Halløjsa...
Jeg skriver lige hurtigst inden jeg tager afsted på camp med alle de internationale her i dag, vender dog allerede hjem i morgen aften...men det skal nok blive hyggeligt med swimmingpool, hiking, campfires - ja hvad der nu hører en camp til. Derudover mødes "den internationale klub" altid om fredagen.
Denne uge har været ret presset, men jeg undersøger lige hotelrabatter mv. i starten af næste uge. Jeg har endelig fået arrangeret det således at jeg kun har timer tirsdage samt torsdage. Det betyder at når jeg skal ud og rejse, så kan jeg tage afsted allerede onsdag og vende hjem mandag - og kun have mistet en dags undervisning. Der bliver jo taget fravær herovre.
På torsdag flyver jeg op til chicago og besøger Marc indtil mandag - han lejer et værelse hos to ældre stewart-bøsser, så det skal nok sjovt og der er jo masser af ting, at se i Chicago! Næste onsdag planlægger jeg lidt at tage til San Francisco og blive der til den efterfølgende mandag. I San Francisco er selvfølgelig mange sindssyge hostels og har fundet et jeg meget gerne vil bo på - det lyder generelt som den vildeste by. Desværre er der samtidig mulighed for at jeg kan få et scholarship til the future of music policy summit i D.C. (http://www.futureofmusic.org/events/summit07/index.cfm), det skulle være ret fedt at være med til samt rigtig god mulighed for at møde en masse interessante mennesker. Jeg vil uanset hvad til D.C. på et tidspunkt og det her vil være en oplagt mulighed, men jeg tror jeg stepper til San Francisco. I starten af oktober, weekenden inden at Mor, Far & co. ankommer til Nashville, tager jeg bussen op til Purdue Uiversity i Indiana og besøger Andrew (som jeg var buddy for på CBS). Her skal jeg se deres Football hold spille mod Ohio State - de har et ret vildt hold og det bliver transmitteret på et par af de store kanaler. Her er noget der hedder breakfast club, hvor man inden kampen klæder sig ud og går på pubcrawl kl 8 om morgenen... ja, nu får vi at se om vi får set kampen :-)
Ellers har ugen gået med at læse en del, da jeg prøver at læse en del foran, da jeg jo er meget væk det næste stykke tid. Mine timer er ret nemme, nu må vi se om jeg kan få merit for dem. I makroøkonomi, spørger læreren hele tiden om forholdende i Danmark, så jeg snakker hele tiden på det hold. Hun er en mindre forvirret dame, men meget sød. Marketing er ret basalt, men da det er kl 8 om morgenen, så passer det mig fint. Survey of Music business handler egentlig mest om hvad man bør vide om økonomi, copyright, royalties osv. når man er musiker, så jeg synes det er lidt kedeligt. Men læreren er rigtig god, man kan godt mærke at det er på det felt, at Belmont investerer mest. Han har undervist på Harvard og har derfor en meget sej boston-accent og er generelt vist meget kendt i industrien. Det eneste fag jeg frygter bliver hårdt er Marketing of Recorded Music - hvor vi skal lave en marketing plan for en kunster for til sidst at præsentere det for pladeselskabet. Her er der også ret meget læsning. Generelt er læsebyrden større end hvad jeg er vandt til.
I onsdags tog mig og Julie ud og spise og i kirke. Bagefter tog vi i byen og fejrede en der hedder Laynes fødselsdag...
Så har jeg vist fået et job - da jeg var til job fair udfyldte jeg en enkelt ansøgning inden jeg opgav og gik. I går fik jeg så en mail om at de var glade for at kunne ansætte mig! Det er i admissions office, så det er nok meget arkivering og forefaldende arbejde. Lønnen er vist $5-6 her på campus, men det er da bedre end i restaurationsbranchen, hvor tjenere får $2,19 i timen (omkring 11 kr) - Ja, det er derfor man SKAL give drikkepenge herovre!
I går begav jeg mig så ud i noget ultra-europæisk - jeg GIK hen til et mall. Det var en længere tur på 3-4 mil og nogle steder var vejkanten mere eller mindre ikke-eksisterende, så det var ret spændende! Det var ellers et rigtig godt center med mange gode butikker. Da jeg skulle hjem, ventede jeg halvanden time på bussen - ja, man skal altså bare have en bil!!
Ellers ikke så meget herfra - Tillykke med 12'eren til Lene. Vi har alligevel vores øjeblikke i Simonsen klanen.
fredag den 31. august 2007
søndag den 26. august 2007
Howdy Y'all!
Denne weekend har været meget stille og rolig. I lørdags var jeg ude hos en der hedder Tori til en ægte amerikansk cook-out – hvor der blev grillet hamburgere og hotdogs, drukket margaritas, spillet trivial persuit og Wii Guitar Hero. Det var rigtig hyggeligt og hun havde nogle rigtig søde venner, som jeg nok kommer til, at se mere til.
I morges tog jeg med en pige der hedder Julie, som jeg snakker en del med, hen til Spencers kirke (han er dog taget til København). Her deltog vi i søndagsskolen for young adults og deltog bagefter i gudstjenesten. Det er en ret stor kirke og amerikanere er jo gode til at gøre ting underholdende – salmeteksterne kørte på storskærme, der var et kæmpe kor og en meget engageret præst. Bagefter tog vi en flok hen og spiste frokost – det virker som om mange amerikanere spiser ude om søndagen efter kirke.
Her i eftermiddags tog jeg med en flok herfra dorm’et på en tour of Nashville – hvor vi kørte rundt og så hvor de vigtigste ting ligger. Vi spiste aftensmad på en texansk/mexicansk restaurant, hvor man selv udfyldte menukortet. Det var billigt og snasket…lækkert nok!
Ellers ikke så meget nyt herfra – håber I har haft en god weekend!
I morges tog jeg med en pige der hedder Julie, som jeg snakker en del med, hen til Spencers kirke (han er dog taget til København). Her deltog vi i søndagsskolen for young adults og deltog bagefter i gudstjenesten. Det er en ret stor kirke og amerikanere er jo gode til at gøre ting underholdende – salmeteksterne kørte på storskærme, der var et kæmpe kor og en meget engageret præst. Bagefter tog vi en flok hen og spiste frokost – det virker som om mange amerikanere spiser ude om søndagen efter kirke.
Her i eftermiddags tog jeg med en flok herfra dorm’et på en tour of Nashville – hvor vi kørte rundt og så hvor de vigtigste ting ligger. Vi spiste aftensmad på en texansk/mexicansk restaurant, hvor man selv udfyldte menukortet. Det var billigt og snasket…lækkert nok!
Ellers ikke så meget nyt herfra – håber I har haft en god weekend!
torsdag den 23. august 2007
En længere roman...
Jajaja, ved godt det er lang tid siden at jeg har fået skrevet noget! :-) Jeg flyttede ind på kollegiet her i lørdags og blev meget godt modtaget – mange af pigerne på gangen havde ventet på jeg kom, da de var gode venner med de to danske piger der var her sidste år. Gangene var flot dekorerede og ens navn var skåret ud i pap på værelsesdøren. Værelset deler jeg med en 18-årig pige der er freshmen, dette kollegium er dog mest for ældre elever, men da hendes mor døde her i maj måned, blev hun nødt til at flytte ind hvor der var plads. Hun er meget sød – dog meget 18-årsagtig. Toilet og bad deler vi med et andet værelse hvor der bor en svensker og viceformanden for de internationale studerende – og de er også rigtig søde.
Jeg blev registreret til orientation-ugen og kom på et hold med transfer students – dvs. folk der kommer fra andre universiteter, jeg var dog den eneste udvekslingsstuderende. Der var en masse introduktionsarrangementer allerede lørdag som jeg ikke deltog i, da jeg tog ud til et supermarked for at skaffe lagner, puder mv. Generelt er det ret besværligt hvis man skal noget uden for campus, da det kræver en bil. Folk er generelt ret flinke til at give lifts, men det er stadig irriterende at være afhængige af andre, da busserne kun går ca. hver halve time.
Stemningen på skolen er meget sydstats, alle er utrolig flinke og hilser – det er samtidigt også et meget lille campus – så man kan ikke gå fra sit værelse ned til main campus uden at møde masse man kender. Det er der selvfølgelig både sine fordele og ulemper ved. Der arbejder den sødeste dame i vores kantine der siger ”hey baby darling”-agtige ting til alle, der kommer for at spise – hun er ret meget en legende her på stedet. Et andet tegn på at folk er meget uformelle hernede er, at her den anden dag kom præsidenten (altså af Belmont) og spiste med ved vores bord. En af de første dage sad jeg og spiste morgenmad alene ved et bord og en gruppe freshmen spurgte om jeg ikke ville spise sammen med dem. Ja, folk er bare utrolig søde!
I introduktionsugen var alt maden gratis, men nu har jeg købt den mindste mealplan, der lyder på 7 måltider om ugen samt 350 bruin bucks (dvs. $350). Det betyder, at jeg skal spise i kantinen 7 gange om ugen, ellers går måltidet spildt. Det er også helt fint, da maden i kantinen i udmærket og udvalget er stort. Der er en kæmpe buffet og så nogle forskellige valgmuligheder, hvor der står folk og laver maden til dig. Der er masser af frisk frugt og selvfølgelig alt det sodavand du kan drikke. De andre penge kan bruges på campus’ andre cafeer og restauranter – fx til sushi osv. Mit kort er dog ikke blevet registreret endnu så jeg spiser stadig gratis og drikker gratis smoothies osv. – det skal jo udnyttes.
