleans. Kort efter jeg møder hende, står jeg med en papegøje på armen, der kigger meget suspekt på mig. Mærkelig nok, støder jeg ind i Marc midt på gaden ikke lang tid efter – Chicago er vel og mærke en by med 6 millioner mennesker. Vi tager sammen med hans kærestes (Shannon) forældre hen og ser et teaterstykke som hun optræder i. Bagefter tager vi ud og spiser dessert alle sammen – det var meget sjovt også at mødes hendes forældre eftersom jeg mødtes med hendes søster i San Fran. Det var meget sjovt at gå rundt i gaderne og tage toget den aften, da det var lørdagen før Halloween, så folk gik rundt i de sjoveste kostumer.
Derudover var jeg ude i forstaden Oak Park hvor der findes meget af Wrights arkitektur og Hemingways hjem. Jeg var også inde i endnu en botanisk have og se den franske kunstner Niki flotte skulpturer. Og ja, så hang jeg ellers bare ud rundt omkring… jeg elsker Chicago!!
Sindssyg onsdag
Halloween faldt heldigvis på en onsdag, der jo traditionelt er vores drag-show aften – og ja Halloween er jo klokkeklart bøssernes juleaften. Det var lige så sindssygt som forventet, da vi ankommer til den helt utrolig lange kø foran Play. Alle i køen har de vildeste kostumer på (eller andre har dog valgt at komme helt au naturel). Jeg kunne særligt godt lide det de mange bøsser der havde valgt at iføre sig et nonne-kostume i dagens anledning - man er jo i bibelbeltets hovedstad ;-)
Puha…jeg tror det var hovedpunkterne, må nok hellere opdatere oftere, da dette er ret udmattende.
Kram Sanne
P.s. Dorthe – jeg skal nok få købt ind og sendt inden næste uge. :-)
Tiden her i Nashville går primært med at drikke øl på den lokale med samme flok mennesker mere eller mindre hver aften – af og til afbrudt drag queen-action eller downtown honky tonking. Eksamener, opgaver, søge billige flybilletter osv. konsumerer også en del tid. Søndagen efter min tur til Chicago var dog jeg i kirke og til bible study (hvor vi fik udleveret en bog omhandlende hvad man bør tænke om de ti bud). Efter et par timers tilbedelse var jeg inviteret til familiefrokost hos Spencers bedsteforældre. De havde gjort rigtig meget ud af det og det var en rigtig lækker sydstatsfrokost med hjemmelavet sweet tea og hvad der ellers hører til.
Den efterfølgende uge vælger jeg blandt andet, at opsige mit job, da jeg ikke gider sælge min kostbare tid herovre til $6.5 i timen. Jobbet var ellers nemt nok – jeg arbejdede på optagelseskontoret, så halvdelen af tiden sad jeg ved telefonen i receptionen og sørgede for at folk kom på campus tours og informationsmøder, besvarede spørgsmål om mit indtryk af Belmont og bød folk velkommen. De ansatte på det internationale kontor synes det var meget sjovt, at det måske ikke var en af de mest religiøse studerende, der bød folk velkommen til moralens højborg: Belmont! Andre gange sendte jeg optagelsesbreve og brochurer ud eller arkiverede dokumenter.
Så har jeg ellers mødtes med et par studerende der gerne vil læse på CBS og fortalt dem lidt om Danmark og hvad vi går og roder med. Jeg er også blevet interviewet af skoleavisen vedrørende mit møde med Belmont Police, hvor de fangede mig på fersk gerning med en øl i den ene hånd og poker chips i den anden – syndige europæer som jeg er. Jeg har i den forbindelse gennemført første del af min alkoholtest, men mangler stadig anden del.
Jeg har i løbet af den sidste måned også været så heldig at være i kontakt med det amerikanske sundhedssystem hele to gange. Jeg fik pludselig en meget slem tandpine og måtte modvilligt investere i en meget omkostningsfuld midlertidig nødbehandling. Amerikanske tandlæger er åbenbart blandt verdens dyreste, så lærte man også det. Min midlertidige behandling kan kun holde i maksimalt en måned – men den bliver nødt til at holde tre, da jeg ikke har planer om at bruge $1200 på tandlægeregninger, dollars der ellers kunne benyttes mere fornuftigt på at rejse og cowboystøvler (ja, jeg er den stolte indehaver af et par ægte republikanske cowboystøvler og tilhørende hat). Derudover måtte jeg til lægen med blærebetændelse – det løb dog heldigvis kun op i $10.
Så er jeg begyndt at følge et hold af rent interesse, det vil sige, at jeg bare følger timerne, men da jeg ikke er tilmeldt, deltager jeg ikke i eksamener osv. Det er African-American History og det er utroligt spændende og meget lærerigt. Vi læser Ralph Ellison’s Invisible Man og sætter det i perspektiv til faktiske historiske begivenheder.
Ja, jeg blev lige afbrudt i blog-skrivningen, da der blev råbt på gangen at vi skulle skynde os ned i kælderen. Det regner helt sindssygt og man kan se lynene slå ned i jorden, så de samlede os alle nedenunder indtil advarslen var afblæst. Vi havde lige netop 45 minutter før den næste storm ville melde sin ankomst, så der var lige tid til at spise aftensmad i kantinen. Heldigvis behøver vi ikke at blive evakueret under denne storm.
Dominic, der er en af de tyske udvekslingsstudenter og jeg har lige bestilt billetter til Jamaica om 10 dage, så vi håber stærkt på ikke at støde ind i nogle tropiske hurricanes. Det bliver skønt at komme ned til tropiske omgivelser, reggae, jamaicansk rum og jaaahh mahhn hvad der ellers hører til ;-) (Selvom det for det meste af tiden stadig er omkring 25 grader her i Nashville – i november). Vi har lige fået underskrevet vores visum så vi kan komme tilbage til staterne (selvom Jamaica nok ikke er den værste ø, at strande på) og fået en recept til Malaria-piller. Vi flyver ind i Montego Bay og overvejer at bo på i et guesthouse der ligger i byen eller et guesthouse der ligger i et mindre turistet område. Det sidstnævnte lyder helt fantastisk fedt, men det er dog en lidt længere tur fra lufthavnen og er virkelig ude på landet, men da ingen af os er all-inclusive resort typer, bliver det nok der.
Men ellers har jeg været ude og se, og gense, flere amerikanske byer siden sidste indlæg. Første tur efter Chicago var til tolerancens hovedstad, San Francisco:
Kærlighed til folket
Jeg ankommer til The Green Tortoise, der bare viser sig at være HOSTELLET at bo på i SF. Green Tortoise er oprindeligt et hippie-busselskab, der lavede forskellige busture rundt omkring i landet. De har stadig mange ture til nationalparker, Mexico osv., men også dette hostel, der ligger i hjertet af det gamle beatnik kvarter, hvor stripklubberne dog fylder mere end de intellektuelle cafeer i dag. Det var meget socialt med arrangementer hver aften og jeg mødte så mange fantastisk interessante mennesker. Jeg ankom om aftenen, hvor deltagerne i aftenens pub crawl lige var taget af sted. Så jeg skyndte mig ind i en taxi for at mødes med dem i den mexicanske joint hvor aftensmaden skulle indtages. Taxichaufføren vidste ikke præcis hvor det var, så jeg blev sat af i et ret befærdet kryds – jeg var dog den eneste der ikke var hjemløs. (Der er utrolig mange hjemløse i San Francisco). Jeg finder restauranten og leder efter en stor international gruppe, men de er allerede taget af sted til den første bar. Jeg spiser noget ultra-lækkert mexicansk mad inden jeg finder dem på den første bar. Baren var helt proppet, men jeg gik hen til dem der så mest backpacker-agtig ud og det var heldigvis dem. Det var en rigtig sjov aften og vi fik snakket om studie, job, fritid, politik i Holland, Chile, Australien osv.
Næste dag er jeg tidligt nede ved båden til Alcatraz, da turen er yderst populær og ofte booket og jeg er så heldig at få en billet til den næste tur. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til turen, men det var faktisk en superfed oplevelse. Man fik en gratis audio-tur der meget fint fortalte øens historie med lydeffekter. Der blev berettet om fangernes liv, blandt andet den berømte flugt der senere blev filmatiseret, hvor der blev gravet hul gennem væggen med skeer og lavet falske hoveder af elastikker, så vagterne ikke blev mistænkelige før den næste morgen. Der blev fortalt om de berømte fanger der havde været buret inde på stedet: Capone, Birdman mv. Som de siger:”if you break the rules you go to prison. If you break the prison rules, you go to Alcatraz”. Da fængslet blev lukket, besatte indianerne øen for at få deres land tilbage. Der er stadig levn fra denne besættelse rundt omkring på øen. I dag er det deres land samt et reservat for et rigt planteliv.
