Fra Clinton til Capone

Ja, de sidste to uger har mildest sagt været ret begivenhedsrige – hvilket nok også har resulteret i de manglende indlæg her på bloggen. Sidste weekend kørte de fleste af de udvekslingsstuderende i Belmont-minibusser langt ud på landet til en ægte kristen camp. Det var rigtig camp-stil som man forestiller sig det med træhytter, køjesenge og kæmpe naturområder. Maden var noget videre eksperimenterende og ikke særligt næringsfuldt – ja, håber ikke forældre sender deres børn på camp for at slanke sig! Fx kunne et aftensmåltid bestå af 6 cheese lasagne, pommes frites og green beans – serveret i bedste militante stil, hvor man automatisk udbrød ”YES MA’AM”, når der blev råbt ”GREEENNN BEAAANNSS??” Efter aftensmaden blev vi delt ind i hold hvor vi skulle tegne vores opfattelse af USA for derefter at præsentere det for de andre. Ja, når man sætter en flok europæere, primært bestående af tyskere og franskmænd, til at beskrive USA kan det kun gå galt! Der blev tegnet våben, fast food, republikanere osv. Jeg ved ikke hvor fedt dem fra det internationale kontor synes det var – men vi var underholdt. Der var også en fra en organisation der hedder first friends, der kan teame en op med en amerikansk familie, så man kan opleve en ægte amerikansk familie. Jeg tror dog ikke jeg får tid til det, selvom ham der holdte talen meget gerne ville sætte mig sammen med en cubansk familie der engang havde været på ferie i København. Bagefter lavede vi lejrbål, hvor der blev lavet S’mores i stor stil – det er en slags slik-sandwich. Man rister marshmellow over bålet lægger det mellem to kiks sammen med chokolade (så det hele smelter lidt sammen) – meget lækkert, så man vil have some more (deraf navnet). Det var superhyggeligt til trods for myg og stinkdyr (blev dog kun ramt af myg). Bagefter spillede franskmændene, tyskerne og jeg poker. De der synes gambling var djævlens værk, lavede noget andet – det må de selv rode med!

Næste dag tog vi ud og ”hike” eller det som viste sig at være en 30 minutter lang spadseretur. To af tyskerne tog af sted om morgenen mod Atlanta, de havde lejet den vildeste, mest sindssyge truck jeg nogensinde har set (og jeg bor i Nashville!!). Biludlejeren havde sagt, at de kunne få en lidt større bil for $10 ekstra og ja, så ankom de altså i denne monsterbil! Resten af dagen legede vi nogle lege og ellers ventede på at vi skulle tilbage mod Belmont, da det egentlig er ret kedeligt, at være på camp. Da vi kom tilbage på campus om aftenen, tog vi nogle stykker i byen.

Da jeg vågnede søndag var jeg blevet ret syg, så jeg sov hele søndagen og Labor day (mandag). Det var ret ærgerligt, da det var weekenden med Nashville Jazz festival. Tirsdag morgen tog mig og Lacy (min roommate) ud og købe en dyne til mig, da jeg var dødtræt af at fryse hele tiden (vi er lidt uenige om air condition niveauet!) Om aftenen tog jeg over i det German House, hvor vi spillede poker og drak et par øl. En amerikaner der bor i huset, valgte at melde det til universitetet, uden at sige noget til os først. Så der kom to studerende, der arbejder for universitetet og tog vores navne. Jeg skal nu tage en 2½ times alkoholtest til en pris af $30. Der er heldigvis ikke yderligere konsekvenser, selvom det er en alvorlig overtrædelse af reglerne her på Belmont. Nu hader alle hende pigen der meldte os – godt jeg ikke skal bo sammen med hende! Selv ansatte her på skolen har sagt, at det var for dårligt hun ikke snakkede med os først, så vi har faktisk skolens opbakning! Næste dag blev jeg nødt til at have en samtale med min RD (hende der har ansvaret for hele mit dorm) og jeg skal mødes med hende denne uge og aftale nærmere omkring min test. Selvom det var en irriterende episode, så har det dog bragt os udvekslingsstuderende en del tættere sammen!

Onsdag havde jeg min første eksamen, jeg havde ikke rigtig læst til den og fik karakteren i dag – det blev et B-, så det er sgu fint nok for sædvanlig minimum indsats. Om aftenen introducerede jeg mine amerikanske venner for tyskerne og franskmændene. Jeg slæbte de udvekslingsstuderende med til forfest – og den første kommentar var:”it’s like the fucking united nations”. Vi tog videre på Play til det sædvanlige onsdags-dragshow – ja, 3. onsdag i træk og dørmanden er begyndt at hilse. Det var meget sjovt at se, hvor ubekvemt en franskmand kan føle sig blandt 100-vis af bøsser. :-)

Næste morgen tog jeg flyet til Chicago – et lille fly med et sæde i den ene side og to i den anden. Jeg mødtes med Marc på den Starbucks hvor han arbejder, her mødte jeg hans veninde Shannon. Hun gav mig en tour rundt i downtown Chicago og fortalte en masse om de forskellige bygninger og skulpturer (Picasso, Chagall etc. etc). Chicago er en ufattelig, ufattelig flot by!! Vi mødtes med Marc på en pub. Marc bor i det Polish village, Chicago har den største polske befolkning i verden efter Warszawa. Chicago er omgivet af rigtig mange små hyggelige områder – ja det er som sagt en superfed by!! Marc bor i stuen i en meget velindrettet lejlighed sammen med to bøsser, der bare var superflinke. Han flytter dog til Guatemala for at arbejde på et børnehjem her til januar.