Generelt kan man godt mærke at skolen har rigtig mange resurser (det koster mellem $20.000-25.000 bare for at gå på skolen pr. år, oveni kommer mad og kollegium) – det er meget flotte bygninger og de vi har fået smidt gratis ting efter os – masser af T-shirts osv. Skolen er meget kristen, men det er ikke længere obligatorisk at gå til gudstjenester. Derfor har de lavet et program der hedder convocation, hvor man indtjener point ved at deltage i forskellige arrangementer. Der er forskellige kategorier indenfor dette, fx community service, personal development, faith development osv. En studerende skal optjene et vist antal point ellers får man ikke sit diplom! Der er faktisk mange spændende foredrag og events man kan deltage for at optjene disse point, selvom jeg ikke behøver, så har jeg alligevel taget til de arrangementer jeg synes lød spændende. Det er ikke kun kristne ting.
Om søndagen mødtes jeg med min gruppe og vores to introvejledere – de var nok ikke de mest engagerede, men meget sjove. Vores gruppe var på 50 mennesker, da det var transfer students og man ikke forventede at mange gad, at komme til introduktionen – omkring 20 dukkede op, men dette tal, faldt dog drastisk i løbet af ugen! Alle nye studerende mødtes inde på skolens arena, hvor skoleånden blev slået fast i bedste amerikanske stil. Vi stod på stolene, mens maskotten kom svævende ned fra loftet, alle atleterne blev præsenteret, cheerleaderne jublede med og basketball-træneren opfordrede til at deltage i skolens arrangementer. Om aftenen var der koncerter med skolens bedste bands – der spillede på tre scener.
Mandagen startede med et convocation-projekt der hedder SERVE, alle nye studerende skulle ud og hjælpe i lokalsamfundet. Vores hold blev kørt hen til et sted der hedder Center for Human Development, der er et homeless shelter, der mere eller mindre står for alt for de 3.500 hjemløse i Nashville. Først følte jeg mig lidt latterlig missionær-agtig, da vi i kæmpe flok troppede op blege og i ens t-shirts, men det var faktisk en meget spændende oplevelse og vi hjalp til i deres art room. Bagefter spiste vi frokost også tog jeg til et job fair for at undersøge mulighederne for et job på campus. Mange af de ledige stillinger hørte desværre ikke under hvad jeg må arbejde med på mit visum, så jeg tror bare at jeg dropper det. Resten af dagen var vi sammen med vores hold (tower team) og legede forskellige lege. Jeg tog hen for at hilse på dem der arbejder i det internationale kontor, som jeg har mailet en del frem og tilbage med i årets løb. Der mødte jeg en af de tyske udvekslingsstuderende. Da jeg kun havde et lagen at sove med, tilbød hun, at jeg kunne tage hen til det tyske hus og låne et tæppe – så det gjorde jeg. Gennem det internationale kontor kom jeg i kontakt med en studerende fra Belmont der skal læse på CBS, som jeg mødtes med til en kop kaffe. Om aftenen var jeg til endnu en convocation-ting – et foredrag a la mænd er fra marts og kvinder er fra venus. Da jeg først kom sent hjem nåede jeg ikke at vaske mit nye tyske tæppe – der ellers også så meget rent ud! Næste morgen vågnede jeg så bare op med små stik OVERALT – så var der åbenbart bedbugs i tæppet. Jeg smed det ud med det samme og håber at det ikke har nået at sprede sig – de er vist ret svære at skaffe sig af med! Nu har jeg et Belmont-tæppe – ja, lidt amerikansk er man vel!
Om tirsdagen kunne jeg vælge mine fag, jeg ville have survey of music business, principles of macroeconomics, principles of marketing og marketing of recorded music. Jeg tager de to music business fag, mest fordi det er skolens kernefag, men det er faktisk meget interessant. Jeg kunne dog ikke tilmelde mig nogle af fagene, så en fra det internationale kontor gik sammen med mig rundt til de forskellige fakulteter for, at få mig ind på holdene – ja, der er næsten ingen grænser for hvor hjælpsomme folk er. Marketing of Recorded Music krævede dog at man allerede havde survey of music business samt principles of marketing, men jeg ringede og mailede til professoren – der endelig har optaget mig på holdet. Man har vel evner indenfor plagekunsten.
Senere på dagen mødtes jeg med de andre udvekslingsstuderende – ikke denne weekend men næste, tager alle de international studerende ud til en camp, hvor vi skal overnatte og lave en masse ting. Jeg spiste frokost med nogle tyskere og en australier – det var skønt at snakke med dem, selvom man jo er her for at lære amerikanere at kende. De var også overrasket over hvor kristen skolen er – og var også klar på at tage i byen (man kan altid regne med tyskere og australiere :-)). Belmont er på ingen måder en fest-skole, man skal lede længe efter festlige mennesker. Selvom mange har valgt skolen pga. musikken, så er der også mange der har valgt skolen på grund af dens religiøse indgangsvinkel. Da jeg spurgte en pige hvad forskellen mellem en religiøs og ikke-religiøs skole var, sagde hun, at hun var træt af at man fik presset en masse ned over hovedet i ikke-kristne skole (darwinisme?). De første dage var jeg meget skeptisk overfor det religiøse aspekt, men jeg har nu besluttet mig for at være mere tolerant og åben overfor det. Alle går i kirke om søndagen, men mit indtryk er, at det mere er en social begivenhed end en religiøs.
Om aftenen mødtes alle os der bor på denne gang og hilste på hinanden samt talte om de forskellige regler – selvfølgelig. Bagefter tog jeg med ham der skal til CBS (Spencer) og hans venner i byen, vi tog hen på The Lipstick Lounge, en lesbisk karaoke bar. Det var supersjovt og fantastisk endelig at møde nogle af guds mindre gode børn fra Belmont! Der var dog en drag queen der sang en lidt skræmmende udgave af 50 cents ”the magic stick”!
Der er rigtig mange regler her på campus naturligvis – man må ikke komme stiv hjem osv. Man kan selvfølgelig godt drikke når man er i byen, men man skal bare ikke komme væltende hjem.
I går var den første dag med timer – jeg havde dog kun en time i survey of music business, så det var til at overkomme. Faget handler om processen fra man har en sang til den bliver udgivet, markedsført osv. Det virker som et ret nemt fag og læreren var ret sjov. Vores timer bliver holdt sammen med en klasse på Honolulu, Hawaii, så vi kan se dem på projektoren og de kan se os. Dette skyldes at Belmont hjælper dem med at få en større musikindustri. Jeg ved ikke om det måske bliver irriterende i længden, men fordelen ved ordningen er at optagelser af vores timer bliver lagt online, så vi altid kan gå tilbage og se hvad der er blevet sagt. Næsten alle her på skolen læser en eller anden form for music business og enten synger eller spiller et instrument. Mange er meget talentfulde og mange berømtheder har gået her på skolen.
Om aftenen tog jeg med Spencer hen i hans kirke, hvor vi var til noget bible school-agtigt noget for college-studerende. Det var faktisk en meget spændende oplevelse, folk var slet ikke superhellige og man lærte mange at kende. Mange har et meget afslappet forhold til deres tro, men selvfølgelig var der nogle ting som jeg syntes var lidt for ekstreme. Bagefter tog vi en flok hen til en rigtig milkshake-bar – total amerikansk. Vi gik henover en bro hvor der var udsigt over hele byen. Herefter tog vi hen til en af dem vi havde været i byen med dagen før og drak nogle øl inden vi tog hen på andet homo-sted der hedder Play. Play er nok den eneste rigtige club i Nashville. Her var der bar overkroppe og vilde drag shows – ja, hvad der nu skal være på en bøssebar. Jeg tog tidligt hjem, da jeg havde timer kl 8 om morgenen.
I morges var jeg til Principles of Marketing – dette fag virker også meget ligetil. Læreren var superflink, der blev spist kager og hørt Bob Marley, så det var til at overleve. Seners havde jeg principles of macroeconomics – her tror jeg dog arbejdsbyrden er forholdsvis stor, man skal aflevere sine lektier skriftligt til hver time samt aflevere en masse rapporter osv. Marketing of Recorded Music har jeg først på tirsdag, men det skulle vist også være ret udfordrende. Der skal man lave en rigtig markedsføringsplan for en single og give det til pladeselskabet, så vidt jeg har forstået. Generelt skal man vist interviewe samt have gæsteforelæsninger af folk fra ”industrien” en del gange i løbet af semesteret – så det bliver sikkert meget spændende!
Derudover er det bare sindssygt varmt hernede – der har ikke været så varmt siden 1954 eller noget i den stil. Jeg håber jeg får mere tid til at skrive i bloggen igen – ellers glæder jeg mig til at høre hvordan det går derhjemme.
Kram Kram
Jeg blev registreret til orientation-ugen og kom på et hold med transfer students – dvs. folk der kommer fra andre universiteter, jeg var dog den eneste udvekslingsstuderende. Der var en masse introduktionsarrangementer allerede lørdag som jeg ikke deltog i, da jeg tog ud til et supermarked for at skaffe lagner, puder mv. Generelt er det ret besværligt hvis man skal noget uden for campus, da det kræver en bil. Folk er generelt ret flinke til at give lifts, men det er stadig irriterende at være afhængige af andre, da busserne kun går ca. hver halve time.
