fredag den 3. august 2007

God bless :-)

Superfedt at læse jeres kommentarer! Det har været nogle hektiske dage her på denne side af Atlanten, så har desværre ikke fået skrevet så meget. Vi havde lidt problemer med ejeren, der blev ved med at rykke os rundt i forskellige rum – men lige nu sover vi 6 mennesker i et meget lille rum – men det er nok vilkårene når man sover for $30 pr. nat. Vi sidder oppe på taget hver aften, drikker øl og generelt lærer lidt om studie, job og fritid i Brasilien, Colombia, Tyrkiet, Norge, Irland, Canada, Kina, Australien, Sydafrika osv. osv. I tirsdags gik vi helt ned til waterfront, hvor vi tog færgen til Staten Island for at få en gratis tur forbi frihedsgudinden. Selve Staten Island er ret meget en spøgelsesby.. Om aftenen tog vi en tur op i Empire State, hvor vi først stod i kø et par timer! Vi var totalt smadrede da vi endelig kom derop og der var propfyldt med mennesker. Der er selvfølgelig en helt vild udsigt over byen og vi var der netop som det blev mørkt, men ventetiden og menneskemængden taget i betragtning, så tror jeg ikke det er noget jeg vil rode mig ud i igen. Vi spiste aftensmad på the Oyster Bar der ligger under Grand Central, hvilket var lækkert, men dyrt. Det var dog ligesom man kender det var billederne, med rødternede duge og flot loft.

I onsdags startede vi dagen i Central park, hvor vi blandt andet lyttede til jazz i solen og så John Lennons strawberry fields. Herefter brugte vi et par timer i Museum of Modern Art (MoMU). Vi tog til Harlem for at spise aftensmad på det berømte Sylvia’s. Vi var så heldige at netop den 1. august havde restauranten 45 års jubilæum. Det var live musik og lemonade udenfor og indenfor sad Sylvia. Jeg fik bedste mad herovre indtil nu – en halv kylling med candied yams og cheese and macaroni – og selvfølgelig med lune corn bread. Til maden drak vi den lokale harlem-ale: sugar hill. Da vi havde spist ville Claudia gerne have et billede med Sylvia – så hun gik over og sagde tillykke til hende.. RESPEKT! Sylvia gav hånd og sagde ”god bless” til os begge. Herefter gik vi hen på en bar hvor der selvfølgelig var live jazz musik og bagefter hen på The Lenox Lounge, hvor blandt andet Holiday, Davis og Coltrane har optrådt. Her var der også live jazz.

I går var vi rundt og shoppe i mere eller mindre hele New York: Barneys, madison ave., the meat packeing district, SOHO og greenwich village. Jeg fandt den flotteste kjole nogensinde og købte den selvom den nok var lidt for dyr. Da jeg kom hjem og prøvede den, fandt jeg ud af at størrelsen ikke stemte overens med hvad der stod i kjolen! Nu skal vi til af sted mod lufthavnen, så jeg håber godt nok, at de vil sende den til mig til Nashville!! Vi flyver mod New Orleans nu i dag og glæder os meget til, at lægge i hostellets pool efter nogle meget hårde dage i New York.

Jeg regner med snart at lægge billeder ud på bloggen, når der forhåbentlig bliver mindre stress down south.

Håber alt er fint i DK!

Kram Sanne

1 kommentar:

Anonym sagde ...

hej sanne;
lidt underlig: jeg vågner kl.5.00.går ind og starter computeren, messenger popper op og sanne siger "er der nogen".
efter følgende tidlig (sent) telefon samtale om kjolekøb og livets gang i storbyen. rart at du skriver så ofte i din blog hvor du beretter om dit spændene liv. her går det stille og roligt men nu kommer sommeren næste uges tid, sol 25 grader så bare vi har ferie.pas godt på dig og godt sydpå.
kram og knus mor,far og chilli