Bagefter hang jeg ud på Fisherman’s Wharf – det er et turistparadis med masser af butikker, Bubba Gump restaurant, forlystelser, lystbåde, hjuldampere, kæmpe historiske skibe og ikke mindst… SØLØVER!! Masser af solbadende søløver – superfedt! Jeg får en lokal ret til frokost som er en slags muslingesuppe serveret i en skål af brød.
Jeg begyndte derefter at GÅ rundt i byen, hvilket er noget af en udfordring med alle San Francisco’s bakker – den stejleste vej har en hældning på 31 % (jeg nåede desværre aldrig at køre med en af de berømte sporvogne). Jeg kommer tilfældigvis forbi den skandinaviske kirke og får snakket lidt svensk. Derefter kommer jeg forbi ”verdens mest snoede vej”: Lombard street. Bagefter udforsker jeg det område hvor hostellet ligger, der hedder North Beach. Her færdes forfattere som Jack Kerouac i 1950’erne. Bogbutikken City Light Bookstore eksisterer stadigvæk og er en meget sjov oplevelse. Jeg tjekkede også den legendariske Cafe Trieste ud der har væggen fyldt med de berømtheder der har besøgt stedet, samt Vesuvio der også er en berømt beat-bar. I området, eller faktisk generelt overalt i SF, er der masser af flot kunst på husmurene. Om aftenen er der gratis middag på hostellet og vi er en flok der tager i byen bagefter. Jeg bor på et værelse med fire piger, hvoraf vi alle rejser alene.
Næste dag starter jeg i Chinatown hvor jeg får noget superlækkert Dim Sum, dog i en butik hvor alt står på kinesisk – ja selv priserne. Så jeg pegede bare på nogle tilfældige ting. I China Town sker der som altid en masse skøre ting. Jeg gik derefter ned til Union Square hvor der er masser af shopping centre, hvor jeg kom til at bruge lidt for meget tid. Jeg var også hurtigt inde i Sony’ Metreon som jeg vil tro er himmerige for enhver computerspils freak. Bagefter var jeg i San Francisco’ Museum of Modern Art. Jeg overvejede først om jeg gad, da jeg havde været i MOMA i NYC, men jeg havde hørt så meget godt om SFMOMA. De har rigtig meget godt installationskunst, fx fik man udleveret et tæppe og blev derefter lukket ind i et kæmpe fryserum for at se en skulptur af is og mange, mange andre fede installationer. Man måtte dog desværre ikke tage billeder på museet. Lige ved siden af SFMOMA ligger Yerba Buena Gardens, hvor der er et mindevandfald til ære for Martin Luther King og en skulpturpark. Bagefter gik jeg en lang, lang vej for at få det klassiske foto med de victorianske huse, man blandt andet kender fra serien ”Full House” (særligt kendt af os der er opvokset i 90’erne). Jeg gik derefter ud mod det latinamerikanske kvarter hvor der var mange kæmpe, flotte bygninger blandt andet City Hall.
Søndag morgen over morgenmaden beslutter en af pigerne fra mit værelse Monique samt en af fyrene, Tim og jeg at tage ud i hippiekvarteret (Haight/Ashbury) – et område hvor Grateful Dead stadig betragtes som guddommelige. Vi besøgte en masse sjove butikker, men endte med at bruge mindst en halv time i hver af dem, da der blev diskuteret positive energier, budt på the og økologiske kager osv. Bagefter tog vi bussen over golden gate bridge til the Muir Woods. Vi kørte gennem små surferbyer og flotte bjerglandskaber. Trekking i Muir woods var virkelig en super oplevelse – de prægtige redwood træer var virkelig flotte.
Jeg skal desværre allerede hjem mandag aften, hvilket var ufattelig trist, da man skal bruge meget mere tid i SF – der er sååå meget jeg mangler at se! Jeg kunne dog lige nå at besøge castro-kvarteret, der er bøssernes område. Der hænger regnbueflag overalt, ja selv i Bank of Americas vindue. Jeg har aftalt at mødes med Erin, Marc’ kærestes søster og mens jeg venter på hende, møder jeg tilfældigvis en dansker, der flyttede til USA som 7-årig. Han har så en storesøster der bor i Nashville – ja, hvorfor ikke? Jeg har skrevet lidt med hans søster, men vi har ikke mødtes endnu. Jeg mødes kort med Erin over noget sushi inden jeg drager tilbage sydpå.
Weekenden efter besøgte jeg den berygtede by: Lynchberg, Tennessee
Tour de Jack
Et par af tyskerne, franskmændene, en enkelt amerikaner samt undertegnede havde lejet en kæmpe rød Toyota Tundra pickup truck. Jeg havde naturligvis i ført mig min cowboyhat i dagens anledning og jeg må indrømme at der er noget over, at cruise ud af interstate’en i en kæmpe benzinslugende monster. Formålet med vores tur var Jack Daniels destilleriet i Lynchberg. Turen var gratis og blev udført af Marlene, der havde en meget kraftig sydstatsaccent. Der var desværre ingen smagsprøver da destilleriet ligger i et dry county, hvilket betyder at der ikke serveres eller sælges alkohol i området, men vi fik lov til at dufte til den skønne duft af Jack D. (tror ingen der har været der, kan drikke Jack D på samme måde igen – smukt). Bagefter gik vi rundt i Lynchberg som virkelig er en lille flække som man kender det fra filmene – en hovedgade, støv og gyngestole.
Weekenden efter fik jeg en rigtig college-oplevelse på Purdue University:
Boiler Up!
Jeg ville besøge Andrew, som jeg var buddy for på CBS, på en football weekend og jeg vælger meget modigt for at spare lidt penge, at tage Greyhound op til Lafayette, Indiana hvor Purdue University ligger. Turen i bus har en beregnet rejsetid på lidt over 14 timer – en tur som kan gøres på 8-9 timer i bil. Jeg skal skifte bus to gange på vej derop, første gang i Louisville, Kentucky. Jeg ankommer ved en ti-tiden om aftenen i Louisville og den næste bus kører omkring midnat, hvilket er fuldstændig efter planen. Dog er damen foran mig i køen den sidste der bliver lukket ind i bussen før den erklæres for fuld. Jeg informeres om at næste bus afgår klokken 4.30, men jeg kan få en middagskupon som kompensation (dog kun til benyttelse i Greyhound kantinen og maksimalt for $6 – other restrictions may apply :-)). Jeg sidder sammen med en flok kvinder der også blev afvist og vi bruger det meste af de fire-fem timers ventetid på højlydt at beklage situationen. Da den næste bus endelig ankommer, er den også fuld og den næste bus går kl 6.30 – den kommer jeg dog heldigvis på. Jeg ankommer i Indianapolis kl 9 næste morgen, hvor jeg får af vide at næste bus til Lafayette først afgår 8 timer senere. Jeg ringer fortvivlet til Andrew, der er så sød at skippe sine timer og køre ned og hente mig. Jeg når lige at få et par timer i Indianapolis, hvor der umiddelbart ikke er det helt vilde at se. Andrew kører mig ud til den folkeskole hvor hans mor arbejder og vi tager ud og spiser frokost med hende.
Vi tager til Lafayette som egentlig bare er Purdue Univesity – det er et kæmpe universitet, så det er stort set kun studerende der bor i byen, dvs. masser af barer osv. Andrew bor i et townhouse sammen med en flok fyre og mange af hans venner bor i husene lige ved siden af. Resten af weekenden var mere eller mindre hardcore druk. Om aftenen var vi rundt i de forskellige barer og lejligheder. Næste morgen stod vi op kl 6 og klædte os ud, jeg havde medbragt noget Honolulu-kostume. Barerne åbner kl 7 når det er football weekend, så lidt i 7 stod der en lang kø foran alle barerne, bestående af folk i de mærkeligste kostumer. Der var sprut til meget billige priser. Om formiddagen tog vi hjem og tog en lur, da vi skulle feste videre om eftermiddagen.
Samme eftermiddag tog vi vores Purdue-udstyr på og drog til tailgating – et genialt koncept. Det var et kæmpe, kæmpe areal, hvor forældre havde opsat grill, borde med masser af mad, sprut osv. Så vi gik rundt til de forskellige folks forældre og spiste og drak. Jeg tog blandt andet jello-shots med en af mødrene – lidt anderledes end hvad man gør hernede. Det kostede desværre $100 at se selve Purdue vs, Ohio State kampen, så vi så den hjemmefra. Næste morgen tog jeg hjem igen – denne gang var bussen kun to timer forsinket.
Den efterfølgende weekend starter Fall break og familien Simonsen meldte sin ankomst:
Simonsen-klanen sydpå
Jeg havde advaret dem om at der ikke var meget at se i Nashville, men de fandt en masse attraktioner jeg aldrig havde hørt om, selvom mor mente, at downtown mest mindede om en konstant havnefest. De fik sig også en række meget realistiske situationer, da de valgte moteller lå i et meget skummelt kvarter – men hvad er en USA rejse uden lidt action? De besøgte også campus, hvor de blandt andet alle seks deltog i en af African-American History timerne. Det var superfedt at have besøg hjemmefra og vise dem hvor jeg tilbringer min hverdag – og ikke mindst skønt at spise de medbragte saltfisk. De havde dog desværre glemt chilimusen hjemme!