Stemningen på skolen er meget sydstats, alle er utrolig flinke og hilser – det er samtidigt også et meget lille campus – så man kan ikke gå fra sit værelse ned til main campus uden at møde masse man kender. Det er der selvfølgelig både sine fordele og ulemper ved. Der arbejder den sødeste dame i vores kantine der siger ”hey baby darling”-agtige ting til alle, der kommer for at spise – hun er ret meget en legende her på stedet. Et andet tegn på at folk er meget uformelle hernede er, at her den anden dag kom præsidenten (altså af Belmont) og spiste med ved vores bord. En af de første dage sad jeg og spiste morgenmad alene ved et bord og en gruppe freshmen spurgte om jeg ikke ville spise sammen med dem. Ja, folk er bare utrolig søde!
I introduktionsugen var alt maden gratis, men nu har jeg købt den mindste mealplan, der lyder på 7 måltider om ugen samt 350 bruin bucks (dvs. $350). Det betyder, at jeg skal spise i kantinen 7 gange om ugen, ellers går måltidet spildt. Det er også helt fint, da maden i kantinen i udmærket og udvalget er stort. Der er en kæmpe buffet og så nogle forskellige valgmuligheder, hvor der står folk og laver maden til dig. Der er masser af frisk frugt og selvfølgelig alt det sodavand du kan drikke. De andre penge kan bruges på campus’ andre cafeer og restauranter – fx til sushi osv. Mit kort er dog ikke blevet registreret endnu så jeg spiser stadig gratis og drikker gratis smoothies osv. – det skal jo udnyttes.
Generelt kan man godt mærke at skolen har rigtig mange resurser (det koster mellem $20.000-25.000 bare for at gå på skolen pr. år, oveni kommer mad og kollegium) – det er meget flotte bygninger og de vi har fået smidt gratis ting efter os – masser af T-shirts osv. Skolen er meget kristen, men det er ikke længere obligatorisk at gå til gudstjenester. Derfor har de lavet et program der hedder convocation, hvor man indtjener point ved at deltage i forskellige arrangementer. Der er forskellige kategorier indenfor dette, fx community service, personal development, faith development osv. En studerende skal optjene et vist antal point ellers får man ikke sit diplom! Der er faktisk mange spændende foredrag og events man kan deltage for at optjene disse point, selvom jeg ikke behøver, så har jeg alligevel taget til de arrangementer jeg synes lød spændende. Det er ikke kun kristne ting.
Om søndagen mødtes jeg med min gruppe og vores to introvejledere – de var nok ikke de mest engagerede, men meget sjove. Vores gruppe var på 50 mennesker, da det var transfer students og man ikke forventede at mange gad, at komme til introduktionen – omkring 20 dukkede op, men dette tal, faldt dog drastisk i løbet af ugen! Alle nye studerende mødtes inde på skolens arena, hvor skoleånden blev slået fast i bedste amerikanske stil. Vi stod på stolene, mens maskotten kom svævende ned fra loftet, alle atleterne blev præsenteret, cheerleaderne jublede med og basketball-træneren opfordrede til at deltage i skolens arrangementer. Om aftenen var der koncerter med skolens bedste bands – der spillede på tre scener.
Mandagen startede med et convocation-projekt der hedder SERVE, alle nye studerende skulle ud og hjælpe i lokalsamfundet. Vores hold blev kørt hen til et sted der hedder Center for Human Development, der er et homeless shelter, der mere eller mindre står for alt for de 3.500 hjemløse i Nashville. Først følte jeg mig lidt latterlig missionær-agtig, da vi i kæmpe flok troppede op blege og i ens t-shirts, men det var faktisk en meget spændende oplevelse og vi hjalp til i deres art room. Bagefter spiste vi frokost også tog jeg til et job fair for at undersøge mulighederne for et job på campus. Mange af de ledige stillinger hørte desværre ikke under hvad jeg må arbejde med på mit visum, så jeg tror bare at jeg dropper det. Resten af dagen var vi sammen med vores hold (tower team) og legede forskellige lege. Jeg tog hen for at hilse på dem der arbejder i det internationale kontor, som jeg har mailet en del frem og tilbage med i årets løb. Der mødte jeg en af de tyske udvekslingsstuderende. Da jeg kun havde et lagen at sove med, tilbød hun, at jeg kunne tage hen til det tyske hus og låne et tæppe – så det gjorde jeg. Gennem det internationale kontor kom jeg i kontakt med en studerende fra Belmont der skal læse på CBS, som jeg mødtes med til en kop kaffe. Om aftenen var jeg til endnu en convocation-ting – et foredrag a la mænd er fra marts og kvinder er fra venus. Da jeg først kom sent hjem nåede jeg ikke at vaske mit nye tyske tæppe – der ellers også så meget rent ud! Næste morgen vågnede jeg så bare op med små stik OVERALT – så var der åbenbart bedbugs i tæppet. Jeg smed det ud med det samme og håber at det ikke har nået at sprede sig – de er vist ret svære at skaffe sig af med! Nu har jeg et Belmont-tæppe – ja, lidt amerikansk er man vel!
Om tirsdagen kunne jeg vælge mine fag, jeg ville have survey of music business, principles of macroeconomics, principles of marketing og marketing of recorded music. Jeg tager de to music business fag, mest fordi det er skolens kernefag, men det er faktisk meget interessant. Jeg kunne dog ikke tilmelde mig nogle af fagene, så en fra det internationale kontor gik sammen med mig rundt til de forskellige fakulteter for, at få mig ind på holdene – ja, der er næsten ingen grænser for hvor hjælpsomme folk er. Marketing of Recorded Music krævede dog at man allerede havde survey of music business samt principles of marketing, men jeg ringede og mailede til professoren – der endelig har optaget mig på holdet. Man har vel evner indenfor plagekunsten.
Senere på dagen mødtes jeg med de andre udvekslingsstuderende – ikke denne weekend men næste, tager alle de international studerende ud til en camp, hvor vi skal overnatte og lave en masse ting. Jeg spiste frokost med nogle tyskere og en australier – det var skønt at snakke med dem, selvom man jo er her for at lære amerikanere at kende. De var også overrasket over hvor kristen skolen er – og var også klar på at tage i byen (man kan altid regne med tyskere og australiere :-)). Belmont er på ingen måder en fest-skole, man skal lede længe efter festlige mennesker. Selvom mange har valgt skolen pga. musikken, så er der også mange der har valgt skolen på grund af dens religiøse indgangsvinkel. Da jeg spurgte en pige hvad forskellen mellem en religiøs og ikke-religiøs skole var, sagde hun, at hun var træt af at man fik presset en masse ned over hovedet i ikke-kristne skole (darwinisme?). De første dage var jeg meget skeptisk overfor det religiøse aspekt, men jeg har nu besluttet mig for at være mere tolerant og åben overfor det. Alle går i kirke om søndagen, men mit indtryk er, at det mere er en social begivenhed end en religiøs.
Om aftenen mødtes alle os der bor på denne gang og hilste på hinanden samt talte om de forskellige regler – selvfølgelig. Bagefter tog jeg med ham der skal til CBS (Spencer) og hans venner i byen, vi tog hen på The Lipstick Lounge, en lesbisk karaoke bar. Det var supersjovt og fantastisk endelig at møde nogle af guds mindre gode børn fra Belmont! Der var dog en drag queen der sang en lidt skræmmende udgave af 50 cents ”the magic stick”!
Der er rigtig mange regler her på campus naturligvis – man må ikke komme stiv hjem osv. Man kan selvfølgelig godt drikke når man er i byen, men man skal bare ikke komme væltende hjem.
I går var den første dag med timer – jeg havde dog kun en time i survey of music business, så det var til at overkomme. Faget handler om processen fra man har en sang til den bliver udgivet, markedsført osv. Det virker som et ret nemt fag og læreren var ret sjov. Vores timer bliver holdt sammen med en klasse på Honolulu, Hawaii, så vi kan se dem på projektoren og de kan se os. Dette skyldes at Belmont hjælper dem med at få en større musikindustri. Jeg ved ikke om det måske bliver irriterende i længden, men fordelen ved ordningen er at optagelser af vores timer bliver lagt online, så vi altid kan gå tilbage og se hvad der er blevet sagt. Næsten alle her på skolen læser en eller anden form for music business og enten synger eller spiller et instrument. Mange er meget talentfulde og mange berømtheder har gået her på skolen.
Om aftenen tog jeg med Spencer hen i hans kirke, hvor vi var til noget bible school-agtigt noget for college-studerende. Det var faktisk en meget spændende oplevelse, folk var slet ikke superhellige og man lærte mange at kende. Mange har et meget afslappet forhold til deres tro, men selvfølgelig var der nogle ting som jeg syntes var lidt for ekstreme. Bagefter tog vi en flok hen til en rigtig milkshake-bar – total amerikansk. Vi gik henover en bro hvor der var udsigt over hele byen. Herefter tog vi hen til en af dem vi havde været i byen med dagen før og drak nogle øl inden vi tog hen på andet homo-sted der hedder Play. Play er nok den eneste rigtige club i Nashville. Her var der bar overkroppe og vilde drag shows – ja, hvad der nu skal være på en bøssebar. Jeg tog tidligt hjem, da jeg havde timer kl 8 om morgenen.
I morges var jeg til Principles of Marketing – dette fag virker også meget ligetil. Læreren var superflink, der blev spist kager og hørt Bob Marley, så det var til at overleve. Seners havde jeg principles of macroeconomics – her tror jeg dog arbejdsbyrden er forholdsvis stor, man skal aflevere sine lektier skriftligt til hver time samt aflevere en masse rapporter osv. Marketing of Recorded Music har jeg først på tirsdag, men det skulle vist også være ret udfordrende. Der skal man lave en rigtig markedsføringsplan for en single og give det til pladeselskabet, så vidt jeg har forstået. Generelt skal man vist interviewe samt have gæsteforelæsninger af folk fra ”industrien” en del gange i løbet af semesteret – så det bliver sikkert meget spændende!