Om fredagen tog vi op i ”Big John”, der er Chicago anden højeste bygning. Her var der et observatorium på 94. etage, men en restaurant/lounge på 96. etage. Vi tog op på 96. etage og gik rundt og lod som om, vi ville købe noget i baren, så vi fik gratis, uforstyrret udsigt – der var to etager højere end observatoriet. Oppe fra ”Big John” så vi, at der var samlet en stor flok mennesker et par blokke henne. Da vi kom ned på jorden igen, spurgte vi, hvem de dog ventede på – og ikke længe efter trådte selveste Bill Clinton ud af en restaurant. Han havde været inde i en boghandel og signere (endnu) en af hans bøger. I stedet for blot at skynde sig ind i en af de store sorte SUV’s der ventede på ham, begyndte han at gå rundt og hilse på folk – dog godt omringet af store secret service mænd. Han kommer forbi der hvor jeg står og ja, så giver jeg skam hånd til selveste Bill Clinton, sikkert en af verdens mest indflydelsesrige mennesker! Noget har jeg da opnået her i livet! :-)

Vi spiste frokost på den originale chicago-style deep dish pizza restaurant (hvor det tager 45 minutter at lave den bestilte pizza). Her arbejder Marc i weekenderne (ja, han arbejder 7 dage om ugen). Da vi bagefter gik fordi en brandstation, hvor vi fik lov til at sidde bag rettet :-) Om aftenen tog vi til en fest, hvor der var en tagterasse med den vildeste udsigt over byen!! Det var hos nogle af Shannons venner – her var digtere, rappere, musikere – folk der normalt nok ikke ville feste sammen, men af en eller anden grund var alle samlet der alligevel – det var en genial fest!

Næste dag tog vi ud i Lake View området, der

har mange sjove butikker, her var der bogudsalg på gaden og fine art marked. Vi spiste på en ægte amerikansk diner og fik pandekager og lemonade. Chicago har en gratis botanisk have og zoologisk have der ligger i forlængelse af hinanden, hvor vi tog hen bagefter. Marc skulle arbejde søndag, så jeg tog ud på Museum Campus, der er et kæmpe område med gigantiske museer og masser af grønne områder. Det ligger lige ned til vandet, hvor der også ligger masser af lystbåde for anker. Overalt var der, som generelt i Chicago, masser af kunst opstillet. Der var hundredvis af globusser som forskellige kunstnere havde dekoreret for at gøre opmærksom på global opvarmning. Jeg var inde på Field Museum of Natural History, hvor jeg blandt andet så Sue (verdens største, mest komplette skellet af en Tyranusaurus Rex), en udstilling om Charles Darwin, en flot afrikansk udstilling, en kopi af et egyptisk gravkammer (dog en dårlig kopi, for os der har været i Egypten) osv. osv. osv. Bagefter var jeg i Shedd Aquarium, det var dog en dyr oplevelse og lidt skuffende – så nogle delfiner og forskellige slags fisk. På vej tilbage gik jeg gennem Millenium park, der har mange gratis koncerter – her spillede Chicagos symfoni orkester. Om aftenen tog vi hen på the green mill til noget der hedder poetry slam. Det er Al Capone’s gamle stambar. Han havde en bås der var forhøjet således han kunne overvåge hele baren. Rygtet siger, at der under baren findes et kompliceret tunnelsystem, hvor man hurtigt kunne slippe væk i så fald politiet meldte sin ankomst. Nu ejes baren af Mark Smith (der er opfinderen af Slam poetry og er ret kendt indenfor poetmiljøet). Slam poetry er vist ret stort i Europa. Der var en jazz band der spillede og drinksene bestod af 95 % jack og 5 % coke (fik jeg sagt at det havde været Al Capones stamsted?).

Mark Smith er en meget karismatisk person der gav den fuld gas på scenen – vi var oppe og snakke med ham, hvor han fortalte om de gange han havde været i Råååsskil-de. Først var der open mike hvor der blev fremført digte om alt fra mord, pædofili og ja, der var ingen grænser. Herefter var det meningen at en kendt digter skulle optræde, men han dukkede ikke op (tsk tsk digtere). Så der blev improviseret. Mark Smith gik fuldstændig amok og begyndte at råbe og skrige oppe på scenen – folk havde aldrig set ham sådan før (han har kørt showet i 21 år). Bandet spillede med så godt de kunne. Herefter gik Shannon op på scenen og sang et par sange – det reddede stemningen en del. Til sidst var der en konkurrence hvor man kunne vinde $10, Shannon deltog med et digt om hendes bedstemor der var opvokset på Alcatraz, da hendes far var fængelsvagt. Dommerne var tilfældige mennesker blandt publikum – Shannon vandt ikke, selvom hendes digt var klart det bedste. :-)

I går tog jeg på the Freedom Museum inden jeg tog flyet tilbage sydpå. Chicago er en helt fantastisk by! I dag var jeg så tilbage i skole igen. Jeg har fået tildelt et band vi skal lave en markedsføringsband for. Min gruppe virker meget god, men det er selvfølgelig svært at sige allerede nu. Vi havde lige et mindre grineflip over det band vi skal arbejde med. De har en kontrakt med Capitol Records (der er en af de store her i Nashville), men lidt utroligt hvem der kan få en pladekontrakt. Det lyder ret meget som alt andet country, men hvis det er det folk vil ha…I kan tjekke dem ud på: http://ladyantebellum.musiccitynetworks.com/index.htm eller på myspace: http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewProfile&friendID=96173870
Og lytte til hvad jeg nok skal høre 1000 gange i løbet af semestret. :-(

Ellers starter jeg mit nye job i morgen…så har jeg vist ikke andet at sige herfra end:

"Judge not, and ye shall not be judged: condemn not, and ye shall not be condemned, forgive, and ye shall be forgiven."~Luke 6:37~