Weekenden efter de tog hjem, rejste jeg tilbage til sweet home Chicago – jeg fandt et super sidste øjebliks tilbud som jeg ikke kunne sige nej til:
Tilbage i The Windy City
Jeg går rundt i the cultural center sammen med Tim, som jeg mødte i San Francisco men der bor i Chicago, og der er et halloween arrangement, så der er pyntet vildt flot op. Det er generelt en vildt flot bygning, man kan bruge lang tid på at udforske. Da vi går gennem en meget uhyggelig gang kommer en pige med en farverig papegøje på hver arm hen til mig og siger ”India House? New Orleans?” Ja, USA er sgu ved at blive lidt lille, men det var så pigen der lavede en henna-tatovering på mig i New Orleans. Kort efter jeg møder hende, står jeg med en papegøje på armen, der kigger meget suspekt på mig. Mærkelig nok, støder jeg ind i Marc midt på gaden ikke lang tid efter – Chicago er vel og mærke en by med 6 millioner mennesker. Vi tager sammen med hans kærestes (Shannon) forældre hen og ser et teaterstykke som hun optræder i. Bagefter tager vi ud og spiser dessert alle sammen – det var meget sjovt også at mødes hendes forældre eftersom jeg mødtes med hendes søster i San Fran. Det var meget sjovt at gå rundt i gaderne og tage toget den aften, da det var lørdagen før Halloween, så folk gik rundt i de sjoveste kostumer.
Derudover var jeg ude i forstaden Oak Park hvor der findes meget af Wrights arkitektur og Hemingways hjem. Jeg var også inde i endnu en botanisk have og se den franske kunstner Niki flotte skulpturer. Og ja, så hang jeg ellers bare ud rundt omkring… jeg elsker Chicago!!
Sindssyg onsdag
Halloween faldt heldigvis på en onsdag, der jo traditionelt er vores drag-show aften – og ja Halloween er jo klokkeklart bøssernes juleaften. Det var lige så sindssygt som forventet, da vi ankommer til den helt utrolig lange kø foran Play. Alle i køen har de vildeste kostumer på (eller andre har dog valgt at komme helt au naturel). Jeg kunne særligt godt lide det de mange bøsser der havde valgt at iføre sig et nonne-kostume i dagens anledning - man er jo i bibelbeltets hovedstad ;-)
Puha…jeg tror det var hovedpunkterne, må nok hellere opdatere oftere, da dette er ret udmattende.
Kram Sanne
P.s. Dorthe – jeg skal nok få købt ind og sendt inden næste uge. :-)
tirsdag den 11. september 2007
Fra Clinton til Capone
Ja, de sidste to uger har mildest sagt været ret begivenhedsrige – hvilket nok også har resulteret i de manglende indlæg her på bloggen. Sidste weekend kørte de fleste af de udvekslingsstuderende i Belmont-minibusser langt ud på landet til en ægte kristen camp. Det var rigtig camp-stil som man forestiller sig det med træhytter, køjesenge og kæmpe naturområder. Maden var noget videre eksperimenterende og ikke særligt næringsfuldt – ja, håber ikke forældre sender deres børn på camp for at slanke sig! Fx kunne et aftensmåltid bestå af 6 cheese lasagne, pommes frites og green beans – serveret i bedste militante stil, hvor man automatisk udbrød ”YES MA’AM”, når der blev råbt ”GREEENNN BEAAANNSS??” Efter aftensmaden blev vi delt ind i hold hvor vi skulle tegne vores opfattelse af USA for derefter at præsentere det for de andre. Ja, når man sætter en flok europæere, primært bestående af tyskere og franskmænd, til at beskrive USA kan det kun gå galt! Der blev tegnet våben, fast food, republikanere osv. Jeg ved ikke hvor fedt dem fra det internationale kontor synes det var – men vi var underholdt. Der var også en fra en organisation der hedder first friends, der kan teame en op med en amerikansk familie, så man kan opleve en ægte amerikansk familie. Jeg tror dog ikke jeg får tid til det, selvom ham der holdte talen meget gerne ville sætte mig sammen med en cubansk familie der engang havde været på ferie i København. Bagefter lavede vi lejrbål, hvor der blev lavet S’mores i stor stil – det er en slags slik-sandwich. Man rister marshmellow over bålet lægger det mellem to kiks sammen med chokolade (så det hele smelter lidt sammen) – meget lækkert, så man vil have some more (deraf navnet). Det var superhyggeligt til trods for myg og stinkdyr (blev dog kun ramt af myg). Bagefter spillede franskmændene, tyskerne og jeg poker. De der synes gambling var djævlens værk, lavede noget andet – det må de selv rode med!
Næste dag tog vi ud og ”hike” eller det som viste sig at være en 30 minutter lang spadseretur. To af tyskerne tog af sted om morgenen mod Atlanta, de havde lejet den vildeste, mest sindssyge truck jeg nogensinde har set (og jeg bor i Nashville!!). Biludlejeren havde sagt, at de kunne få en lidt større bil for $10 ekstra og ja, så ankom de altså i denne monsterbil! Resten af dagen legede vi nogle lege og ellers ventede på at vi skulle tilbage mod Belmont, da det egentlig er ret kedeligt, at være på camp. Da vi kom tilbage på campus om aftenen, tog vi nogle stykker i byen.
Da jeg vågnede søndag var jeg blevet ret syg, så jeg sov hele søndagen og Labor day (mandag). Det var ret ærgerligt, da det var weekenden med Nashville Jazz festival. Tirsdag morgen tog mig og Lacy (min roommate) ud og købe en dyne til mig, da jeg var dødtræt af at fryse hele tiden (vi er lidt uenige om air condition niveauet!) Om aftenen tog jeg over i det German House, hvor vi spillede poker og drak et par øl. En amerikaner der bor i huset, valgte at melde det til universitetet, uden at sige noget til os først. Så der kom to studerende, der arbejder for universitetet og tog vores navne. Jeg skal nu tage en 2½ times alkoholtest til en pris af $30. Der er heldigvis ikke yderligere konsekvenser, selvom det er en alvorlig overtrædelse af reglerne her på Belmont. Nu hader alle hende pigen der meldte os – godt jeg ikke skal bo sammen med hende! Selv ansatte her på skolen har sagt, at det var for dårligt hun ikke snakkede med os først, så vi har faktisk skolens opbakning! Næste dag blev jeg nødt til at have en samtale med min RD (hende der har ansvaret for hele mit dorm) og jeg skal mødes med hende denne uge og aftale nærmere omkring min test. Selvom det var en irriterende episode, så har det dog bragt os udvekslingsstuderende en del tættere sammen!
Onsdag havde jeg min første eksamen, jeg havde ikke rigtig læst til den og fik karakteren i dag – det blev et B-, så det er sgu fint nok for sædvanlig minimum indsats. Om aftenen introducerede jeg mine amerikanske venner for tyskerne og franskmændene. Jeg slæbte de udvekslingsstuderende med til forfest – og den første kommentar var:”it’s like the fucking united nations”. Vi tog videre på Play til det sædvanlige onsdags-dragshow – ja, 3. onsdag i træk og dørmanden er begyndt at hilse. Det var meget sjovt at se, hvor ubekvemt en franskmand kan føle sig blandt 100-vis af bøsser. :-)
Næste morgen tog jeg flyet til Chicago – et lille fly med et sæde i den ene side og to i den anden. Jeg mødtes med Marc på den Starbucks hvor han arbejder, her mødte jeg hans veninde Shannon. Hun gav mig en tour rundt i downtown Chicago og fortalte en masse om de forskellige bygninger og skulpturer (Picasso, Chagall etc. etc). Chicago er en ufattelig, ufattelig flot by!! Vi mødtes med Marc på en pub.
Marc bor i det Polish village, Chicago har den største polske befolkning i verden efter Warszawa. Chicago er omgivet af rigtig mange små hyggelige områder – ja det er som sagt en superfed by!! Marc bor i stuen i en meget velindrettet lejlighed sammen med to bøsser, der bare var superflinke. Han flytter dog til Guatemala for at arbejde på et børnehjem her til januar.