Derudover er det bare sindssygt varmt hernede – der har ikke været så varmt siden 1954 eller noget i den stil. Jeg håber jeg får mere tid til at skrive i bloggen igen – ellers glæder jeg mig til at høre hvordan det går derhjemme.
Kram Kram
torsdag den 16. august 2007
I Music City, USA
Hej
Fedt at høre fra jer alle sammen selvom det lyder til hel del af holdet er skadet (mor, Dorthe og Johnny…). :) Vi ankom til Nashville i går med Greyhound – en tur der gik over al forventning, da vi havde hørt skrækhistorier fra ALLE der har kørt med dem. Vores tur var kun en ½ time forsinket og vi ventede kun 1 time på vores bagage.
Jeg havde for resten helt glemt at vi også var inde og se en rigtig amerikansk baseball kamp i Memphis – det var med cheerleaders, konkurrencer, hotdogs og folk der solgte drikkevarer fra en kasse bundet om nakken på dem. Vi røg op på storskærmen hele to gange under kampen. :)
Sidste dag på hostellet i Memphis mødte vi en svensker som vi talte en del med i NO. Hun er kæmpe Elvis fan og en stor elvis-tatovering på armen med et TCB (take care of business). Hun blev der til lyscermonien i går, men kommer her til vores hostel i Nashville i dag – da hun ligesom os, ikke synes kirken var et særligt fedt sted at bo. Generelt har mange et lidt ambivalent forhold til Memphis – det er fedt at gå i byen der.. men ellers ret mennesketomt! Og generelt en ret håbløs by uden bil. Vores sidste aften i Memphis gik med at høre et rockband, som mange havde anbefalet at vi skulle høre – de spillede på et sted der hedder the blue monkey. Efter koncerten fik vi deres cd’er.
Da vi ankom til hostellet i Nashville i går, var de første vi mødte et dansk par! De rejser rundt herovre, da han prøver at nogle kontakter indenfor musikindustrien og her i Nashvilles er der jo masser af open-mikes steder. Claudia og jeg tog ind til byen og spiste på the Spaghetti Factory – der er en kæmpe restaurant med et tog i midten. Vi tog videre lidt i byen, men endte på Coyote Ugly, som ret meget er som i filmen. Da vi tog tilbage til hostellet sad folk ude i haven og jammede på guitar og banjo – meget hyggeligt.
Ellers ikke så meget herfra – udover at jeg selvfølgelig har mistet mit mastercard – irriterende at skulle til at rode med det nu her!
:-) Sanne
Fedt at høre fra jer alle sammen selvom det lyder til hel del af holdet er skadet (mor, Dorthe og Johnny…). :) Vi ankom til Nashville i går med Greyhound – en tur der gik over al forventning, da vi havde hørt skrækhistorier fra ALLE der har kørt med dem. Vores tur var kun en ½ time forsinket og vi ventede kun 1 time på vores bagage.
Jeg havde for resten helt glemt at vi også var inde og se en rigtig amerikansk baseball kamp i Memphis – det var med cheerleaders, konkurrencer, hotdogs og folk der solgte drikkevarer fra en kasse bundet om nakken på dem. Vi røg op på storskærmen hele to gange under kampen. :)
Sidste dag på hostellet i Memphis mødte vi en svensker som vi talte en del med i NO. Hun er kæmpe Elvis fan og en stor elvis-tatovering på armen med et TCB (take care of business). Hun blev der til lyscermonien i går, men kommer her til vores hostel i Nashville i dag – da hun ligesom os, ikke synes kirken var et særligt fedt sted at bo. Generelt har mange et lidt ambivalent forhold til Memphis – det er fedt at gå i byen der.. men ellers ret mennesketomt! Og generelt en ret håbløs by uden bil. Vores sidste aften i Memphis gik med at høre et rockband, som mange havde anbefalet at vi skulle høre – de spillede på et sted der hedder the blue monkey. Efter koncerten fik vi deres cd’er.
Da vi ankom til hostellet i Nashville i går, var de første vi mødte et dansk par! De rejser rundt herovre, da han prøver at nogle kontakter indenfor musikindustrien og her i Nashvilles er der jo masser af open-mikes steder. Claudia og jeg tog ind til byen og spiste på the Spaghetti Factory – der er en kæmpe restaurant med et tog i midten. Vi tog videre lidt i byen, men endte på Coyote Ugly, som ret meget er som i filmen. Da vi tog tilbage til hostellet sad folk ude i haven og jammede på guitar og banjo – meget hyggeligt.
Ellers ikke så meget herfra – udover at jeg selvfølgelig har mistet mit mastercard – irriterende at skulle til at rode med det nu her!
:-) Sanne
tirsdag den 14. august 2007
Walking in Memphis
Nu fik vi endelig taget os sammen til at vende næsen mod Memphis, Tennessee. De sidste par dage i New Orleans gik primært med at ligge ved poolen om dagen og feste hele natten. Bourbon street i weekenden er godt nok et stykke af amerikansk kultur – her hersker dobbeltmoralen udover alle grænser. Selvom der skal meget til, var vi to danskere meget chokerede over hvordan folk opførte sig. Det var helt sindssygt!! Resten af New Orleans var dog svær at forlade. Denne by har sjæl på trods af Katrina, korruptionen, turismen og hvad det ellers medfører.
I går tog vi toget op gennem Louisiana, Mississippi og endte til sidst her i Tennessee. Amtrak-togene kører meget langsomt, da skinnerne er privatejet og andre toge derfor har første prioritet samt at det var meget varmt, så de kørte langsommere end normalt. Vi synes dog, at det var helt i orden. Vi havde et kort stop i Jackson, hvor vi lige nåede at træde ud af toget. Det lignede mest af alt en spøgelsesby – ved ikke helt hvorfor Johnny Cash sang om den. Det var et dobbeltdækkertog og på første salen var en lounge, hvor sæderne vendte ud mod vinduerne. Her sad vi og kiggede på, at landskabet suste forbi og tiden gik meget hurtigt. Det var meget surrealistisk, at køre gennem Mississippi mens solen gik ned. Det var mest natur, men engang imellem dukkede en lille fattig flække op – det var præcist som man kender det fra filmene: de små huse med veranda og adskillige biler i haven. Herovre er der åbenbart ikke samme strenge miljø- og støjregler for afstande mellem toge og beboelsesområder – vi kørte nærmest igennem folks baghaver.
Vi havde jo ikke fået booket noget værelse, da det eneste hostel her i Memphis ikke tog telefonen – selvom vi havde ringet til dem en del gange. Det er et hostel der ligger inde i en kirke og derfor er afhængig af mere eller mindre frivilligt arbejde og derfor ikke er helt så organiseret. Vi ankom kl halv elleve om aftenen i Memphis og fandt en taxichauffør der vidste hvor kirken lå – han underholdte os på vejen med dårlige Elvis-imitationer. Da vi ankom til kirken var der fuldstændig mørkt og mennesketomt – efter en halv times tid med banken på døre, vinduer osv. opgiver vi og beslutter os for at forhøre folk om eventuelle moteller i nærheden. Det var et område med mange barer, så vi går hen og snakker med en flok venner, der sidder udenfor ved nogle borde foran en bar. De tilbyder straks, at vi selvfølgelig bare sover hos en af dem – som om det er det mest naturlige i hele verden! Vi skulle rigtig bo hos en der alligevel ikke skulle bruge hans lejlighed hele weekenden – hvor der var swimmingpool. Men da et par af pigerne tilbød at tage os med i byen, crashede vi hos en af dem i stedet.
Vi tog hen på en rigtig fed lokal bar ”Wild Bill” – ved ikke helt officiel den var. Det var tre lange borde hvor der blev serveret kæmpe øl og ”champale”. I hjørnet fyrede et rigtig fedt band den af med blues, soul, rock og dansegulvet var fyldt. De piger vi var i byen med var vildt sjove og kendte en masse mennesker. Vi dansede på Wild Bills til lukketid, hvorefter vi kørte hen til en rigtig illegal honky tonk bar ved navn Andy’s. Det er egentlig ulovligt at servere alkohol efter kl 3, men politiet sad derinde i fuld uniform og bevæbnet og drak med. Vi spillede en slags bord-curling og snakkede med en masse sjove mennesker – og en masse rednecks. Det er spændende og tragisk at høre hvordan desegrationen af skolerne fuldstændigt er mislykkedes. Da man blev tvunget til at blande hvide børn med sorte børn i skolerne, lavede Memphis en bus-ordning, hvor børn blev kørt hen til en skole, der måske lå langt fra hvor de boede. Det skabte en del flere racial tensions – der i allerhøjeste grad stadig eksisterer. De hvide flyttede ud af byen for at deres børn ikke skulle gå på en skole langt væk og ikke have nogle venner i området. Det betød, at det kun var de fattige, sorte der blev tilbage i downtown Memphis. I dag har vi hørt at der kun bor 5 % hvide i centrum af Memphis – ved ikke om det er overdrivelse, men der er rigtig, rigtig mange sorte. Memphis er en meget fattig by, mange lever under fattighedsgrænsen og er derfor nødsaget til at begå kriminalitet for at overleve. Og skolerne i indre by er naturligvis meget dårlige og resursefattige – det er virkelig en ond cirkel. Så ja, den busordning har haft stor betydning for byen.
Vi tog hjemad fra byen ved en 6-tiden, mens politiet stadigvæk fyrede den af oppe i baren. Hjemme hos Robin (hende vi boede hos) sad vi ude i haven et stykke tid inden vi gik i seng – ja, så det var egentlig en ret lang dag. Vi fik et par timers søvn, da vi søndag morgen ville til Al Greens Gospel gudstjeneste, da vi trængte ret meget til at blive ”saved”. Det værste ved Memphis er at der mere eller mindre ikke eksisterer et offentligt transportsystem – så man er ret afhængige af taxier og det kan hurtigt blive en dyr affære. Selve gudstjenesten var ret skuffende – The Reverend Al Green himself var ikke tilstede og det var primært hvide mennesker blandt ”publikum”. Så gik ikke særlig meget amok og der var ingen der besvimede eller noget. Der blev selvfølgelig prædiket om Elvis – hvor han blev sammenlignet med Jesus. Memphis er en meget lille by – i kirken sad der en som havde været med i byen aftenen før.
Vi tog tilbage til Robin for at finde ud af hvordan vi fik anskaffet os et sted at sove. Hendes roommate underviste tilfældigvis i fægtning i den kirke hvor hostellet lå og havde en adgangskode til at komme ind. Det viste sig at der telefon og internet havde været nede de sidste par uger og de var derfor umulige at få fat på. Vi har nu et rum til $40 pr. nat, så det er udmærket. Hver dag har man hver en chore – i går skulle vi fx gøre køkkenet rent og vaske vinduer. Det er et lidt uhyggeligt sted synes jeg – meget institutionsagtigt og her er bare ingen mennesker. De som er her, hilser næsten ikke engang – meget anderledes end New Orleans. Man må selvfølgelig ikke larme efter kl 22 eller have alkohol på værelset, da det er en kirke.
Robin havde egentlig inviteret os med ud og se meteorregn sammen med en flok af hendes venner, men vi mistede desværre hendes mobilnummer. Vi tog i byen på Beale Street der er en mini-udgave af Bourbon street – og dansede hele natten til et blues band. I går tog vi ud til Graceland, men da vi først kom sent derud og man skulle vente 2 timer på at komme på en meget dyr mansion tour opgav vi – og blot studerede de mange mærkelige Elvis-fans. Vi fandt dog ud af, at man skulle passe på hvad man sagde, da der af en eller anden grund var rigtig mange jyder. Vi tog på The Civil Rights Museum – da vi synes Martin Luther King var lidt mere interessant end the king of rock’n’roll. Museet ligger i Lorraine Motel, som er der hvor han blev skudt.
Det var en rigtig fed og lærerig oplevelse – det var utrolig flot sat op og man fik en ide om hvor slemt det har været herovre for den sorte befolkning og på mange måder stadig er. Der var fx en bus, hvor chaufføren råbte af en hvis man satte sig ned. Om aftenen tog vi byen her i området og mødte nogle af dem vi var i byen med første dag – som sagt en meget lille by. Vi festede hele natten igen og kom først hjem her til morges.
Vi har booket rum her til og med i nat – så i morgen tager vi mod den endelige destination – Nashville, Tennessee.
Hvordan går det derhjemme?
Kram Sanne
I går tog vi toget op gennem Louisiana, Mississippi og endte til sidst her i Tennessee. Amtrak-togene kører meget langsomt, da skinnerne er privatejet og andre toge derfor har første prioritet samt at det var meget varmt, så de kørte langsommere end normalt. Vi synes dog, at det var helt i orden. Vi havde et kort stop i Jackson, hvor vi lige nåede at træde ud af toget. Det lignede mest af alt en spøgelsesby – ved ikke helt hvorfor Johnny Cash sang om den. Det var et dobbeltdækkertog og på første salen var en lounge, hvor sæderne vendte ud mod vinduerne. Her sad vi og kiggede på, at landskabet suste forbi og tiden gik meget hurtigt. Det var meget surrealistisk, at køre gennem Mississippi mens solen gik ned. Det var mest natur, men engang imellem dukkede en lille fattig flække op – det var præcist som man kender det fra filmene: de små huse med veranda og adskillige biler i haven. Herovre er der åbenbart ikke samme strenge miljø- og støjregler for afstande mellem toge og beboelsesområder – vi kørte nærmest igennem folks baghaver.
Vi havde jo ikke fået booket noget værelse, da det eneste hostel her i Memphis ikke tog telefonen – selvom vi havde ringet til dem en del gange. Det er et hostel der ligger inde i en kirke og derfor er afhængig af mere eller mindre frivilligt arbejde og derfor ikke er helt så organiseret. Vi ankom kl halv elleve om aftenen i Memphis og fandt en taxichauffør der vidste hvor kirken lå – han underholdte os på vejen med dårlige Elvis-imitationer. Da vi ankom til kirken var der fuldstændig mørkt og mennesketomt – efter en halv times tid med banken på døre, vinduer osv. opgiver vi og beslutter os for at forhøre folk om eventuelle moteller i nærheden. Det var et område med mange barer, så vi går hen og snakker med en flok venner, der sidder udenfor ved nogle borde foran en bar. De tilbyder straks, at vi selvfølgelig bare sover hos en af dem – som om det er det mest naturlige i hele verden! Vi skulle rigtig bo hos en der alligevel ikke skulle bruge hans lejlighed hele weekenden – hvor der var swimmingpool. Men da et par af pigerne tilbød at tage os med i byen, crashede vi hos en af dem i stedet.
Vi tog hen på en rigtig fed lokal bar ”Wild Bill” – ved ikke helt officiel den var. Det var tre lange borde hvor der blev serveret kæmpe øl og ”champale”. I hjørnet fyrede et rigtig fedt band den af med blues, soul, rock og dansegulvet var fyldt. De piger vi var i byen med var vildt sjove og kendte en masse mennesker. Vi dansede på Wild Bills til lukketid, hvorefter vi kørte hen til en rigtig illegal honky tonk bar ved navn Andy’s. Det er egentlig ulovligt at servere alkohol efter kl 3, men politiet sad derinde i fuld uniform og bevæbnet og drak med. Vi spillede en slags bord-curling og snakkede med en masse sjove mennesker – og en masse rednecks. Det er spændende og tragisk at høre hvordan desegrationen af skolerne fuldstændigt er mislykkedes. Da man blev tvunget til at blande hvide børn med sorte børn i skolerne, lavede Memphis en bus-ordning, hvor børn blev kørt hen til en skole, der måske lå langt fra hvor de boede. Det skabte en del flere racial tensions – der i allerhøjeste grad stadig eksisterer. De hvide flyttede ud af byen for at deres børn ikke skulle gå på en skole langt væk og ikke have nogle venner i området. Det betød, at det kun var de fattige, sorte der blev tilbage i downtown Memphis. I dag har vi hørt at der kun bor 5 % hvide i centrum af Memphis – ved ikke om det er overdrivelse, men der er rigtig, rigtig mange sorte. Memphis er en meget fattig by, mange lever under fattighedsgrænsen og er derfor nødsaget til at begå kriminalitet for at overleve. Og skolerne i indre by er naturligvis meget dårlige og resursefattige – det er virkelig en ond cirkel. Så ja, den busordning har haft stor betydning for byen.
Vi tog hjemad fra byen ved en 6-tiden, mens politiet stadigvæk fyrede den af oppe i baren. Hjemme hos Robin (hende vi boede hos) sad vi ude i haven et stykke tid inden vi gik i seng – ja, så det var egentlig en ret lang dag. Vi fik et par timers søvn, da vi søndag morgen ville til Al Greens Gospel gudstjeneste, da vi trængte ret meget til at blive ”saved”. Det værste ved Memphis er at der mere eller mindre ikke eksisterer et offentligt transportsystem – så man er ret afhængige af taxier og det kan hurtigt blive en dyr affære. Selve gudstjenesten var ret skuffende – The Reverend Al Green himself var ikke tilstede og det var primært hvide mennesker blandt ”publikum”. Så gik ikke særlig meget amok og der var ingen der besvimede eller noget. Der blev selvfølgelig prædiket om Elvis – hvor han blev sammenlignet med Jesus. Memphis er en meget lille by – i kirken sad der en som havde været med i byen aftenen før.
Vi tog tilbage til Robin for at finde ud af hvordan vi fik anskaffet os et sted at sove. Hendes roommate underviste tilfældigvis i fægtning i den kirke hvor hostellet lå og havde en adgangskode til at komme ind. Det viste sig at der telefon og internet havde været nede de sidste par uger og de var derfor umulige at få fat på. Vi har nu et rum til $40 pr. nat, så det er udmærket. Hver dag har man hver en chore – i går skulle vi fx gøre køkkenet rent og vaske vinduer. Det er et lidt uhyggeligt sted synes jeg – meget institutionsagtigt og her er bare ingen mennesker. De som er her, hilser næsten ikke engang – meget anderledes end New Orleans. Man må selvfølgelig ikke larme efter kl 22 eller have alkohol på værelset, da det er en kirke.
Robin havde egentlig inviteret os med ud og se meteorregn sammen med en flok af hendes venner, men vi mistede desværre hendes mobilnummer. Vi tog i byen på Beale Street der er en mini-udgave af Bourbon street – og dansede hele natten til et blues band. I går tog vi ud til Graceland, men da vi først kom sent derud og man skulle vente 2 timer på at komme på en meget dyr mansion tour opgav vi – og blot studerede de mange mærkelige Elvis-fans. Vi fandt dog ud af, at man skulle passe på hvad man sagde, da der af en eller anden grund var rigtig mange jyder. Vi tog på The Civil Rights Museum – da vi synes Martin Luther King var lidt mere interessant end the king of rock’n’roll. Museet ligger i Lorraine Motel, som er der hvor han blev skudt.