Om fredagen tog vi op i ”Big John”, der er Chicago anden højeste bygning. Her var der et observatorium på 94. etage, men en restaurant/lounge på 96. etage. Vi tog op på 96. etage og gik rundt og lod som om, vi ville købe noget i baren, så vi fik gratis, uforstyrret udsigt – der var to etager højere end observatoriet. Oppe fra ”Big John” så vi, at der var samlet en stor flok mennesker et par blokke henne. Da vi kom ned på jorden igen, spurgte vi, hvem de dog ventede på – og ikke længe efter trådte selveste Bill Clinton ud af en restaurant. Han havde været inde i en boghandel og signere (endnu) en af hans bøger. I stedet for blot at skynde sig ind i en af de store sorte SUV’s der ventede på ham, begyndte han at gå rundt og hilse på folk – dog godt omringet af store secret service mænd. Han kommer forbi der hvor jeg står og ja, så giver jeg skam hånd til selveste Bill Clinton, sikkert en af verdens mest indflydelsesrige mennesker! Noget har jeg da opnået her i livet! :-)
Næste dag tog vi ud i Lake View området, der
Næste dag tog vi ud og ”hike” eller det som viste sig at være en 30 minutter lang spadseretur. To af tyskerne tog af sted om morgenen mod Atlanta, de havde lejet den vildeste, mest sindssyge truck jeg nogensinde har set (og jeg bor i Nashville!!). Biludlejeren havde sagt, at de kunne få en lidt større bil for $10 ekstra og ja, så ankom de altså i denne monsterbil! Resten af dagen legede vi nogle lege og ellers ventede på at vi skulle tilbage mod Belmont, da det egentlig er ret kedeligt, at være på camp. Da vi kom tilbage på campus om aftenen, tog vi nogle stykker i byen.Da jeg vågnede søndag var jeg blevet ret syg, så jeg sov hele søndagen og Labor day (mandag). Det var ret ærgerligt, da det var weekenden med Nashville Jazz festival. Tirsdag morgen tog mig og Lacy (min roommate) ud og købe en dyne til mig, da jeg var dødtræt af at fryse hele tiden (vi er lidt uenige om air condition niveauet!) Om aftenen tog jeg over i det German House, hvor vi spillede poker og drak et par øl. En amerikaner der bor i huset, valgte at melde det til universitetet, uden at sige noget til os først. Så der kom to studerende, der arbejder for universitetet og tog vores navne. Jeg skal nu tage en 2½ times alkoholtest til en pris af $30. Der er heldigvis ikke yderligere konsekvenser, selvom det er en alvorlig overtrædelse af reglerne her på Belmont. Nu hader alle hende pigen der meldte os – godt jeg ikke skal bo sammen med hende! Selv ansatte her på skolen har sagt, at det var for dårligt hun ikke snakkede med os først, så vi har faktisk skolens opbakning! Næste dag blev jeg nødt til at have en samtale med min RD (hende der har ansvaret for hele mit dorm) og jeg skal mødes med hende denne uge og aftale nærmere omkring min test. Selvom det var en irriterende episode, så har det dog bragt os udvekslingsstuderende en del tættere sammen!
Onsdag havde jeg min første eksamen, jeg havde ikke rigtig læst til den og fik karakteren i dag – det blev et B-, så det er sgu fint nok for sædvanlig minimum indsats. Om aftenen introducerede jeg mine amerikanske venner for tyskerne og franskmændene. Jeg slæbte de udvekslingsstuderende med til forfest – og den første kommentar var:”it’s like the fucking united nations”. Vi tog videre på Play til det sædvanlige onsdags-dragshow – ja, 3. onsdag i træk og dørmanden er begyndt at hilse. Det var meget sjovt at se, hvor ubekvemt en franskmand kan føle sig blandt 100-vis af bøsser. :-)
Næste morgen tog jeg flyet til Chicago – et lille fly med et sæde i den ene side og to i den anden. Jeg mødtes med Marc på den Starbucks hvor han arbejder, her mødte jeg hans veninde Shannon. Hun gav mig en tour rundt i downtown Chicago og fortalte en masse om de forskellige bygninger og skulpturer (Picasso, Chagall etc. etc). Chicago er en ufattelig, ufattelig flot by!! Vi mødtes med Marc på en pub.
Marc bor i det Polish village, Chicago har den største polske befolkning i verden efter Warszawa. Chicago er omgivet af rigtig mange små hyggelige områder – ja det er som sagt en superfed by!! Marc bor i stuen i en meget velindrettet lejlighed sammen med to bøsser, der bare var superflinke. Han flytter dog til Guatemala for at arbejde på et børnehjem her til januar.Om fredagen tog vi op i ”Big John”, der er Chicago anden højeste bygning. Her var der et observatorium på 94. etage, men en restaurant/lounge på 96. etage. Vi tog op på 96. etage og gik rundt og lod som om, vi ville købe noget i baren, så vi fik gratis, uforstyrret udsigt – der var to etager højere end observatoriet. Oppe fra ”Big John” så vi, at der var samlet en stor flok mennesker et par blokke henne. Da vi kom ned på jorden igen, spurgte vi, hvem de dog ventede på – og ikke længe efter trådte selveste Bill Clinton ud af en restaurant. Han havde været inde i en boghandel og signere (endnu) en af hans bøger. I stedet for blot at skynde sig ind i en af de store sorte SUV’s der ventede på ham, begyndte han at gå rundt og hilse på folk – dog godt omringet af store secret service mænd. Han kommer forbi der hvor jeg står og ja, så giver jeg skam hånd til selveste Bill Clinton, sikkert en af verdens mest indflydelsesrige mennesker! Noget har jeg da opnået her i livet! :-)
Vi spiste frokost på den originale chicago-style deep dish pizza restaurant (hvor det tager 45 minutter at lave den bestilte pizza). Her arbejder Marc i weekenderne (ja, han arbejder 7 dage om ugen). Da vi bagefter gik fordi en brandstation, hvor vi fik lov til at sidde bag rettet :-) Om aftenen tog vi til en fest, hvor der var en tagterasse med den vildeste udsigt over byen!! Det var hos nogle af Shannons venner – her var digtere, rappere, musikere – folk der normalt nok ikke ville feste sammen, men af en eller anden grund var alle samlet der alligevel – det var en genial fest!
Næste dag tog vi ud i Lake View området, der har mange sjove butikker, her var der bogudsalg på gaden og fine art marked. Vi spiste på en ægte amerikansk diner og fik pandekager og lemonade. Chicago har en gratis botanisk have og zoologisk have der ligger i forlængelse af hinanden, hvor vi tog hen bagefter. Marc skulle arbejde søndag, så jeg tog ud på Museum Campus, der er et kæmpe område med gigantiske museer og masser af grønne områder. Det ligger lige ned til vandet, hvor der også ligger masser af lystbåde for anker. Overalt var der, som generelt i Chicago, masser af kunst opstillet. Der var hundredvis af globusser som forskellige kunstnere havde dekoreret for at gøre opmærksom på global opvarmning. Jeg var inde på Field Museum of Natural History, hvor jeg blandt andet så Sue (verdens største, mest komplette skellet af en Tyranusaurus Rex), en udstilling om Charles Darwin, en flot afrikansk udstilling, en kopi af et egyptisk gravkammer (dog en dårlig kopi, for os der har været i Egypten) osv. osv. osv. Bagefter var jeg i Shedd Aquarium, det var dog en dyr oplevelse og lidt skuffende – så nogle delfiner og forskellige slags fisk. På vej tilbage gik jeg gennem Millenium park, der har mange gratis koncerter – her spillede Chicagos symfoni orkester. Om aftenen tog vi hen på the green mill til noget der hedder poetry slam. Det er Al Capone’s gamle stambar. Han havde en bås der var forhøjet således han kunne overvåge hele baren. Rygtet siger, at der under baren findes et kompliceret tunnelsystem, hvor man hurtigt kunne slippe væk i så fald politiet meldte sin ankomst. Nu ejes baren af Mark Smith (der er opfinderen af Slam poetry og er ret kendt indenfor poetmiljøet). Slam poetry er vist ret stort i Europa. Der var en jazz band der spillede og drinksene bestod af 95 % jack og 5 % coke (fik jeg sagt at det havde været Al Capones stamsted?). 