Det var en rigtig fed og lærerig oplevelse – det var utrolig flot sat op og man fik en ide om hvor slemt det har været herovre for den sorte befolkning og på mange måder stadig er. Der var fx en bus, hvor chaufføren råbte af en hvis man satte sig ned. Om aftenen tog vi byen her i området og mødte nogle af dem vi var i byen med første dag – som sagt en meget lille by. Vi festede hele natten igen og kom først hjem her til morges.
Vi har booket rum her til og med i nat – så i morgen tager vi mod den endelige destination – Nashville, Tennessee.
Hvordan går det derhjemme?
Kram Sanne
torsdag den 9. august 2007
I sumpen
I dag tog vi afsted mod sumpen. En bus kom og hentede os paa hostellet, hvor vi koerte ca. 3 kvarter. Buschauffoeren berettede paa vejen om Katrinas oedelaeggelser, da vi koerte gennem nogle af de haardest ramte omraader. Paa et af tagene var der med store bogstaver skrevet "help"!! Mange af husene var nu bygget pa hoeje bjaelker af trae eller beton. Det saa maerkeligt ud, at der var et helt almindeligt hus paa toppen af stolperne. Da vi ankom ude i sumpen stod der et lille hus med en veranda og nogle gyngestole - saa bliver det vist ikke mere sydstats. Vores tourguide var cajunfransk og "born and raised" i sumpen. Han var rigtig god og fortalte meget levende om livet derude, hans familie og hvad han havde haft af vilde sump-oplevelser. Det var virkelig en rigtig fed oplevelse, vi saa vildt mange aligatorer og han forsoegte at fange en paa et tidspunkt - desvaerre uden held. Heldigvis faldt der ikke nogle farlige slanger ned i baaden - han sagde ellers at hvis en slange faldt ned i skoedet paa en, saa skulle man bare skynde sig at smide den overbords. Cirka halvvejs inde i turen begynder det at regne, saa vi var heldige, at faa turen med baade regn og godt vejr. Det var spaendende, at hoere om hvordan folk stadig levede i sumpen i smaa skure - nogle helt uden elektricitet og fuldstaendig selvforsynene.
Til aften var vi ude og spise - fik crawfish etofee, som ogsaa er en meget staerk lokal klassisker. Vi hoerte lidt musik i bourbon street imens vi ventede paa, at der kom gang i thee frenchmen, men jeg var total smadret, saa vi tog hjem, hvorefter jeg gik i seng og Claudia festede videre paa terasssen.
I overmorgen tager vi mod memphis - enten med tog eller bus - vi har ikke rigtigt faaet booket noget endnu.
Knus Sanne
Til aften var vi ude og spise - fik crawfish etofee, som ogsaa er en meget staerk lokal klassisker. Vi hoerte lidt musik i bourbon street imens vi ventede paa, at der kom gang i thee frenchmen, men jeg var total smadret, saa vi tog hjem, hvorefter jeg gik i seng og Claudia festede videre paa terasssen.
I overmorgen tager vi mod memphis - enten med tog eller bus - vi har ikke rigtigt faaet booket noget endnu.
Knus Sanne
onsdag den 8. august 2007
Hilsner sydfra
I forgårs var bare en rigtig god dag. Man kommer først sent i gang med at foretage sig noget her – ofte først om eftermiddagen fordi man falder i snak med alle mulige interessante mennesker. I går tog vi en flok her fra hostellet ud for at se på en af de mange kirkegårde – det er virkelig en oplevelse her i New Orleans. Da byen faktisk ligger 1½ m under havets overflade, kan man ikke begraves under jorden, da grundvandet trykkes op mod overfladen og kister derfor vil proppes op. Derfor er de store kirkegårde i stedet fyldt med små dekorative mausoleer. En fra hostellet havde engang arbejdet på pågældende kirkegård ”back in the 70’s” vist og hun var lige inde hilse på hendes gamle kollegaer. På mange gravsteder stod der blot navn samt fødselsdato, da personen simpelthen ikke er død endnu, men har købt et gravsted, idet de er meget dyre og eftertragtede. Hende der havde arbejdet der, tog bagefter ud til hvor hun tidligere havde boet. Et område der vist havde været hårdt ramt af Katrina og hvor der stadig kunne findes træer væltet over biler. Vi fortrød lidt, at vi ikke tog med hende ud for at se området.
I stedet tog vi ind til byen og gik rundt, hvor vi dog havde en rigtig dårlig oplevelse og fik set en af New Orleans’ skyggesider (en påmindelse om at man kun skal gå der hvor der er mange mennesker!!). Vi sad nede ved vandet, hvor der på et tidspunkt, kom 3 drenge i 10-12 års alderen. Først troede vi bare de ville sige hej, men det går hurtigt op for os, at de er helt væk i øjnene og deres tøj er ret medtaget. Jeg ved ikke om det var crack eller hvad de nu var på, men vi skyndte os at gå videre. Det er dog bare helt forfærdelig hvorfor en skæbne disse drenge har og vi havde det rigtig dårligt de efterfølgende timer. Vi endte med at gå rundt i et par timer for, at finde en god restaurant, da over halvdelen af N.O. restauranter ikke er genåbnet efter Katrina. Vi endte på en alligator-kød restaurant – jeg bestilte dog bare en Seafood Gumbo. Stedet var dog lidt for turistet og opkørt til vores smag, måske fordi vi sad lige oppe foran bandet! Så det endte med at jeg blev hevet med op, hvor jeg stod og skulle spille på vaskebræt… PINLIGT! Claudia var dog så flink at forevige dette øjeblik :)
Vi tog ned på The Frenchmen som bare er GADEN, hvor de lokale kommer og høre musik.. Her var vi inde og høre det fedeste musik indtil videre – der sad kun 3 andre tilskuere end os og de var mere optaget af deres øl. Så fedt, at et band bare kan fyre den så meget af alligevel. Vi tog videre i byen med et par der boede i new orleans… de var supersøde og kendte de gode lokale steder. Folk er generelt meget opsøgende og gæstfrie – meget anderledes end os reserverede danskere! Generelt er det meget fascinerende at opleve hvor meget den amerikanske drøm stadig lever! Mange af dem vi snakker med her på hostellet – levet bogstavelig talt for dagen i dag – og med håbet om at morgendagen byder på mad på bordet. En har fx levet ”udenfor systemet” i 25 år og har for det meste rejst rundt og været selvforsynende. En anden har mistet alt og har småjobs enkelte dage af gangen. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at vi bor på et hostel, men tankevækkende alligevel.
I går kom vi først sent indtil byen…vi var inde i den lækreste southern candy makers butik, det var bare et chokolade-himmerige! Så gik vi rundt et par timer og hørte på de mange gademusikanter hvorefter jeg var inde og få en muffuletta, der er et brød med pålæg, ost, oliven osv. Til aftensmad var vi inde og få beignet som er friturestegt brød med masser af flormelis med cafe au lait krydret med cikorie. Det er specialiteten på cafe du monde. Så vi var ret mætte!!
Vi sad bagefter på jackson square, hvor en ældre, sort mand sang ”lady in red” for os, da jeg havde en rød bluse på. På Jackson Square sidder der et par stykker, der ligger tarotkort osv. Vi betalte en del for det og det var sindssygt dårligt – hun sagde slet ikke noget der passede og det var ekstremt flyvsk.
Vi besluttede os for bare at sidde på hostellet i aftes, da både verandaen, baghaven og poolen var fyldt med folk. Der blev barbecueet, set udendørsfilm på storskærm og spillet guitar på verandaen. Det var en superfed aften og jeg kom meget sent i seng. En lavede henna tatoveringer, så jeg fik også lavet en - hader bare at vågne op med en tatovering! :-) Jeg er dog kommet til at vaske noget af den af i badet! :-(
I dag kommer der en bus og henter os og så skal vi en tur i sumpen!! Glæder mig helt vildt!
men, ja.. N.O er en fantastisk by..også på trods af Katrina.. det er svært at sammenligne den med NY, da de er så forskellige. Men synes uden tvivl at dette er en fantastisk oplevelse!
Det er da for fedt hvis I får en lejlighed i NY, det er da både rarere og billigere, Dorthe. :)
For resten, Annemette, er Christian rejst på ”ferie” i Guatemala?
Hilsner sydfra
I stedet tog vi ind til byen og gik rundt, hvor vi dog havde en rigtig dårlig oplevelse og fik set en af New Orleans’ skyggesider (en påmindelse om at man kun skal gå der hvor der er mange mennesker!!). Vi sad nede ved vandet, hvor der på et tidspunkt, kom 3 drenge i 10-12 års alderen. Først troede vi bare de ville sige hej, men det går hurtigt op for os, at de er helt væk i øjnene og deres tøj er ret medtaget. Jeg ved ikke om det var crack eller hvad de nu var på, men vi skyndte os at gå videre. Det er dog bare helt forfærdelig hvorfor en skæbne disse drenge har og vi havde det rigtig dårligt de efterfølgende timer. Vi endte med at gå rundt i et par timer for, at finde en god restaurant, da over halvdelen af N.O. restauranter ikke er genåbnet efter Katrina. Vi endte på en alligator-kød restaurant – jeg bestilte dog bare en Seafood Gumbo. Stedet var dog lidt for turistet og opkørt til vores smag, måske fordi vi sad lige oppe foran bandet! Så det endte med at jeg blev hevet med op, hvor jeg stod og skulle spille på vaskebræt… PINLIGT! Claudia var dog så flink at forevige dette øjeblik :)
Vi tog ned på The Frenchmen som bare er GADEN, hvor de lokale kommer og høre musik.. Her var vi inde og høre det fedeste musik indtil videre – der sad kun 3 andre tilskuere end os og de var mere optaget af deres øl. Så fedt, at et band bare kan fyre den så meget af alligevel. Vi tog videre i byen med et par der boede i new orleans… de var supersøde og kendte de gode lokale steder. Folk er generelt meget opsøgende og gæstfrie – meget anderledes end os reserverede danskere! Generelt er det meget fascinerende at opleve hvor meget den amerikanske drøm stadig lever! Mange af dem vi snakker med her på hostellet – levet bogstavelig talt for dagen i dag – og med håbet om at morgendagen byder på mad på bordet. En har fx levet ”udenfor systemet” i 25 år og har for det meste rejst rundt og været selvforsynende. En anden har mistet alt og har småjobs enkelte dage af gangen. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at vi bor på et hostel, men tankevækkende alligevel.
I går kom vi først sent indtil byen…vi var inde i den lækreste southern candy makers butik, det var bare et chokolade-himmerige! Så gik vi rundt et par timer og hørte på de mange gademusikanter hvorefter jeg var inde og få en muffuletta, der er et brød med pålæg, ost, oliven osv. Til aftensmad var vi inde og få beignet som er friturestegt brød med masser af flormelis med cafe au lait krydret med cikorie. Det er specialiteten på cafe du monde. Så vi var ret mætte!!
Vi sad bagefter på jackson square, hvor en ældre, sort mand sang ”lady in red” for os, da jeg havde en rød bluse på. På Jackson Square sidder der et par stykker, der ligger tarotkort osv. Vi betalte en del for det og det var sindssygt dårligt – hun sagde slet ikke noget der passede og det var ekstremt flyvsk.
Vi besluttede os for bare at sidde på hostellet i aftes, da både verandaen, baghaven og poolen var fyldt med folk. Der blev barbecueet, set udendørsfilm på storskærm og spillet guitar på verandaen. Det var en superfed aften og jeg kom meget sent i seng. En lavede henna tatoveringer, så jeg fik også lavet en - hader bare at vågne op med en tatovering! :-) Jeg er dog kommet til at vaske noget af den af i badet! :-(
I dag kommer der en bus og henter os og så skal vi en tur i sumpen!! Glæder mig helt vildt!
men, ja.. N.O er en fantastisk by..også på trods af Katrina.. det er svært at sammenligne den med NY, da de er så forskellige. Men synes uden tvivl at dette er en fantastisk oplevelse!
Det er da for fedt hvis I får en lejlighed i NY, det er da både rarere og billigere, Dorthe. :)
For resten, Annemette, er Christian rejst på ”ferie” i Guatemala?
Hilsner sydfra
mandag den 6. august 2007
In the deep south...
Heyhey
Nyt fra syden :) Skriver fra hostellets computer - saa er desvaerre paa koebt tid! Da vi tog en shuttle fra lufthavnen sammen med andre turister koerte vi ud i et meget skummelt beboelseskvarter...og ja, gaet der skulle vi af... Man er lidt i tvivl om det er fordi omraadet er meget medtaget efter katrina eller om det er fordi det er slum... Hostellet er dog sygt fantastisk.. Det er en mellemting mellem et sted for backpackere og kollektiv, da mnage ogsaa bor her fast. Der er kunst malet paa alle vaeggee og doere osv...vildt, vildt fedt. Det er kunstere der gennem tiden har rejst igennem N.O og lavet deres bidrag. Vaerelet er total luksus... vi har hver vores senge. Det er rent og noget helt, helt andet end NYC!!! Badene er rene og en oplevelse at tage pga. det alle malerierne. Det er meget socialt og folk sidder og spiller guitar hele dagen og natten paa verandaren.... Foerste aften gik vi ned i det lokale supermarked (der viste sig at vaere megadyr). Paa vejen stod folk ude paa verandaren og koerte langsomt forbi i deres biler. Ikke saerlig sjovt!! I supermarkedet var vi lidt en attraktion i os selv, da vi var de eneste hvide! Vi koebte grund meat (ubetemmeligt type koed) og okla (den lokale groentsag) og grontsager... Vi lavede mad samtidig med en del andre og spiste allesammen ude i gaardhaven. Total hyggeligt! Der bor en del gamle hippier her..og en der blot siger "wooow" til al ting..men spaendende at hoere der grunde til hvorfor de bor til hostel og om forholdene her efter Katrina. Ja, nu var det loerdag og Louis Armstrong Anniversiry, saa vi burde nok at have taget i byen, men var ret smadrede... saa vi drak oel i poolen til kl 23. Det er jo saaaaaaaaa varmt... gaa hjem NYC!! Ud af vinduerne stroemmede der live musik fra festivalen i radion... det var smukt!!
I gaar tog vi en streetcar (sporvogn) ind til byen... alt tager den tid det tager hernede i syden... og den koerer gns. 15 km i timen og stopper naturligvis for alle der skal over vejen. Jeg koebte et par gode gaa sko til 200 kr., efter 10 dage i mine meget flade sko!! :) Alle steder stroemmer der live musik ud af vinduerne... denne by er en stor fest!! Vi gik ad bourbon og vejene deromkring og i French Flea Market... Det er faktisk ikke saa forfaerdelig turistet som forventet. Vi spiste aftensmad i et sted som Turen gaar til anbefaler... det var en hyggelig og meget uformel lille bar... der var proppet med folk med hanekam og edderkop-tatoveringer. Jeg fik en meget staerk, men laekker rabbit and sausage jambalaya med den lokale oel superdog til. Bagefter drak jeg en mint julep og claudia en staerk bloody mary med boenner...man er vel i syden! Vi direkte i byen i bourbon street...saa har man proevet det...det var meget turistet og dyrt. Det var ligesom en supersize jomfru ane gade...bare med god live musik, striptease, slushicedrinks, striptease, partypatrols, striptease, neonlys...ja you get the idea!!. Fra nu af tager vi nok hen paa nogle mere lokale steder hvor der ogsaa er de gode koncerter. Der hvor new orleanserne selv tager hen. I dag starter der en gay pride festival... saa der er rigtig mange homoer i byen! Der er bare hele tiden en eller anden festival her... som de siger "there's always something to celebrate in new orleans". FANTASTISK BY...ja, det kan ikke siges nok gange.. foeler mig virkelig priviligiet over at vaere her!!! (Selvom jeg er fuldstaendig besat af myggestik!!)
Vi ved ikke helt hvornaar vi tager videre til Memhpis, det er jo Elvis 30 aars anniversary.. og folk siger det gaar helt amok...det gjorde det i hvertfald til 10 aars og 20 aars jubilaet... og troen paa kongen stadig lever er nok ikke visnet vaesntligt det sidste aarti... saa vi skal li se om det er til at faa booket hostel..ellers maa vi lave andre planer. I dag har vi planer om at undersoege den moerke voodoo verden naermere og tage paa kirkegaarden. :) Og en af dagene tager vi nok paa sejltur i sumpen og ser aligatorer... og jeg vil gerne ud og se en plantage... men ja.. en af dagene..det er lidt holdningen til alt her!!
Jeg har ikke mere tid tilbage...men 1000 gange tillyke til Ditte med Kommunikation og til Anne for det sygeste, fedeste job-tilbud!!!
Kram Kram
Nyt fra syden :) Skriver fra hostellets computer - saa er desvaerre paa koebt tid! Da vi tog en shuttle fra lufthavnen sammen med andre turister koerte vi ud i et meget skummelt beboelseskvarter...og ja, gaet der skulle vi af... Man er lidt i tvivl om det er fordi omraadet er meget medtaget efter katrina eller om det er fordi det er slum... Hostellet er dog sygt fantastisk.. Det er en mellemting mellem et sted for backpackere og kollektiv, da mnage ogsaa bor her fast. Der er kunst malet paa alle vaeggee og doere osv...vildt, vildt fedt. Det er kunstere der gennem tiden har rejst igennem N.O og lavet deres bidrag. Vaerelet er total luksus... vi har hver vores senge. Det er rent og noget helt, helt andet end NYC!!! Badene er rene og en oplevelse at tage pga. det alle malerierne. Det er meget socialt og folk sidder og spiller guitar hele dagen og natten paa verandaren.... Foerste aften gik vi ned i det lokale supermarked (der viste sig at vaere megadyr). Paa vejen stod folk ude paa verandaren og koerte langsomt forbi i deres biler. Ikke saerlig sjovt!! I supermarkedet var vi lidt en attraktion i os selv, da vi var de eneste hvide! Vi koebte grund meat (ubetemmeligt type koed) og okla (den lokale groentsag) og grontsager... Vi lavede mad samtidig med en del andre og spiste allesammen ude i gaardhaven. Total hyggeligt! Der bor en del gamle hippier her..og en der blot siger "wooow" til al ting..men spaendende at hoere der grunde til hvorfor de bor til hostel og om forholdene her efter Katrina. Ja, nu var det loerdag og Louis Armstrong Anniversiry, saa vi burde nok at have taget i byen, men var ret smadrede... saa vi drak oel i poolen til kl 23. Det er jo saaaaaaaaa varmt... gaa hjem NYC!! Ud af vinduerne stroemmede der live musik fra festivalen i radion... det var smukt!!