Mark Smith er en meget karismatisk person der gav den fuld gas på scenen – vi var oppe og snakke med ham, hvor han fortalte om de gange han havde været i Råååsskil-de. Først var der open mike hvor der blev fremført digte om alt fra mord, pædofili og ja, der var ingen grænser. Herefter var det meningen at en kendt digter skulle optræde, men han dukkede ikke op (tsk tsk digtere). Så der blev improviseret. Mark Smith gik fuldstændig amok og begyndte at råbe og skrige oppe på scenen – folk havde aldrig set ham sådan før (han har kørt showet i 21 år). Bandet spillede med så godt de kunne. Herefter gik Shannon op på scenen og sang et par sange – det reddede stemningen en del. Til sidst var der en konkurrence hvor man kunne vinde $10, Shannon deltog med et digt om hendes bedstemor der var opvokset på Alcatraz, da hendes far var fængelsvagt. Dommerne var tilfældige mennesker blandt publikum – Shannon vandt ikke, selvom hendes digt var klart det bedste. :-)
I går tog jeg på the Freedom Museum inden jeg tog flyet tilbage sydpå. Chicago er en helt fantastisk by! I dag var jeg så tilbage i skole igen. Jeg har fået tildelt et band vi skal lave en markedsføringsband for. Min gruppe virker meget god, men det er selvfølgelig svært at sige allerede nu. Vi havde lige et mindre grineflip over det band vi skal arbejde med. De har en kontrakt med Capitol Records (der er en af de store her i Nashville), men lidt utroligt hvem der kan få en pladekontrakt. Det lyder ret meget som alt andet country, men hvis det er det folk vil ha…I kan tjekke dem ud på: http://ladyantebellum.musiccitynetworks.com/index.htm eller på myspace: http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewProfile&friendID=96173870
Og lytte til hvad jeg nok skal høre 1000 gange i løbet af semestret. :-(
Ellers starter jeg mit nye job i morgen…så har jeg vist ikke andet at sige herfra end:
"Judge not, and ye shall not be judged: condemn not, and ye shall not be condemned, forgive, and ye shall be forgiven."~Luke 6:37~
I går tog jeg på the Freedom Museum inden jeg tog flyet tilbage sydpå. Chicago er en helt fantastisk by! I dag var jeg så tilbage i skole igen. Jeg har fået tildelt et band vi skal lave en markedsføringsband for. Min gruppe virker meget god, men det er selvfølgelig svært at sige allerede nu. Vi havde lige et mindre grineflip over det band vi skal arbejde med. De har en kontrakt med Capitol Records (der er en af de store her i Nashville), men lidt utroligt hvem der kan få en pladekontrakt. Det lyder ret meget som alt andet country, men hvis det er det folk vil ha…I kan tjekke dem ud på: http://ladyantebellum.musiccitynetworks.com/index.htm eller på myspace: http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewProfile&friendID=96173870
Og lytte til hvad jeg nok skal høre 1000 gange i løbet af semestret. :-(
Ellers starter jeg mit nye job i morgen…så har jeg vist ikke andet at sige herfra end:
"Judge not, and ye shall not be judged: condemn not, and ye shall not be condemned, forgive, and ye shall be forgiven."~Luke 6:37~
fredag den 31. august 2007
En del af den amerikanske arbejdsstyrke
Halløjsa...
Jeg skriver lige hurtigst inden jeg tager afsted på camp med alle de internationale her i dag, vender dog allerede hjem i morgen aften...men det skal nok blive hyggeligt med swimmingpool, hiking, campfires - ja hvad der nu hører en camp til. Derudover mødes "den internationale klub" altid om fredagen.
Denne uge har været ret presset, men jeg undersøger lige hotelrabatter mv. i starten af næste uge. Jeg har endelig fået arrangeret det således at jeg kun har timer tirsdage samt torsdage. Det betyder at når jeg skal ud og rejse, så kan jeg tage afsted allerede onsdag og vende hjem mandag - og kun have mistet en dags undervisning. Der bliver jo taget fravær herovre.
På torsdag flyver jeg op til chicago og besøger Marc indtil mandag - han lejer et værelse hos to ældre stewart-bøsser, så det skal nok sjovt og der er jo masser af ting, at se i Chicago! Næste onsdag planlægger jeg lidt at tage til San Francisco og blive der til den efterfølgende mandag. I San Francisco er selvfølgelig mange sindssyge hostels og har fundet et jeg meget gerne vil bo på - det lyder generelt som den vildeste by. Desværre er der samtidig mulighed for at jeg kan få et scholarship til the future of music policy summit i D.C. (http://www.futureofmusic.org/events/summit07/index.cfm), det skulle være ret fedt at være med til samt rigtig god mulighed for at møde en masse interessante mennesker. Jeg vil uanset hvad til D.C. på et tidspunkt og det her vil være en oplagt mulighed, men jeg tror jeg stepper til San Francisco. I starten af oktober, weekenden inden at Mor, Far & co. ankommer til Nashville, tager jeg bussen op til Purdue Uiversity i Indiana og besøger Andrew (som jeg var buddy for på CBS). Her skal jeg se deres Football hold spille mod Ohio State - de har et ret vildt hold og det bliver transmitteret på et par af de store kanaler. Her er noget der hedder breakfast club, hvor man inden kampen klæder sig ud og går på pubcrawl kl 8 om morgenen... ja, nu får vi at se om vi får set kampen :-)
Ellers har ugen gået med at læse en del, da jeg prøver at læse en del foran, da jeg jo er meget væk det næste stykke tid. Mine timer er ret nemme, nu må vi se om jeg kan få merit for dem. I makroøkonomi, spørger læreren hele tiden om forholdende i Danmark, så jeg snakker hele tiden på det hold. Hun er en mindre forvirret dame, men meget sød. Marketing er ret basalt, men da det er kl 8 om morgenen, så passer det mig fint. Survey of Music business handler egentlig mest om hvad man bør vide om økonomi, copyright, royalties osv. når man er musiker, så jeg synes det er lidt kedeligt. Men læreren er rigtig god, man kan godt mærke at det er på det felt, at Belmont investerer mest. Han har undervist på Harvard og har derfor en meget sej boston-accent og er generelt vist meget kendt i industrien. Det eneste fag jeg frygter bliver hårdt er Marketing of Recorded Music - hvor vi skal lave en marketing plan for en kunster for til sidst at præsentere det for pladeselskabet. Her er der også ret meget læsning. Generelt er læsebyrden større end hvad jeg er vandt til.
I onsdags tog mig og Julie ud og spise og i kirke. Bagefter tog vi i byen og fejrede en der hedder Laynes fødselsdag...
Så har jeg vist fået et job - da jeg var til job fair udfyldte jeg en enkelt ansøgning inden jeg opgav og gik. I går fik jeg så en mail om at de var glade for at kunne ansætte mig! Det er i admissions office, så det er nok meget arkivering og forefaldende arbejde. Lønnen er vist $5-6 her på campus, men det er da bedre end i restaurationsbranchen, hvor tjenere får $2,19 i timen (omkring 11 kr) - Ja, det er derfor man SKAL give drikkepenge herovre!
I går begav jeg mig så ud i noget ultra-europæisk - jeg GIK hen til et mall. Det var en længere tur på 3-4 mil og nogle steder var vejkanten mere eller mindre ikke-eksisterende, så det var ret spændende! Det var ellers et rigtig godt center med mange gode butikker. Da jeg skulle hjem, ventede jeg halvanden time på bussen - ja, man skal altså bare have en bil!!
Ellers ikke så meget herfra - Tillykke med 12'eren til Lene. Vi har alligevel vores øjeblikke i Simonsen klanen.
Jeg skriver lige hurtigst inden jeg tager afsted på camp med alle de internationale her i dag, vender dog allerede hjem i morgen aften...men det skal nok blive hyggeligt med swimmingpool, hiking, campfires - ja hvad der nu hører en camp til. Derudover mødes "den internationale klub" altid om fredagen.
Denne uge har været ret presset, men jeg undersøger lige hotelrabatter mv. i starten af næste uge. Jeg har endelig fået arrangeret det således at jeg kun har timer tirsdage samt torsdage. Det betyder at når jeg skal ud og rejse, så kan jeg tage afsted allerede onsdag og vende hjem mandag - og kun have mistet en dags undervisning. Der bliver jo taget fravær herovre.
På torsdag flyver jeg op til chicago og besøger Marc indtil mandag - han lejer et værelse hos to ældre stewart-bøsser, så det skal nok sjovt og der er jo masser af ting, at se i Chicago! Næste onsdag planlægger jeg lidt at tage til San Francisco og blive der til den efterfølgende mandag. I San Francisco er selvfølgelig mange sindssyge hostels og har fundet et jeg meget gerne vil bo på - det lyder generelt som den vildeste by. Desværre er der samtidig mulighed for at jeg kan få et scholarship til the future of music policy summit i D.C. (http://www.futureofmusic.org/events/summit07/index.cfm), det skulle være ret fedt at være med til samt rigtig god mulighed for at møde en masse interessante mennesker. Jeg vil uanset hvad til D.C. på et tidspunkt og det her vil være en oplagt mulighed, men jeg tror jeg stepper til San Francisco. I starten af oktober, weekenden inden at Mor, Far & co. ankommer til Nashville, tager jeg bussen op til Purdue Uiversity i Indiana og besøger Andrew (som jeg var buddy for på CBS). Her skal jeg se deres Football hold spille mod Ohio State - de har et ret vildt hold og det bliver transmitteret på et par af de store kanaler. Her er noget der hedder breakfast club, hvor man inden kampen klæder sig ud og går på pubcrawl kl 8 om morgenen... ja, nu får vi at se om vi får set kampen :-)
Ellers har ugen gået med at læse en del, da jeg prøver at læse en del foran, da jeg jo er meget væk det næste stykke tid. Mine timer er ret nemme, nu må vi se om jeg kan få merit for dem. I makroøkonomi, spørger læreren hele tiden om forholdende i Danmark, så jeg snakker hele tiden på det hold. Hun er en mindre forvirret dame, men meget sød. Marketing er ret basalt, men da det er kl 8 om morgenen, så passer det mig fint. Survey of Music business handler egentlig mest om hvad man bør vide om økonomi, copyright, royalties osv. når man er musiker, så jeg synes det er lidt kedeligt. Men læreren er rigtig god, man kan godt mærke at det er på det felt, at Belmont investerer mest. Han har undervist på Harvard og har derfor en meget sej boston-accent og er generelt vist meget kendt i industrien. Det eneste fag jeg frygter bliver hårdt er Marketing of Recorded Music - hvor vi skal lave en marketing plan for en kunster for til sidst at præsentere det for pladeselskabet. Her er der også ret meget læsning. Generelt er læsebyrden større end hvad jeg er vandt til.