I gaar tog vi en streetcar (sporvogn) ind til byen... alt tager den tid det tager hernede i syden... og den koerer gns. 15 km i timen og stopper naturligvis for alle der skal over vejen. Jeg koebte et par gode gaa sko til 200 kr., efter 10 dage i mine meget flade sko!! :) Alle steder stroemmer der live musik ud af vinduerne... denne by er en stor fest!! Vi gik ad bourbon og vejene deromkring og i French Flea Market... Det er faktisk ikke saa forfaerdelig turistet som forventet. Vi spiste aftensmad i et sted som Turen gaar til anbefaler... det var en hyggelig og meget uformel lille bar... der var proppet med folk med hanekam og edderkop-tatoveringer. Jeg fik en meget staerk, men laekker rabbit and sausage jambalaya med den lokale oel superdog til. Bagefter drak jeg en mint julep og claudia en staerk bloody mary med boenner...man er vel i syden! Vi direkte i byen i bourbon street...saa har man proevet det...det var meget turistet og dyrt. Det var ligesom en supersize jomfru ane gade...bare med god live musik, striptease, slushicedrinks, striptease, partypatrols, striptease, neonlys...ja you get the idea!!. Fra nu af tager vi nok hen paa nogle mere lokale steder hvor der ogsaa er de gode koncerter. Der hvor new orleanserne selv tager hen. I dag starter der en gay pride festival... saa der er rigtig mange homoer i byen! Der er bare hele tiden en eller anden festival her... som de siger "there's always something to celebrate in new orleans". FANTASTISK BY...ja, det kan ikke siges nok gange.. foeler mig virkelig priviligiet over at vaere her!!! (Selvom jeg er fuldstaendig besat af myggestik!!)
Vi ved ikke helt hvornaar vi tager videre til Memhpis, det er jo Elvis 30 aars anniversary.. og folk siger det gaar helt amok...det gjorde det i hvertfald til 10 aars og 20 aars jubilaet... og troen paa kongen stadig lever er nok ikke visnet vaesntligt det sidste aarti... saa vi skal li se om det er til at faa booket hostel..ellers maa vi lave andre planer. I dag har vi planer om at undersoege den moerke voodoo verden naermere og tage paa kirkegaarden. :) Og en af dagene tager vi nok paa sejltur i sumpen og ser aligatorer... og jeg vil gerne ud og se en plantage... men ja.. en af dagene..det er lidt holdningen til alt her!!
Jeg har ikke mere tid tilbage...men 1000 gange tillyke til Ditte med Kommunikation og til Anne for det sygeste, fedeste job-tilbud!!!
Kram Kram
fredag den 3. august 2007
Feriens forhåbentlige største bommert!! :-)
Ja! Claudia og jeg begiver os afsted med stor oppakning mod La Guardia Airport, hvorefter den store sorte dame bag check-in skranken oplyser os om, at vores fly først afgår i morgen!! Jeg aner ikke hvad vi har tænkt, da vi også har booket hostellet til i morgen. Da vi storsvedende og kæmpende hjemvender, spørger folk os pænt hvor vi har været henne med vores baggage :-) Vi har da også fået et par kommentarer omkring misforståelsen her i dag! :)
Men så var problemet med min kjole i hvertfald løst, og vi når nu at få den ordentlige bytur i NYC som vi har været for smadrede til at tage de andre dage og derfor bare er endt oppe på taget. Vi tog ud og shoppede i dag, fandt en masse, men tænkte at jeg nok hellere måtte spare lidt! NYC er en dyr affære!
I går var vi forresten også i Magnolia - den berømte cupcake-forretning fra Sex and the City.. der var selvfølgelig kø ud til gaden, men det var virkelig ventetiden værd!
I aften overvejer måske at tage i byen i Hells Kitchen eller i East Village - hælder dog mest til East Village da det skulle være rigtig fedt område.
Men ja... nu er den pinlige episode ihvertfald gjort til offentlig online skue.. Vi synes sikkert også det er meget sjovt om et par dage :-)
Men så var problemet med min kjole i hvertfald løst, og vi når nu at få den ordentlige bytur i NYC som vi har været for smadrede til at tage de andre dage og derfor bare er endt oppe på taget. Vi tog ud og shoppede i dag, fandt en masse, men tænkte at jeg nok hellere måtte spare lidt! NYC er en dyr affære!
I går var vi forresten også i Magnolia - den berømte cupcake-forretning fra Sex and the City.. der var selvfølgelig kø ud til gaden, men det var virkelig ventetiden værd!
I aften overvejer måske at tage i byen i Hells Kitchen eller i East Village - hælder dog mest til East Village da det skulle være rigtig fedt område.
Men ja... nu er den pinlige episode ihvertfald gjort til offentlig online skue.. Vi synes sikkert også det er meget sjovt om et par dage :-)
God bless :-)
Superfedt at læse jeres kommentarer! Det har været nogle hektiske dage her på denne side af Atlanten, så har desværre ikke fået skrevet så meget. Vi havde lidt problemer med ejeren, der blev ved med at rykke os rundt i forskellige rum – men lige nu sover vi 6 mennesker i et meget lille rum – men det er nok vilkårene når man sover for $30 pr. nat. Vi sidder oppe på taget hver aften, drikker øl og generelt lærer lidt om studie, job og fritid i Brasilien, Colombia, Tyrkiet, Norge, Irland, Canada, Kina, Australien, Sydafrika osv. osv. I tirsdags gik vi helt ned til waterfront, hvor vi tog færgen til Staten Island for at få en gratis tur forbi frihedsgudinden. Selve Staten Island er ret meget en spøgelsesby.. Om aftenen tog vi en tur op i Empire State, hvor vi først stod i kø et par timer! Vi var totalt smadrede da vi endelig kom derop og der var propfyldt med mennesker. Der er selvfølgelig en helt vild udsigt over byen og vi var der netop som det blev mørkt, men ventetiden og menneskemængden taget i betragtning, så tror jeg ikke det er noget jeg vil rode mig ud i igen. Vi spiste aftensmad på the Oyster Bar der ligger under Grand Central, hvilket var lækkert, men dyrt. Det var dog ligesom man kender det var billederne, med rødternede duge og flot loft.
I onsdags startede vi dagen i Central park, hvor vi blandt andet lyttede til jazz i solen og så John Lennons strawberry fields. Herefter brugte vi et par timer i Museum of Modern Art (MoMU). Vi tog til Harlem for at spise aftensmad på det berømte Sylvia’s. Vi var så heldige at netop den 1. august havde restauranten 45 års jubilæum. Det var live musik og lemonade udenfor og indenfor sad Sylvia. Jeg fik bedste mad herovre indtil nu – en halv kylling med candied yams og cheese and macaroni – og selvfølgelig med lune corn bread. Til maden drak vi den lokale harlem-ale: sugar hill. Da vi havde spist ville Claudia gerne have et billede med Sylvia – så hun gik over og sagde tillykke til hende.. RESPEKT! Sylvia gav hånd og sagde ”god bless” til os begge. Herefter gik vi hen på en bar hvor der selvfølgelig var live jazz musik og bagefter hen på The Lenox Lounge, hvor blandt andet Holiday, Davis og Coltrane har optrådt. Her var der også live jazz.
I går var vi rundt og shoppe i mere eller mindre hele New York: Barneys, madison ave., the meat packeing district, SOHO og greenwich village. Jeg fandt den flotteste kjole nogensinde og købte den selvom den nok var lidt for dyr. Da jeg kom hjem og prøvede den, fandt jeg ud af at størrelsen ikke stemte overens med hvad der stod i kjolen! Nu skal vi til af sted mod lufthavnen, så jeg håber godt nok, at de vil sende den til mig til Nashville!! Vi flyver mod New Orleans nu i dag og glæder os meget til, at lægge i hostellets pool efter nogle meget hårde dage i New York.
Jeg regner med snart at lægge billeder ud på bloggen, når der forhåbentlig bliver mindre stress down south.
Håber alt er fint i DK!
Kram Sanne
I onsdags startede vi dagen i Central park, hvor vi blandt andet lyttede til jazz i solen og så John Lennons strawberry fields. Herefter brugte vi et par timer i Museum of Modern Art (MoMU). Vi tog til Harlem for at spise aftensmad på det berømte Sylvia’s. Vi var så heldige at netop den 1. august havde restauranten 45 års jubilæum. Det var live musik og lemonade udenfor og indenfor sad Sylvia. Jeg fik bedste mad herovre indtil nu – en halv kylling med candied yams og cheese and macaroni – og selvfølgelig med lune corn bread. Til maden drak vi den lokale harlem-ale: sugar hill. Da vi havde spist ville Claudia gerne have et billede med Sylvia – så hun gik over og sagde tillykke til hende.. RESPEKT! Sylvia gav hånd og sagde ”god bless” til os begge. Herefter gik vi hen på en bar hvor der selvfølgelig var live jazz musik og bagefter hen på The Lenox Lounge, hvor blandt andet Holiday, Davis og Coltrane har optrådt. Her var der også live jazz.
I går var vi rundt og shoppe i mere eller mindre hele New York: Barneys, madison ave., the meat packeing district, SOHO og greenwich village. Jeg fandt den flotteste kjole nogensinde og købte den selvom den nok var lidt for dyr. Da jeg kom hjem og prøvede den, fandt jeg ud af at størrelsen ikke stemte overens med hvad der stod i kjolen! Nu skal vi til af sted mod lufthavnen, så jeg håber godt nok, at de vil sende den til mig til Nashville!! Vi flyver mod New Orleans nu i dag og glæder os meget til, at lægge i hostellets pool efter nogle meget hårde dage i New York.
Jeg regner med snart at lægge billeder ud på bloggen, når der forhåbentlig bliver mindre stress down south.
Håber alt er fint i DK!
Kram Sanne
Abonner på:
Opslag (Atom)