I onsdags tog mig og Julie ud og spise og i kirke. Bagefter tog vi i byen og fejrede en der hedder Laynes fødselsdag...
Så har jeg vist fået et job - da jeg var til job fair udfyldte jeg en enkelt ansøgning inden jeg opgav og gik. I går fik jeg så en mail om at de var glade for at kunne ansætte mig! Det er i admissions office, så det er nok meget arkivering og forefaldende arbejde. Lønnen er vist $5-6 her på campus, men det er da bedre end i restaurationsbranchen, hvor tjenere får $2,19 i timen (omkring 11 kr) - Ja, det er derfor man SKAL give drikkepenge herovre!
I går begav jeg mig så ud i noget ultra-europæisk - jeg GIK hen til et mall. Det var en længere tur på 3-4 mil og nogle steder var vejkanten mere eller mindre ikke-eksisterende, så det var ret spændende! Det var ellers et rigtig godt center med mange gode butikker. Da jeg skulle hjem, ventede jeg halvanden time på bussen - ja, man skal altså bare have en bil!!
Ellers ikke så meget herfra - Tillykke med 12'eren til Lene. Vi har alligevel vores øjeblikke i Simonsen klanen.
søndag den 26. august 2007
Howdy Y'all!
Denne weekend har været meget stille og rolig. I lørdags var jeg ude hos en der hedder Tori til en ægte amerikansk cook-out – hvor der blev grillet hamburgere og hotdogs, drukket margaritas, spillet trivial persuit og Wii Guitar Hero. Det var rigtig hyggeligt og hun havde nogle rigtig søde venner, som jeg nok kommer til, at se mere til.
I morges tog jeg med en pige der hedder Julie, som jeg snakker en del med, hen til Spencers kirke (han er dog taget til København). Her deltog vi i søndagsskolen for young adults og deltog bagefter i gudstjenesten. Det er en ret stor kirke og amerikanere er jo gode til at gøre ting underholdende – salmeteksterne kørte på storskærme, der var et kæmpe kor og en meget engageret præst. Bagefter tog vi en flok hen og spiste frokost – det virker som om mange amerikanere spiser ude om søndagen efter kirke.
Her i eftermiddags tog jeg med en flok herfra dorm’et på en tour of Nashville – hvor vi kørte rundt og så hvor de vigtigste ting ligger. Vi spiste aftensmad på en texansk/mexicansk restaurant, hvor man selv udfyldte menukortet. Det var billigt og snasket…lækkert nok!
Ellers ikke så meget nyt herfra – håber I har haft en god weekend!
I morges tog jeg med en pige der hedder Julie, som jeg snakker en del med, hen til Spencers kirke (han er dog taget til København). Her deltog vi i søndagsskolen for young adults og deltog bagefter i gudstjenesten. Det er en ret stor kirke og amerikanere er jo gode til at gøre ting underholdende – salmeteksterne kørte på storskærme, der var et kæmpe kor og en meget engageret præst. Bagefter tog vi en flok hen og spiste frokost – det virker som om mange amerikanere spiser ude om søndagen efter kirke.
Her i eftermiddags tog jeg med en flok herfra dorm’et på en tour of Nashville – hvor vi kørte rundt og så hvor de vigtigste ting ligger. Vi spiste aftensmad på en texansk/mexicansk restaurant, hvor man selv udfyldte menukortet. Det var billigt og snasket…lækkert nok!
Ellers ikke så meget nyt herfra – håber I har haft en god weekend!
torsdag den 23. august 2007
En længere roman...
Jajaja, ved godt det er lang tid siden at jeg har fået skrevet noget! :-) Jeg flyttede ind på kollegiet her i lørdags og blev meget godt modtaget – mange af pigerne på gangen havde ventet på jeg kom, da de var gode venner med de to danske piger der var her sidste år. Gangene var flot dekorerede og ens navn var skåret ud i pap på værelsesdøren. Værelset deler jeg med en 18-årig pige der er freshmen, dette kollegium er dog mest for ældre elever, men da hendes mor døde her i maj måned, blev hun nødt til at flytte ind hvor der var plads. Hun er meget sød – dog meget 18-årsagtig. Toilet og bad deler vi med et andet værelse hvor der bor en svensker og viceformanden for de internationale studerende – og de er også rigtig søde.
Jeg blev registreret til orientation-ugen og kom på et hold med transfer students – dvs. folk der kommer fra andre universiteter, jeg var dog den eneste udvekslingsstuderende. Der var en masse introduktionsarrangementer allerede lørdag som jeg ikke deltog i, da jeg tog ud til et supermarked for at skaffe lagner, puder mv. Generelt er det ret besværligt hvis man skal noget uden for campus, da det kræver en bil. Folk er generelt ret flinke til at give lifts, men det er stadig irriterende at være afhængige af andre, da busserne kun går ca. hver halve time.
Stemningen på skolen er meget sydstats, alle er utrolig flinke og hilser – det er samtidigt også et meget lille campus – så man kan ikke gå fra sit værelse ned til main campus uden at møde masse man kender. Det er der selvfølgelig både sine fordele og ulemper ved. Der arbejder den sødeste dame i vores kantine der siger ”hey baby darling”-agtige ting til alle, der kommer for at spise – hun er ret meget en legende her på stedet. Et andet tegn på at folk er meget uformelle hernede er, at her den anden dag kom præsidenten (altså af Belmont) og spiste med ved vores bord. En af de første dage sad jeg og spiste morgenmad alene ved et bord og en gruppe freshmen spurgte om jeg ikke ville spise sammen med dem. Ja, folk er bare utrolig søde!
I introduktionsugen var alt maden gratis, men nu har jeg købt den mindste mealplan, der lyder på 7 måltider om ugen samt 350 bruin bucks (dvs. $350). Det betyder, at jeg skal spise i kantinen 7 gange om ugen, ellers går måltidet spildt. Det er også helt fint, da maden i kantinen i udmærket og udvalget er stort. Der er en kæmpe buffet og så nogle forskellige valgmuligheder, hvor der står folk og laver maden til dig. Der er masser af frisk frugt og selvfølgelig alt det sodavand du kan drikke. De andre penge kan bruges på campus’ andre cafeer og restauranter – fx til sushi osv. Mit kort er dog ikke blevet registreret endnu så jeg spiser stadig gratis og drikker gratis smoothies osv. – det skal jo udnyttes.
Generelt kan man godt mærke at skolen har rigtig mange resurser (det koster mellem $20.000-25.000 bare for at gå på skolen pr. år, oveni kommer mad og kollegium) – det er meget flotte bygninger og de vi har fået smidt gratis ting efter os – masser af T-shirts osv. Skolen er meget kristen, men det er ikke længere obligatorisk at gå til gudstjenester. Derfor har de lavet et program der hedder convocation, hvor man indtjener point ved at deltage i forskellige arrangementer. Der er forskellige kategorier indenfor dette, fx community service, personal development, faith development osv. En studerende skal optjene et vist antal point ellers får man ikke sit diplom! Der er faktisk mange spændende foredrag og events man kan deltage for at optjene disse point, selvom jeg ikke behøver, så har jeg alligevel taget til de arrangementer jeg synes lød spændende. Det er ikke kun kristne ting.
Om søndagen mødtes jeg med min gruppe og vores to introvejledere – de var nok ikke de mest engagerede, men meget sjove. Vores gruppe var på 50 mennesker, da det var transfer students og man ikke forventede at mange gad, at komme til introduktionen – omkring 20 dukkede op, men dette tal, faldt dog drastisk i løbet af ugen! Alle nye studerende mødtes inde på skolens arena, hvor skoleånden blev slået fast i bedste amerikanske stil. Vi stod på stolene, mens maskotten kom svævende ned fra loftet, alle atleterne blev præsenteret, cheerleaderne jublede med og basketball-træneren opfordrede til at deltage i skolens arrangementer. Om aftenen var der koncerter med skolens bedste bands – der spillede på tre scener.
Mandagen startede med et convocation-projekt der hedder SERVE, alle nye studerende skulle ud og hjælpe i lokalsamfundet. Vores hold blev kørt hen til et sted der hedder Center for Human Development, der er et homeless shelter, der mere eller mindre står for alt for de 3.500 hjemløse i Nashville. Først følte jeg mig lidt latterlig missionær-agtig, da vi i kæmpe flok troppede op blege og i ens t-shirts, men det var faktisk en meget spændende oplevelse og vi hjalp til i deres art room. Bagefter spiste vi frokost også tog jeg til et job fair for at undersøge mulighederne for et job på campus. Mange af de ledige stillinger hørte desværre ikke under hvad jeg må arbejde med på mit visum, så jeg tror bare at jeg dropper det. Resten af dagen var vi sammen med vores hold (tower team) og legede forskellige lege. Jeg tog hen for at hilse på dem der arbejder i det internationale kontor, som jeg har mailet en del frem og tilbage med i årets løb. Der mødte jeg en af de tyske udvekslingsstuderende. Da jeg kun havde et lagen at sove med, tilbød hun, at jeg kunne tage hen til det tyske hus og låne et tæppe – så det gjorde jeg. Gennem det internationale kontor kom jeg i kontakt med en studerende fra Belmont der skal læse på CBS, som jeg mødtes med til en kop kaffe. Om aftenen var jeg til endnu en convocation-ting – et foredrag a la mænd er fra marts og kvinder er fra venus. Da jeg først kom sent hjem nåede jeg ikke at vaske mit nye tyske tæppe – der ellers også så meget rent ud! Næste morgen vågnede jeg så bare op med små stik OVERALT – så var der åbenbart bedbugs i tæppet. Jeg smed det ud med det samme og håber at det ikke har nået at sprede sig – de er vist ret svære at skaffe sig af med! Nu har jeg et Belmont-tæppe – ja, lidt amerikansk er man vel!
Om tirsdagen kunne jeg vælge mine fag, jeg ville have survey of music business, principles of macroeconomics, principles of marketing og marketing of recorded music. Jeg tager de to music business fag, mest fordi det er skolens kernefag, men det er faktisk meget interessant. Jeg kunne dog ikke tilmelde mig nogle af fagene, så en fra det internationale kontor gik sammen med mig rundt til de forskellige fakulteter for, at få mig ind på holdene – ja, der er næsten ingen grænser for hvor hjælpsomme folk er. Marketing of Recorded Music krævede dog at man allerede havde survey of music business samt principles of marketing, men jeg ringede og mailede til professoren – der endelig har optaget mig på holdet. Man har vel evner indenfor plagekunsten.
Senere på dagen mødtes jeg med de andre udvekslingsstuderende – ikke denne weekend men næste, tager alle de international studerende ud til en camp, hvor vi skal overnatte og lave en masse ting. Jeg spiste frokost med nogle tyskere og en australier – det var skønt at snakke med dem, selvom man jo er her for at lære amerikanere at kende. De var også overrasket over hvor kristen skolen er – og var også klar på at tage i byen (man kan altid regne med tyskere og australiere :-)). Belmont er på ingen måder en fest-skole, man skal lede længe efter festlige mennesker. Selvom mange har valgt skolen pga. musikken, så er der også mange der har valgt skolen på grund af dens religiøse indgangsvinkel. Da jeg spurgte en pige hvad forskellen mellem en religiøs og ikke-religiøs skole var, sagde hun, at hun var træt af at man fik presset en masse ned over hovedet i ikke-kristne skole (darwinisme?). De første dage var jeg meget skeptisk overfor det religiøse aspekt, men jeg har nu besluttet mig for at være mere tolerant og åben overfor det. Alle går i kirke om søndagen, men mit indtryk er, at det mere er en social begivenhed end en religiøs.
Om aftenen mødtes alle os der bor på denne gang og hilste på hinanden samt talte om de forskellige regler – selvfølgelig. Bagefter tog jeg med ham der skal til CBS (Spencer) og hans venner i byen, vi tog hen på The Lipstick Lounge, en lesbisk karaoke bar. Det var supersjovt og fantastisk endelig at møde nogle af guds mindre gode børn fra Belmont! Der var dog en drag queen der sang en lidt skræmmende udgave af 50 cents ”the magic stick”!
Der er rigtig mange regler her på campus naturligvis – man må ikke komme stiv hjem osv. Man kan selvfølgelig godt drikke når man er i byen, men man skal bare ikke komme væltende hjem.
I går var den første dag med timer – jeg havde dog kun en time i survey of music business, så det var til at overkomme. Faget handler om processen fra man har en sang til den bliver udgivet, markedsført osv. Det virker som et ret nemt fag og læreren var ret sjov. Vores timer bliver holdt sammen med en klasse på Honolulu, Hawaii, så vi kan se dem på projektoren og de kan se os. Dette skyldes at Belmont hjælper dem med at få en større musikindustri. Jeg ved ikke om det måske bliver irriterende i længden, men fordelen ved ordningen er at optagelser af vores timer bliver lagt online, så vi altid kan gå tilbage og se hvad der er blevet sagt. Næsten alle her på skolen læser en eller anden form for music business og enten synger eller spiller et instrument. Mange er meget talentfulde og mange berømtheder har gået her på skolen.
Om aftenen tog jeg med Spencer hen i hans kirke, hvor vi var til noget bible school-agtigt noget for college-studerende. Det var faktisk en meget spændende oplevelse, folk var slet ikke superhellige og man lærte mange at kende. Mange har et meget afslappet forhold til deres tro, men selvfølgelig var der nogle ting som jeg syntes var lidt for ekstreme. Bagefter tog vi en flok hen til en rigtig milkshake-bar – total amerikansk. Vi gik henover en bro hvor der var udsigt over hele byen. Herefter tog vi hen til en af dem vi havde været i byen med dagen før og drak nogle øl inden vi tog hen på andet homo-sted der hedder Play. Play er nok den eneste rigtige club i Nashville. Her var der bar overkroppe og vilde drag shows – ja, hvad der nu skal være på en bøssebar. Jeg tog tidligt hjem, da jeg havde timer kl 8 om morgenen.
I morges var jeg til Principles of Marketing – dette fag virker også meget ligetil. Læreren var superflink, der blev spist kager og hørt Bob Marley, så det var til at overleve. Seners havde jeg principles of macroeconomics – her tror jeg dog arbejdsbyrden er forholdsvis stor, man skal aflevere sine lektier skriftligt til hver time samt aflevere en masse rapporter osv. Marketing of Recorded Music har jeg først på tirsdag, men det skulle vist også være ret udfordrende. Der skal man lave en rigtig markedsføringsplan for en single og give det til pladeselskabet, så vidt jeg har forstået. Generelt skal man vist interviewe samt have gæsteforelæsninger af folk fra ”industrien” en del gange i løbet af semesteret – så det bliver sikkert meget spændende!
Derudover er det bare sindssygt varmt hernede – der har ikke været så varmt siden 1954 eller noget i den stil. Jeg håber jeg får mere tid til at skrive i bloggen igen – ellers glæder jeg mig til at høre hvordan det går derhjemme.
Kram Kram
Jeg blev registreret til orientation-ugen og kom på et hold med transfer students – dvs. folk der kommer fra andre universiteter, jeg var dog den eneste udvekslingsstuderende. Der var en masse introduktionsarrangementer allerede lørdag som jeg ikke deltog i, da jeg tog ud til et supermarked for at skaffe lagner, puder mv. Generelt er det ret besværligt hvis man skal noget uden for campus, da det kræver en bil. Folk er generelt ret flinke til at give lifts, men det er stadig irriterende at være afhængige af andre, da busserne kun går ca. hver halve time.
Stemningen på skolen er meget sydstats, alle er utrolig flinke og hilser – det er samtidigt også et meget lille campus – så man kan ikke gå fra sit værelse ned til main campus uden at møde masse man kender. Det er der selvfølgelig både sine fordele og ulemper ved. Der arbejder den sødeste dame i vores kantine der siger ”hey baby darling”-agtige ting til alle, der kommer for at spise – hun er ret meget en legende her på stedet. Et andet tegn på at folk er meget uformelle hernede er, at her den anden dag kom præsidenten (altså af Belmont) og spiste med ved vores bord. En af de første dage sad jeg og spiste morgenmad alene ved et bord og en gruppe freshmen spurgte om jeg ikke ville spise sammen med dem. Ja, folk er bare utrolig søde!
I introduktionsugen var alt maden gratis, men nu har jeg købt den mindste mealplan, der lyder på 7 måltider om ugen samt 350 bruin bucks (dvs. $350). Det betyder, at jeg skal spise i kantinen 7 gange om ugen, ellers går måltidet spildt. Det er også helt fint, da maden i kantinen i udmærket og udvalget er stort. Der er en kæmpe buffet og så nogle forskellige valgmuligheder, hvor der står folk og laver maden til dig. Der er masser af frisk frugt og selvfølgelig alt det sodavand du kan drikke. De andre penge kan bruges på campus’ andre cafeer og restauranter – fx til sushi osv. Mit kort er dog ikke blevet registreret endnu så jeg spiser stadig gratis og drikker gratis smoothies osv. – det skal jo udnyttes.
Generelt kan man godt mærke at skolen har rigtig mange resurser (det koster mellem $20.000-25.000 bare for at gå på skolen pr. år, oveni kommer mad og kollegium) – det er meget flotte bygninger og de vi har fået smidt gratis ting efter os – masser af T-shirts osv. Skolen er meget kristen, men det er ikke længere obligatorisk at gå til gudstjenester. Derfor har de lavet et program der hedder convocation, hvor man indtjener point ved at deltage i forskellige arrangementer. Der er forskellige kategorier indenfor dette, fx community service, personal development, faith development osv. En studerende skal optjene et vist antal point ellers får man ikke sit diplom! Der er faktisk mange spændende foredrag og events man kan deltage for at optjene disse point, selvom jeg ikke behøver, så har jeg alligevel taget til de arrangementer jeg synes lød spændende. Det er ikke kun kristne ting.
Om søndagen mødtes jeg med min gruppe og vores to introvejledere – de var nok ikke de mest engagerede, men meget sjove. Vores gruppe var på 50 mennesker, da det var transfer students og man ikke forventede at mange gad, at komme til introduktionen – omkring 20 dukkede op, men dette tal, faldt dog drastisk i løbet af ugen! Alle nye studerende mødtes inde på skolens arena, hvor skoleånden blev slået fast i bedste amerikanske stil. Vi stod på stolene, mens maskotten kom svævende ned fra loftet, alle atleterne blev præsenteret, cheerleaderne jublede med og basketball-træneren opfordrede til at deltage i skolens arrangementer. Om aftenen var der koncerter med skolens bedste bands – der spillede på tre scener.
Mandagen startede med et convocation-projekt der hedder SERVE, alle nye studerende skulle ud og hjælpe i lokalsamfundet. Vores hold blev kørt hen til et sted der hedder Center for Human Development, der er et homeless shelter, der mere eller mindre står for alt for de 3.500 hjemløse i Nashville. Først følte jeg mig lidt latterlig missionær-agtig, da vi i kæmpe flok troppede op blege og i ens t-shirts, men det var faktisk en meget spændende oplevelse og vi hjalp til i deres art room. Bagefter spiste vi frokost også tog jeg til et job fair for at undersøge mulighederne for et job på campus. Mange af de ledige stillinger hørte desværre ikke under hvad jeg må arbejde med på mit visum, så jeg tror bare at jeg dropper det. Resten af dagen var vi sammen med vores hold (tower team) og legede forskellige lege. Jeg tog hen for at hilse på dem der arbejder i det internationale kontor, som jeg har mailet en del frem og tilbage med i årets løb. Der mødte jeg en af de tyske udvekslingsstuderende. Da jeg kun havde et lagen at sove med, tilbød hun, at jeg kunne tage hen til det tyske hus og låne et tæppe – så det gjorde jeg. Gennem det internationale kontor kom jeg i kontakt med en studerende fra Belmont der skal læse på CBS, som jeg mødtes med til en kop kaffe. Om aftenen var jeg til endnu en convocation-ting – et foredrag a la mænd er fra marts og kvinder er fra venus. Da jeg først kom sent hjem nåede jeg ikke at vaske mit nye tyske tæppe – der ellers også så meget rent ud! Næste morgen vågnede jeg så bare op med små stik OVERALT – så var der åbenbart bedbugs i tæppet. Jeg smed det ud med det samme og håber at det ikke har nået at sprede sig – de er vist ret svære at skaffe sig af med! Nu har jeg et Belmont-tæppe – ja, lidt amerikansk er man vel!
Om tirsdagen kunne jeg vælge mine fag, jeg ville have survey of music business, principles of macroeconomics, principles of marketing og marketing of recorded music. Jeg tager de to music business fag, mest fordi det er skolens kernefag, men det er faktisk meget interessant. Jeg kunne dog ikke tilmelde mig nogle af fagene, så en fra det internationale kontor gik sammen med mig rundt til de forskellige fakulteter for, at få mig ind på holdene – ja, der er næsten ingen grænser for hvor hjælpsomme folk er. Marketing of Recorded Music krævede dog at man allerede havde survey of music business samt principles of marketing, men jeg ringede og mailede til professoren – der endelig har optaget mig på holdet. Man har vel evner indenfor plagekunsten.
Senere på dagen mødtes jeg med de andre udvekslingsstuderende – ikke denne weekend men næste, tager alle de international studerende ud til en camp, hvor vi skal overnatte og lave en masse ting. Jeg spiste frokost med nogle tyskere og en australier – det var skønt at snakke med dem, selvom man jo er her for at lære amerikanere at kende. De var også overrasket over hvor kristen skolen er – og var også klar på at tage i byen (man kan altid regne med tyskere og australiere :-)). Belmont er på ingen måder en fest-skole, man skal lede længe efter festlige mennesker. Selvom mange har valgt skolen pga. musikken, så er der også mange der har valgt skolen på grund af dens religiøse indgangsvinkel. Da jeg spurgte en pige hvad forskellen mellem en religiøs og ikke-religiøs skole var, sagde hun, at hun var træt af at man fik presset en masse ned over hovedet i ikke-kristne skole (darwinisme?). De første dage var jeg meget skeptisk overfor det religiøse aspekt, men jeg har nu besluttet mig for at være mere tolerant og åben overfor det. Alle går i kirke om søndagen, men mit indtryk er, at det mere er en social begivenhed end en religiøs.
Om aftenen mødtes alle os der bor på denne gang og hilste på hinanden samt talte om de forskellige regler – selvfølgelig. Bagefter tog jeg med ham der skal til CBS (Spencer) og hans venner i byen, vi tog hen på The Lipstick Lounge, en lesbisk karaoke bar. Det var supersjovt og fantastisk endelig at møde nogle af guds mindre gode børn fra Belmont! Der var dog en drag queen der sang en lidt skræmmende udgave af 50 cents ”the magic stick”!
Der er rigtig mange regler her på campus naturligvis – man må ikke komme stiv hjem osv. Man kan selvfølgelig godt drikke når man er i byen, men man skal bare ikke komme væltende hjem.
I går var den første dag med timer – jeg havde dog kun en time i survey of music business, så det var til at overkomme. Faget handler om processen fra man har en sang til den bliver udgivet, markedsført osv. Det virker som et ret nemt fag og læreren var ret sjov. Vores timer bliver holdt sammen med en klasse på Honolulu, Hawaii, så vi kan se dem på projektoren og de kan se os. Dette skyldes at Belmont hjælper dem med at få en større musikindustri. Jeg ved ikke om det måske bliver irriterende i længden, men fordelen ved ordningen er at optagelser af vores timer bliver lagt online, så vi altid kan gå tilbage og se hvad der er blevet sagt. Næsten alle her på skolen læser en eller anden form for music business og enten synger eller spiller et instrument. Mange er meget talentfulde og mange berømtheder har gået her på skolen.
Om aftenen tog jeg med Spencer hen i hans kirke, hvor vi var til noget bible school-agtigt noget for college-studerende. Det var faktisk en meget spændende oplevelse, folk var slet ikke superhellige og man lærte mange at kende. Mange har et meget afslappet forhold til deres tro, men selvfølgelig var der nogle ting som jeg syntes var lidt for ekstreme. Bagefter tog vi en flok hen til en rigtig milkshake-bar – total amerikansk. Vi gik henover en bro hvor der var udsigt over hele byen. Herefter tog vi hen til en af dem vi havde været i byen med dagen før og drak nogle øl inden vi tog hen på andet homo-sted der hedder Play. Play er nok den eneste rigtige club i Nashville. Her var der bar overkroppe og vilde drag shows – ja, hvad der nu skal være på en bøssebar. Jeg tog tidligt hjem, da jeg havde timer kl 8 om morgenen.
I morges var jeg til Principles of Marketing – dette fag virker også meget ligetil. Læreren var superflink, der blev spist kager og hørt Bob Marley, så det var til at overleve. Seners havde jeg principles of macroeconomics – her tror jeg dog arbejdsbyrden er forholdsvis stor, man skal aflevere sine lektier skriftligt til hver time samt aflevere en masse rapporter osv. Marketing of Recorded Music har jeg først på tirsdag, men det skulle vist også være ret udfordrende. Der skal man lave en rigtig markedsføringsplan for en single og give det til pladeselskabet, så vidt jeg har forstået. Generelt skal man vist interviewe samt have gæsteforelæsninger af folk fra ”industrien” en del gange i løbet af semesteret – så det bliver sikkert meget spændende!
Derudover er det bare sindssygt varmt hernede – der har ikke været så varmt siden 1954 eller noget i den stil. Jeg håber jeg får mere tid til at skrive i bloggen igen – ellers glæder jeg mig til at høre hvordan det går derhjemme.
Kram Kram
Abonner på:
Opslag (Atom)